Sønderborg Statsskole

Alment gymnasium og HF

Fra kaos til kreativitet – virtuel undervisning begynder

Skærmbillede 2020-03-19 kl. 12.21.45
Share on facebook
Share on twitter

Den seneste uges tid har været turbulent og kaotisk for alle uddannelsesinstitutioner i Danmark. Det har den også været for elever og ansatte på Sønderborg Statsskole. Der begynder så småt at indfinde sig en hverdag. Det er en meget anden form, end vi er vant til.

Elever og lærere – og deres familier – skal nu vænne sig til at arbejde og være hjemme hele tiden – på samme tid. Elever skal blandt andet læse, skrive opgaver og kommunikere med hinanden, men kun via nettet. Lærerne skal finde nye måder at få undervisningen ud over den digitale rampe på.  

De fleste har nok allerede opdaget, at det hele af og til kan være lidt udfordrende. Internettet og computerprogrammer kan også drille. Men sådan er det i hele verdenen – i øvrigt også i Bruxelles.  

Karen Melchior er medlem af Europaparlamentet (MEP). På grund af corona-virussen er EU’s møder aflyst i stor stil. Folk har derfor kun få muligheder for at møde de folkevalgte parlamentsmedlemmer og dyrke demokratiet. Derfor tilbød Karen Melchior på nettet, at holde webinar for danske elever. 

Torsdag d. 19. marts “mødtes” Karen med to af Statsskolens 3.g samfundsfagsklasser til webinar. Hun holdt oplæg ud fra elevernes input til emner. Bagefter svarede hun på spørgsmål. Emnerne spændte vidt: Konkurrenceret, Brexit, migration, LGBT i Europa, demokrati og digital regulering, m.m. 

Dette er bare ét eksempel på hvordan undervisningen bliver lavet om og gjort virtuel. I den kommende tid vil vi bringe små beretninger om hvordan livet her i ‘corona-land’ spænder af for både elever og ansatte på Sønderborg Statsskole.

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger og til at analysere vores trafik. Ved fortsat brug af hjemmesiden godkender du vores cookiepolitik.