Lån og legater

Her finder du informationer om  de lån og legater, som Sønderborg Statsskole råder over pr. juni 2011.

Sønderborg Statsskoles legatfond

Denne legatfond er en samling af følgende legater: Apoteker Johs. Juhls legat, Lektor K.J. Gemsøe og hustru Elle Gemsøes legat, Sønderborg Statsskoles Genforeningslegat, Anne Merete Witzkes legat, Afdøde student Svend Frost Jørgensens Mindelegat, Flyverløjtnant Vagn Christensens Mindelegat, Det Sønderjyske Fonds Sønderborg-Studenter-Legat.

 Hvert år uddeles ca. 10-12 legatportioner af kr. 1.000 – 1.500 til dimittender.

Ansøgningsskema fås på skolens kontor efter 1. maj og ansøgningsfristen er 1. juni.

Lektor Marie Paulsens legat

Der uddeles årligt legatportioner til dygtige kvindelige elever i 3.g. Ansøgningsfrist er d. 25. maj og ansøgningsskema fås på skolens kontor. 

Grænsevagtmester Kristian Langvad Christensen og hustrus legat

Legatet uddeles til tidligere studerende fra Sønderborg Statsskole. Der uddeles omkring kr. 40.000 i portioner af omkring kr. 10.000-15.000, alt efter bestyrelsens skøn.

Legatet kan søges af “værdigt trængende studenter, som søger videreuddannelse ved et universitet, Danmarks Tekniske Universitet eller Landbohøjskole og som må antages at ville arbejde med flid og troskab”.

Der findes ingen ansøgningsskema til legatet.

Ansøgningen vedlægges udførlig redegørelse for hidtidige studieforløb samt økonomiske forhold. Ansøgeren skal have været i gang med videreuddannelse i mindst 2 år for at komme i betragtning. Kopi af studentereksamensbevis fra Sønderborg Statsskole samt bevis for opnåede karakterer for videreuddannelsen skal vedlægges.

Ansøgninger med manglende dokumentation vil ikke komme i betragtning. Ligeledes vil ansøgere med HF-eksamen eller eksamen fra andre gymnasier ikke komme i betragtning.

Legatet uddeles  på Sønderborg Statsskole og legatmodtagere vil modtage direkte besked fra fonden. Legatudvalget lægger vægt på at legatmodtageren er personligt tilstede ved legatoverrækkelsen.

Ansøgningsfrist er 1. marts (Legatansøgning til dette legat er også gyldige som ansøgning til Christian Henning Schmidt Aarups mindelegat).

Fhv. lektor Christian Henning Schmidt AArups mindelegat

Legatet er et rejselegat, der uddeles til tidligere studenter og HF’ere fra Sønderborg Statsskole. Der uddeles ca. kr. 30.000  i portioner à kr. 10.000-15.000 efter bestyrelsens skøn.

Ansøgeren skal have været i gang med videreuddannelse i mindst 2 år ved en højere læreranstalt, opnået gode resultater og ønske at bruge en legatportion til et studieophold i udlandet.

Der findes ingen ansøgningsskemaer. Dog skal ansøgningen som udgangspunkt indeholde en beskrivelse af uddannelse, rejseformål og ansøgers økonomiske forhold. Dokumentation for studenter / HF-eksamen samt opnåede karakterer på højere læreanstalt skal medsendes i kopi. 

Mangelfulde ansøgninger vil ikke komme i betragtning.

Legatmodtagere vil modtage direkte besked fra fonden. Legatbestyrelsen lægger vægt på at legatmodtageren er personligt tilstede ved legatoverrækkelsen.

Ansøgningsfrist er 1. marts

Sønderborg Samfundets lånefond

Tidligere elever fra Sønderborg Statsskole har mulighed for at søge om at få et såkaldt uddannelseslån. Lånene udbydes på favorable vilkår helt uden renter, men med et mindre ekspeditionsgebyr. Tilbagebetalingen af lånene påbegyndes normalt først efter endt uddannelse. 

Skema til ansøgning om lån fås hos kassereren Erik Eriksen, Gustav Johansens Vej 10, 6400 Sønderborg (tlf. 74421658) eller hos sekretæren, rektor Karl Kristian Højberg, Kongevej 37, 6400 Sønderborg (tlf. 74423427).

Ansøgningsskema til Sønderborg Samfundets Lånefond