Alment gymnasium og Hf
Med studieretningsvælgeren kan du lave din egen STX studieplan.
Informationer om at læse på Statsskolen, når man bor syd for grænsen.
Sønderborg Statsskole er byens største gymnasium med ca. 950 elever. Vi er placeret centralt, tæt på centrum og busstationen.
Du får stor valgfrihed og vi tilbyder en lang række studieretninger, fagpakker og valgfag, som du kan vælge imellem. Vi har desuden en lang række fritidsmuligheder, fester, samt sociale begivenheder, som f.eks. vores årlige romatch, musical eller musik Grand PriSSS aften.
Vi prioriterer elevinddragelse og igennem skolens mange udvalg, har du mulighed for at få indflydelse på f.eks. undervisningen og planlægningen af sociale arrangementer.
Tidligere elev Emil Christensen boede i Flensburg og læste på Statskolen. Emil blev STX student og var med på skolens rohold.
På Sønderborg Statsskole kan du tage både en STX-uddannelse (3-årig) eller en Hf-uddannelse (2-årig) og det er vigtigt, at du kan tale dansk.
Vi ser dog din to-sprogethed som en styrke og vil tilbyder derfor ”Turbo-tysk”, hvor du på STX-uddannelsen kan tage højt A-niveau (“Leistungskurs”) tysk på blot to år i stedet for tre år.
Du kan søge ind via optagelse.dk, hvis du har et dansk CPR-nummer. Læs mere om optagelse til STX eller Hf.
Du skal henvende dig på kommunens borgerservice for at få et dansk CPR-nummer.
Bus nummer 110 går direkte til Sønderborg Busstation. Herfra er der kun 2 minutters gang til skolen.
Vi hjælper desuden gerne med at etablere en kørselsordning, såfremt nogen har egen bil.
Det er muligt at modtage S.U. (statens uddannelsesstøtte), hvis du er over 18 år. Du kan søge S.U. her.
Vores administration hjælper dig gerne med ansøgningen.
Det er selvfølgelig også muligt at tale med en studievejleder. Se alle vores tilbud her.
Har du spørgsmål til det at være tysk på et dansk gymnasium er pædagogisk leder Lise Bruun Rasmussen klar til at tale med dig.
Sønderborg Statsskole
Kongevej 37
6400 Sønderborg
EAN: 5798000558274
CVR: 29553874