Sønderborg Statsskole logo

Sønderborg Statsskole

Alment gymnasium og Hf

Statsskolen hylder mangfoldigheden!

Lørdag den 27/8 er der for første gang en Pride-parade i Sønderborg. Tillykke!

Den nystartede LGBTQ+ forening i Sønderborg vil gøre Sønderborg til mangfoldighedens hovedstad i Syd- og Nordslesvig – en ambition vi helhjertet kan tilslutte os.

Derfor vælger vi på Sønderborg Statsskole for første gang at hejse regnbueflaget på lørdag, når Priden finder sted.

Rektor Ole Kamp Hansen:

Statsskolen er en stor og rummelig skole, hvor der er plads til forskellighed. For os er det vigtigt at støtte og bakke op om dem, der kæmper for retten til at være sig selv, og til at udtrykke sig på den måde, som man ønsker.

Køn og seksualitet, normer og grænser fylder meget hos de unge. Så sent som i foråret gennemførte vores elevråd således en temadag med fokus på netop disse emner.

Rektor Ole Kamp Hansen:

Vi har mange forskellige elever, med mange forskellige baggrunde, historier og identiteter. Eleverne er rigtig gode til at rumme hinanden, acceptere forskelligheden og se værdien i denne. Ved at hejse regnbueflaget viser vi, at på Statsskolen og i Sønderborg er der plads til alle. At stå op for disse værdier tænker jeg også er et moderne gymnasiums ansvar. Vi er forpligtiget på at forberede og uddanne eleverne til tolerance, ansvarlighed, medbestemmelse og til at blive demokratiske borgere med respekt for menneskerettigheder. Det er naturligt for os at gå foran med et godt eksempel, og derfor har vi valgt at hejse regnbueflaget på Statsskolen!

Vi ønsker alle en rigtig god Pride!

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger og til at analysere vores trafik. Ved fortsat brug af hjemmesiden godkender du vores cookiepolitik.