Erhvervsøkonomi C – valgfag, august 2017 (Bilag 138)

 

  1. Identitet og formål

 

  • Identitet

Erhvervsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomheden og dens omverden, marketing, strategi, økonomi, organisation og ledelse. Faget giver viden og kundskaber om de betingelser og de muligheder, der er for at etablere og udvikle en virksomhed på et nationalt og internationalt marked. Der arbejdes i faget med almenmenneskelige spørgsmål i relation til individ, virksomhed og samfund.

 

  • Formål

Gennem undervisningen i erhvervsøkonomi udvikler eleverne evnen til at forholde sig reflekterende til virksomhedens etablering og udvikling, dens værdiskabelse samt dens grundlæggende konkurrencemæssige, organisatoriske og økonomiske handlemuligheder. Undervisningen skal fremme elevernes evne til at arbejde innovativt med løsninger på virksomhedens erhvervsøkonomiske udfordringer. Endvidere skal eleverne gennem undervisningen udvikle evnen til at anvende erhvervsøkonomisk teori i en virkelighedsnær kontekst.

 

Undervisningen skal bidrage til udviklingen af elevernes digitale kompetencer og dannelse. Desuden skal undervisningen fremme elevernes nysgerrighed, engagement i fagets disciplin, og de uddannelses- samt karrieremæssige muligheder som faget indbyder til. Undervisningen skal endelig fremme elevernes evne til produktion af viden i overensstemmelse med god akademisk praksis.

 

Faget skal bidrage til udviklingen af elevernes almendannelse ved at skærpe elevernes forståelse af sig selv som individer og borgere i et åbent markedsøkonomisk og demokratisk samfund.

 

  1. Faglige mål og fagligt indhold

 

  • Faglige mål

Eleverne skal kunne,

  • demonstrere viden og kundskaber om fagets identitet og metoder
  • redegøre for en virksomheds forretningsmodel samt nationale og internationale rammevilkår
  • anvende viden og kundskaber om en virksomheds konkurrenceforhold til at undersøge og diskutere virksomhedens marketing mix og strategiske muligheder
    • anvende viden og kundskaber om en virksomheds økonomiske situation til at undersøge og diskutere virksomhedens bæredygtighed
      • anvende viden og kundskaber om en virksomheds organisatoriske og ledelsesmæssige forhold til at undersøge og diskutere virksomhedens interne forhold
      • undersøge og diskutere problemstillinger i forbindelse med etablering af en virksomhed
      • indgå i en faglig dialog og kunne diskutere erhvervsøkonomiske problemstillinger
      • diskutere erhvervsøkonomiske problemstillinger i fagligt samspil med andre fag
      • strukturere og formidle empirisk og teoretisk materiale både mundtligt og

 

  • Kernestof

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Det obligatoriske kernestof er:

 

Virksomheden og dens omverden

  • forretningsmodeller og rammevilkår

 

Strategi

  • konkurrenceforhold, positionering, valg af konkurrence- og vækststrategi

 

Marketing

  • branding, kundesegmentering og marketing mix

 

Økonomi

  • årsrapporten, regnskabsanalyse

 

Organisation og ledelse

  • organisationsstrukturer og ledelse

 

Det valgfrie kernestof skal dække ét af følgende områder:

 

Startup virksomheden

 

Den bæredygtige virksomhed

 

Den socialøkonomiske virksomhed

 

  • Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof er aktuelt erhvervsøkonomisk stof, der perspektiverer og uddyber det faglige kernestof, oftest i et globalt perspektiv. Der kan indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog

 

2.4 Omfang

Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til 150-350 sider.

 

  1. Tilrettelæggelse

 

  • Didaktiske principper

I erhvervsøkonomi arbejdes der med aktuelle og virkelighedsnære problemstillinger, idet konkrete virksomheder undersøges ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Erhvervsøkonomisk teori inddrages for at skabe struktur og forståelse af virksomhedens problemstillinger.

Et induktivt undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem den induktive undervisning fremmes elevernes evne til selvstændigt at strukturere og formulere et fagligt ræsonnement.

 

  • Arbejdsformer

Undervisningen skal tilrettelægges med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende erhvervsøkonomiske problemstillinger. Eleverne skal inddrages i planlægning af undervisningen, herunder valg af problemstillinger og arbejdsformer.

