Som noget nyt har vi i år oprettet et særligt gymnasieforløb for eliteidrætselever, så de får mulighed for at kombinere deres sport med en god ungdomsuddannelse.
Vi har netop haft besøg af Andreas Küttel, som selv er tidligere VM- og OL-deltager. Han fortalte eleverne om sin egen karrierevej og gav dem gode råd til, hvordan de kan forene idræt på højt niveau med uddannelse og et socialt liv ved siden af.
Her på skolen vil vi gerne skabe gode rammer for eliteidrætselevernes uddannelsesforløb. Det gør vi ved forskellige faglige arrangementer og mentorforløb, men det er også vigtigt at opbygge et fællesskab omkring eleverne.
Derfor indgår der også elementer af teambuilding i forløbet. De skal f.eks. prøve kræfter med hinandens sportsgrene.
Her i efteråret kommer de måske alle lidt på udebane: De skal nemlig på madlavningskursus hos Susanne, vores nyuddannede kostvejleder i eliteidrætsernæring.
Læs mere her: https://www.statsskolen.dk/fagsider/eliteidraet/