Sønderborg Statsskole

Alment gymnasium og HF

Læring og oplevelser i Edinburgh

skotlskole
Share on facebook
Share on twitter

Læring og oplevelser er i fokus. 2.u er i Edinburgh lige nu på studietur. Den første aktivitet i dag var besøg på Trinity Academy. Rektoren, Bryan Paterson, bød velkommen sammen med nogle af skolens elever. Derefter holdt elever fra 2.u oplæg på engelsk om Sønderborg, Danmark og dansk kultur. Der blev både lyttet opmærksomt og grinet en del hele vejen rundt over skotternes entusiastiske forsøg på at udtale ‘rødgrød med fløde’.

Bagefter viste akademiets elever 2.u og deres lærere rundt på skolen. Mellem eleverne opstod der hurtigt flere snakke, blandt andet om forskellen på de to landes skolesystemer, forskellen på faglige niveauer og hvor mange fag man selv må vælge i sin uddannelse.

2.u har bioteknologi. På rundturen fik vi fremvist skolens laboratorium. Der var en elev igang med et forsøg, hvor han skulle prøve at måle hjerteslag på meget små dyr fra havet. Og han havde i øvrigt det hele på film på mobilen. Den hev han lige frem og viste os. Alle var imponeret.

Lige nu er klassen igang med at lave bioteknologiske forsøg på Roslin Institutes uddannelsesafdeling. Det er en del af Edinburgh Universitet, der ligger i udkanten af byen. Her klonede forskere fåret Dolly for en del år siden. I morgen står programmet på besøg i Skotlands parlament. Vi skal møde et parlamentsmedlem fra Scottish National Party. Eleverne har forberedt spørgsmål. Vi håber på at komme til at diskutere alt fra uddannelse til sundhed og national identitet.

Alle Sønderborg Statsskoles 2.g klasser er på studieture i øjeblikket. Klasselokalet bliver flyttet til udlandet. Lige som 2.u, så er alle klasser igang med at lære nyt under andre himmelstrøg.

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger og til at analysere vores trafik. Ved fortsat brug af hjemmesiden godkender du vores cookiepolitik.