Undervisningen omfatter korte deduktivt tilrettelagte forløb med formidling af fagets teori. Undervisningen omfatter endvidere induktivt tilrettelagte forløb med udgangspunkt i en case. Case-arbejdet skal give eleverne mulighed for, på et fagligt funderet grundlag, at undersøge problemstillinger og diskutere løsninger i forhold til en virksomheds erhvervsøkonomiske udfordringer.

Undervisningen omfatter desuden et projektforløb med udgangspunkt i et af de tre valgfrie kernestofområder. Forløbet tilrettelægges med en høj grad af autenticitet, således at elevernes evne til fagligt at diskutere og vurdere virkelighedsnære problemstillinger udvikles.

 

  • It

It og medier anvendes i undervisningen som fagligt redskab og som støtte for elevens læreproces i faget. Gennem undervisningen skal eleven udvikle evnen til at anvende et bredt udsnit af digitale muligheder, herunder indgå i samarbejde med andre i digitale fællesskaber. Undervisningen skal bidrage til at udvikle elevens evne til på reflekteret vis at udvælge, analysere og vurdere information. Endelig skal undervisningen bidrage til, at eleven udvikler en kritisk tilgang til internettets teknologi og kommunikationsformer.

 

  • Samspil med andre fag

Hvor det er muligt, indgår erhvervsøkonomi i samspil med andre fag om emner, der har relation til erhvervsforhold og virksomheders adfærd.

 

  1. Evaluering

 

    1. Løbende evaluering

Gennem fremadrettet, individuel vejledning gives tilbagemelding på faglige aktiviteter så eleven undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som får eleven til selv at reflektere over faglig udvikling.

Specielt i forbindelse med projektforløbet inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. I tilbagemeldinger på skriftlige og mundtlige aktiviteter skal der ske en fokuseret vejledning med præcise anvisninger på forbedringer vedrørende anvendelse af fagets teori og faglige ræsonnementer.

 

    1. Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et antal bilag. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i den trukne opgave. De sidste fem til syv minutter af eksaminationstiden skal eksaminanden perspektivere opgaven til eget projektforløb, jf. pkt. 3.2, i dialog med eksaminator.

En opgave må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Et opgavesæt skal i al væsentlighed dække de faglige mål og kernestoffet.

 

    1. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt.

2.1. Der afgives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation.

Filosofi B – valgfag, august 2017 (Bilag 139)

  1. Identitet og formål

 

  • Identitet

Faget filosofi beskæftiger sig med filosofiske problemer og filosofisk argumentation. Filosofi behandler spørgsmål, som er grundlæggende for den menneskelige tilværelse og for alle fag og videnskaber. Det er filosofiens væsen, på tværs af de faglige og videnskabelige grænser, at stille stadig dybere spørgsmål og at reflektere kritisk over mulige svar og argumenter. Faget anlægger såvel et systematisk som et idéhistorisk og et aktualiserende perspektiv på sine problemstillinger.

 

  • Formål

Eleverne skal tilegne sig viden om, kundskaber om og kompetencer til at genkende, behandle og diskutere filosofiske problemstillinger og teorier, der har været og er konstituerende for menneskers kulturer. Filosofifaget præsenterer bærende forestillinger og centrale metoder i de grundlæggende menneskelige og videnskabelige tilgange til verden. Faget fremmer således forståelsen af, hvorledes filosofiske menneske- og virkelighedsopfattelser er involveret i humanistiske og samfunds- og naturvidenskabelige fag, og understøtter elevernes udvikling af studiekompetence. Eleverne sættes i stand til at analysere og forholde sig til forskellige former for viden og værdier i det globale videnssamfund. Herigennem skærpes den enkelte elevs evne til selvstændig kritisk argumentation som et tænkende, oplyst og myndigt menneske. Faget medvirker således til udviklingen af demokratisk medborgerskab og elevernes almendannelse.

