Sønderborg Statsskole logo

Sønderborg Statsskole

Alment gymnasium og Hf

Afslutning på Videnskabsklubben 2022

Seniormentorer i Videnskabsklubben med diplomer
Der var diplomer til både miniforskere og seniormentorer ved afslutningseventet i Videnskabsklubben mandag aften.
En række af vores 2.g. elever har siden efterårsferien hver mandag undervist miniforskerne fra 4. og 6. klasse i kemi og mikrobiologi.
Ligesom man kan gå til fodbold, svømning eller spejder, kan man på Statsskolen gå til videnskab. Som det eneste gymnasium i Sønderjylland er Statsskolen en del af Videnskabsklubben. Formålet med Videnskabsklubben er at sikre, at alle børn får mulighed for at lære om naturvidenskab, stifte bekendtskab med videnskabelig metode og kritisk tænkning – og opdage, hvor sjovt naturvidenskab egentlig er!
Tak til seniormentorerne for at tage sig af undervisningen og for alle miniforskerne for at deltage med godt humør, begejstring og vilje til at lære.

 

Du kan læse mere om Videnskabsklubben på deres hjemmeside.
På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger og til at analysere vores trafik. Ved fortsat brug af hjemmesiden godkender du vores cookiepolitik.