Cambridge Advanced English (CAE)
Er du interesseret i at blive bedre til engelsk og få en internationalt anerkendt eksamen i engelsk?
English as a global language
Hvis du er interesseret i at blive endnu bedre til engelsk og få en internationalt anerkendt eksamen i engelsk, så tilbyder Sønderborg Statsskole den undervisning, der forbereder dig til at tage Cambridge Advanced English certifikatet. Det er mest oplagt for 2.g og 3.g elever.
Cambridge-certifikatet er et af verdens mest kendte og respekterede beviser på sproglige færdigheder. Det giver adgang til engelsksprogede uddannelser på skoler og universiteter i en lang række lande.
Et Cambridge Advanced English certifikat viser, at du på engelsk kan:
- følge et akademisk kursus på universitetsniveau,
- kommunikere effektivt på et professionelt og forretningsmæssigt sprog,
- deltage i møder og seminarer og
- udtrykke dig flydende.
Alle universiteter i Storbritannien accepterer Cambridge English certifikatet som bevis for engelsk sprogfærdighed.
Eksamen afholdes af Studieskolen. Du skal selv betale for at gå til eksamen.
Statsskolen tilbyder den undervisning, som forbereder dig, som elev, på selve prøven. Undervisningen ligger ud over den daglige undervisning i gymnasieuddannelsen.
Orienteringsmøde
Torsdag d. 9. september, 2021, kl. 11.15 – 11.45 er der et uforpligtende orienteringsmøde i lokale S-10 for interesserede elever.
Vil du vide mere?
Bianca Sauer
Tilmelding til CAE
Tilmeldingsfristen for skoleåret 2021/22 er d. 14. september 2021