Sønderborg Statsskole logo

Sønderborg Statsskole

Alment gymnasium og Hf

Elevrådet er i fuld gang

Elevråd 2020
Share on facebook

Elevrådet for skoleåret 2020-2021 i fuld sving på Sønderborg Statsskole. Rådets rolle er, at være bro mellem elever på den ene side, og skolens ledelse på den anden side.

Elevrådet har valgt at fokusere to visioner: Det ene er ‘grøn skole’, forklarer formand Asger Lenz Mathiasen (2.e). “Vi mener, at det er meget relevant i dagens Danmark. Vi synes også at skolens klima- og miljøbevidsthed kan gøres bedre end den er i dag. Lige nu er vi blandt andet ved at få indført en bedre affaldssortering på skolen”. 

Den anden er inkludering – fuck gruppering. Her forklarer næstformand Caroline Sandholt Jørgensen (3.x), at “vi har oplevet at nogle klasser bliver meget opdelte. Vi håber på, at vi kan have en indflydelse på klasserne, så alle føler sig velkommen og accepteret

Både Asger og Caroline understreger, at det selvfølgelig er et lidt større og “abstrakt” mål. Derfor har elevrådet nogle elever, der er i dialog med studievejlederne og et antal lærere, som skal få udarbejdet nogle forslag til at nå det. 

Rektor Ole Kamp Hansen udtaler: “Jeg er rigtig glad for at elevdemokratiet fungerer på Sønderborg Statsskole. Eleverne er rigtig gode til at bringe såvel mindre dagligdags udfordringer som store samfundsrelevante problemstillinger op til diskussion.

Det er inspirerende at diskutere elevrådets input og tanker – diskussioner, der er helt centrale i vores fortsatte arbejde på at gøre Sønderborg Statsskole til et endnu bedre gymnasium.

På billedet ses Asger og Caroline.

Du kan læse mere om elevrådets opgaver og medlemmer ved at klikke på denne sætning.

 

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger og til at analysere vores trafik. Ved fortsat brug af hjemmesiden godkender du vores cookiepolitik.