Statsskolens rohold
Roholdet dyster både til Statsskolens fødselsdag og ‘Firmacup Romatch’
Æren
Det er ærefuldt at blive udtaget til at ro for Statsskolen – og blandt eleverne er der rift om de fire pladser i båden. Udtagelsen finder sted umiddelbart efter skolestart i august.
På selve dagen møder elever og lærere op på pladsen foran Alsion og der bliver hujet og heppet på de kæmpende elever i Statsskolens båd.
Konkurrence er konkurrence, så der bliver gået til stålet.
For at understrege de venskabelige bånd til AGS, så bliver holdet fra Alssund gymnasiet – uanset hvem, der vinder – inviteret med til fødselsdagsfesten, der finder sted samme aften.
Mixhold til firmacup romatch
Hver skole stiller op med et rohold med to drenge og to piger. Herudover er der en reserve dreng og en reserve pige.
Uanset hvem der vinder, så deltager alle reserverne fra både Sønderborg Statsskole og Alssundgymnasiet som et samlet hold i et “Firmacup Romatch” i Sønderborg.
Her dyster skolernes mixhold mod andre firmaer og institutioner fra området. Firmacup romatch organiseres af Sønderborg Roklub. I 2020 er matchen desværre aflyst pga. Corona.