 

  1. Faglige mål og fagligt indhold

 

  • Faglige mål

Eleverne skal kunne:

  • genkende, redegøre for og analysere filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk, samfundsmæssig eller hverdagsagtig karakter
    • demonstrere overblik over og forholde sig til en udfoldet filosofisk argumentation i én længere tekst (tekstuddrag)
    • indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
    • behandle og diskutere filosofiske problemstillinger eller cases belyst ved materiale fra nyeste tid (seneste 20 år)
  • demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
    • demonstrere et kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
    • redegøre for og vurdere etiske aspekter ved personlige, sociale og videnskabelige problemstillinger
    • forstå og anvende filosofiske begreber, distinktioner og definitioner
    • udvise kendskab til argumentationsteori og logik
    • indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter
  • skelne mellem forskellige vidensformer og vidensnormer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder
    • formulere og formidle resultatet af en fordybelse i en filosofisk problemstilling af enten klassisk eller innovativ karakter i forbindelse med et projektarbejde
      • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
      • demonstrere viden om fagets identitet og

 

  • Kernestof

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:

  • væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi, herunder emneområderne erkendelsesteori, metafysik, æstetik, samfundsfilosofi, livsfilosofi og
    • human-, samfunds- og naturvidenskabernes videnskabsteori
    • grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til forholdene mellem menneske, samfund, teknologi og natur
    • centrale filosofiske begreber og positioner

 

  • argumentationsteori og logik
  • en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over væsentlige perioder, herunder antikken, middelalderen, renæssancen, oplysningstid, moderne tid og nyeste

Der skal indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog.

 

  • Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i filosofi B skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de faglige mål.

Den konkrete udmøntning sker under hensyntagen til den placering, faget har i den givne sammenhæng. Der tages endvidere hensyn til målene for den gymnasiale uddannelse, valgfaget indgår i.

 

2.4 Omfang

Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til 250-350 sider.

 

  1. Tilrettelæggelse

 

  • Didaktiske principper

Ved at anvende forskellige undervisningsformer tilrettelægges undervisningen på en sådan måde, at eleverne opnår de kompetencer, der er beskrevet under de faglige mål. Der skal anvendes såvel deduktive som induktive undervisningsprincipper. Progressionen skal blandt andet sikres gennem valg af forskellige undervisningsformer og materialer.

Arbejdet baseres hovedsageligt på læsningen af filosofiske primærtekster og sekundærlitteratur. Der læses desuden oversigtslitteratur og arbejdes med andet materiale med filosofisk indhold.

 

  • Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som minimum fem temaforløb, der tilsammen tilgodeser de faglige mål og de i pkt. 2.2. nævnte filosofiske områder. Under hvert af temaforløbene skal der være eksempler på en tekstnær gennemgang af filosofiske primærtekster.

Temaforløbene skal enten inkludere eller være centrerede omkring problematikker eller cases, der viser filosofifagets anvendelighed.

Mindst ét temaforløb skal beskæftige sig med tekster fra nyeste tid, og mindst ét temaforløb skal have et innovativt sigte, hvor eleverne skal arbejde med virkelighedsnære, aktuelle problemstillinger med faglig relevans.

I løbet af undervisningen læses én længere filosofisk tekst (20-40 sider, afhængig af tekstens karakter).

Der skal desuden i undervisningen være eksempler på en behandling, der tager udgangspunkt i elevernes egen læsning af filosofiske tekster eller andet filosofisk materiale.

Mod slutningen af undervisningen gennemføres et projekt (seks til otte timer af undervisningstiden), hvor eleverne til belysning af ét af de gennemgåede temaforløb skal finde, analysere og diskutere supplerende filosofiske tekster eller andet materiale med filosofisk indhold. Projektets emne, der vælges af eleven under vejledning af læreren, kan være enkeltfagligt eller indgå i fagligt samspil. Arbejdet kan tilrettelægges, så det tager udgangspunkt i udvikling og vurdering af løsningsforslag i forhold til almene, virkelighedsnære og filosofiske problemstillinger.

Arbejdet, der organiseres individuelt eller i grupper (maksimum tre personer), afsluttes med et projekt (tre til fem sider pr. deltager). Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede projekt.

Det afsluttende projekt er forud for eksamen ikke rettet eller kommenteret af læreren. Hvis der gives årskarakter i faget, skal projektet indgå i fastsættelsen heraf.

