Sønderborg Statsskole logo

Sønderborg Statsskole

Alment gymnasium og Hf

Hvorfor sælger Danmark ikke bare Grønland til USA? 

Arktis på Sønderborg Statsskole
Share on facebook

Hvem har egentlig ret til Nordpolen? 

Hvad er Rigsfællesskabets udfordringer i dag – og eksisterer det om ti år? 

Er der risiko for krig nu, hvor stormagterne opruster i Arktis? 

Bør Grønland være selvstændigt? 

Hvordan påvirker klimaforandringerne den arktiske region? 

 

Danmark er det geografisk 12. største land i verden. Melder Grønland sig ud af Rigsfællesskabet, ryger vi ned på en fast 130. plads.

Hvilken konsekvens vil det få for vores udenrigspolitik?  

 

Disse mange interessante spørgsmål blev opstillet for samfundsfagsklasserne 3.k og 2.b, da de i sidste uge hørte et oplæg om Arktis – et oplæg afholdt af én af skolens samfundsfagslærere, Anders Stubkjær, der næste år er med til at udgive en bog om netop rigsfællesskabet og de sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis.

 

3.k er lige nu i gang med et undervisningsforløb, hvor de undersøger, hvilke interesser Danmark har i Arktis, og hvilken rolle Danmark spiller i den arktiske region. 

2.b får Arktis på skemaet i det nye år, så dét at mødes til undervisning på tværs af årgangene handler både om at høre om Arktis og diskutere den aktuelle udvikling i regionen, men også om at idéudveksle og høre, hvad andre kan fortælle om at have samfundsfag som studieretningsfag på Sønderborg Statsskole. 

Både 3g og 2g skal om kort tid i gang med projektskrivning i samfundsfag, hvor det gælder om at finde et emne, man kan undersøge.  Derfor fik eleverne den udfordring i fællesskab at finde på så mange idéer som muligt til, hvad man kunne undersøge om Danmarks rolle i Arktis, hvis det nu var det emne, man skulle skrive om.  

Kontakt

Sønderborg Statsskole
Kongevej 37
6400 Sønderborg

EAN: 5798000558274
CVR: 29553874

Følg os

instagram@statsskolen.dk
#sønderborgstatsskole

Sønderborg Statsskole
18-01-2022
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger og til at analysere vores trafik. Ved fortsat brug af hjemmesiden godkender du vores cookiepolitik.