Sønderborg Statsskole

Alment gymnasium og HF

Sønderjysk Sommersymfoni med gymnasiekorene

533400header-Sønderjysk-Sommersymfoni-med-gymnaisekor
Share on facebook
Share on twitter

Hvert år samler Sønderjyllands Symfoniorkester gymnasiekor fra landsdelen til et samarbejdsprojekt omkring kor og orkesterværker. Elever og lærere fra Sønderborg Statsskole deltager naturligvis også.

I år bliver stykket, der fremføres ‘Sønderjysk Sommersymfoni’ af Bo Holten – for sopran og baryton soli, kor og orkester. Stykket blev komponeret i 1993 og tekster er skrevet af Jens Rosendal. Der er lagt op til en fejring af Sønderjylland og sommertiden, som nærmer sig og ikke mindst ungdommens livsglæde.

Koncerten afsluttes med Carl Nielsens Symfoni nr. 2. Det er en skildring af det koleriske, det flegmatiske, det melankolske og det sangvinske temperament. Inspirationen fik han efter eget udsagn i en sjællandsk krostue, hvor der hang et naivt billede, der illustrerede temperamenterne.

Koncerten i Alsion finder sted d. 10. marts 2020, kl. 20. Billetter kan købes på symfoniorkestrets hjemmeside. Der finder du også oplysninger om de øvrige koncerter i det sønderjyske og nordtyske. 

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger og til at analysere vores trafik. Ved fortsat brug af hjemmesiden godkender du vores cookiepolitik.