Fair Trade Dortmund 2015


Fair Trade Dortmund 2015

Det første møde i Fair Trade projektet var henlagt til Europaschule, Dortmund, som virkelig havde lagt sig i selen for at præsenterer et gennemarbejdet uddannelsesforløb. Temaet var chokolade, et produkt, man tænker, ikke kan rumme så mange aspekter. Midt i kagebageriet, besøg på Lindts chokolademuseum, smagsprøver på julemarkedet og meget mere, så blev de mere dystre emner også berørt, som grov underbetaling, dyb fattigdom, børnearbejde og underudvikling. De mange gode initiativer, der pågår i Tyskland for at imødegå disse problematikker, blev understreget af den enorme gæstfrihed vores elever mødte hos vores værter i Dortmund. Roser, kram og ”Vi ses snart” blev udvekslet på banegården, da vi tog hjem. Statsskolen, elever og forældre har en behagelig opgave, når vi får genbesøg i uge 14, 2016!