Erasmus +

Fair Trade For a Fair Future. Global Consumer Conscience. Erasmus+ er et EU-projekt som Sønderborg Statsskole deltager i, hvor elever og lærere får mulighed for at arbejde sammen med skoler fra andre europæiske lande.

HVAD DET HANDLER OM

Verdenen er større end Statsskolen. En del af den almene dannelse er, at komme ud og opleve og undersøge verdenen.

Derfor deltager Statsskolen i et EU-projekt, hvor elever og lærere får mulighed for at arbejde sammen med skoler fra andre europæiske lande.

Erasmus+ er EUs program for ungdom og uddannelse. Programmet støtter internationalt skolesamarbejde.

Sønderborg Statsskole er i øjeblikket en del af det projekt, der hedder ‘Fair Trade For a Fair Future. Global Consumer Conscience’.

DELTAGERE

Skoler fra Dortmund (Tyskland), Klagenfurt (Østrig), Chieti (Italien), Handlová (Slovakiet) og Peterborough (Storbritannien) deltager også i projektet.Det er forskellige typer af skoler. Der er bl.a. en teknisk skole, en erhvervsskole og en handelsskole. Peterborough-skolen er koordinator og arbejdssproget er engelsk.
Der er flere møder om året ved de forskellige europæiske skoler der deltager i Erasmus+ projektet. Cirka 1/5 af klassen deltager på skift ved hvert møde.Statsskolen har tidligere deltaget i to EU-projekter under den såkaldte Comenius-ordning: “Millenium” (1999-2001) og “Generationernes dagbog” (2006-2008).

Billedet er fra et projektmøde, der fandt sted i Slovakiet i 2017.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere?

Finn Gohs