Grønland og Nordpolen på skemaet

Statsskolen sætter Grønland og Nordpolen på skemaet

 

Sønderborg Statsskole sætter nu Arktis på skemaet. Isen forsvinder og for første gang i menneskets historie åbner et helt nyt verdenshav sig. Regeringen kalder nu det danske kongerige for ’en Arktisk stormagt’.

Hvad betyder det for os i hverdagen? Hvordan påvirker det vores syn på Grønland – og grønlænderne? Vil de stadig løsrive sig fra Danmark? Og hvorfor er det lige, at vi har gjort krav på et gigantisk stykke af havbunden ved Nordpolen? Kommer vi i konflikt med Rusland? I disse uger diskuterer lærere og elever spørgsmålene i samfundsfagsundervisningen.

 

Martin Breum er forfatter til ‘Når Isen Forsvinder’ og ‘Balladen om Grønland’ og flere TV-dokumentarer – herunder DR-serien ’Rigsfællesskabets Historie’ (som nu kan ses på youtube.com). Torsdag d. 13. oktober holder han foredrag om Danmark og Arktis for skolens samfundsfagselever, hvor han også vil vise billeder fra sine mange rejser – bl.a. til Nordpolen.

breum