 

  • It

It integreres i det omfang, det er nødvendigt og relevant for den faglige progression, og bruges til at undersøge filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag. Digital formidling og vidensdeling skal indgå som en del af undervisningen.

I forbindelse med undervisningen kan internettet og andre elektroniske medier anvendes, både til informationssøgning og i forbindelse med diskussionsgrupper.

En kritisk tilgang til anvendelsen af it og omgang med viden på internettet skal understøtte elevernes udvikling af den generelle it-kompetence.

 

  • Samspil med andre fag

Ved tilrettelæggelsen af valgfaget filosofi inddrages elevernes viden og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af temaerne og belysning af fagets almendannende sider.

 

  1. Evaluering

 

    1. Løbende evaluering

Eleven skal undervejs i forløbet mindst én gang i hvert semester bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. I den opfølgende vejledning skal der gives konkrete anvisninger på, hvordan forbedringerne i det faglige standpunkt kan opnås i forhold til både tilegnelse af viden og kundskaber, samt træning af kompetence til at indgå i filosofiske diskussioner m.m. I vejledningen skal indgå overvejelser om elevens arbejdsindsats, herunder den faglige indsats i projektarbejde, gruppearbejde og ved individuelle elevoplæg.

 

    1. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens projekt, jf. pkt. 3.2, og en opgave med et tema, bilagsmateriale og spørgsmål til det udarbejdede projekt.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Opgaverne og projekterne sendes til censor forud prøvens afholdelse.

Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål og den gennemførte undervisning.

En opgaves tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema.

Bilagsmaterialet belyser en filosofisk problemstilling eller case og skal primært bestå af ukendt materiale, men der kan indgå kendte tekster, i fald der er tale om filosofiske primærtekster.

Der udleveres et til tre spørgsmål til det udarbejdede projekt. Spørgsmålene skal angive hvilke problemstillinger eller perspektiver, der ønskes inddraget i præsentationen.

Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold.

Opgaverne skal bestå af to til fire tekster med et samlet omfang på to til 3½ normalside a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer tre til fem minutters afspilning til én normalside. Hvis andre typer af materiale indgår i opgaven, omregnes deres omfang baseret på skøn.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af projektet med inddragelse af de udleverede spørgsmål.

Eksaminationen former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, på baggrund af eksaminandens præsentation af bilagsmaterialerne.

 

    1. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation.

Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på, at eksaminanden kan:

  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

 

Filosofi C – valgfag, august 2017 (Bilag 140)

  1. Identitet og formål

 

  • Identitet

Faget filosofi beskæftiger sig med filosofiske problemer og filosofisk argumentation. Filosofi behandler spørgsmål, som er grundlæggende for den menneskelige tilværelse og for alle fag og videnskaber. Det er filosofiens væsen, på tværs af de faglige og videnskabelige grænser, at stille stadig dybere spørgsmål og at reflektere kritisk over mulige svar og argumenter. Faget anlægger såvel et systematisk som et idéhistorisk og et aktualiserende perspektiv på sine problemstillinger.

 

  • Formål

Eleverne skal tilegne sig viden om, kundskaber om og kompetencer til at genkende, behandle og diskutere filosofiske problemstillinger og teorier, der har været og er konstituerende for menneskers kulturer. Filosofifaget præsenterer bærende forestillinger og centrale metoder i de grundlæggende menneskelige og videnskabelige tilgange til verden. Faget fremmer således forståelsen af, hvorledes filosofiske menneske- og virkelighedsopfattelser er involveret i humanistiske og samfunds- og naturvidenskabelige fag, og understøtter elevernes udvikling af studiekompetence. Eleverne sættes i stand til at analysere og forholde sig til forskellige former for viden og værdier i det globale videnssamfund. Herigennem skærpes den enkelte elevs evne til selvstændig kritisk argumentation som et tænkende, oplyst og myndigt menneske. Faget medvirker således til udviklingen af demokratisk medborgerskab og elevernes almendannelse.

 

  1. Faglige mål og fagligt indhold

 

  • Faglige mål

Eleverne skal kunne:

  • identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
  • indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
  • demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
  • demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
    • forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
    • udvise elementært kendskab til argumentationsteori
    • genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger
    • skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder
    • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
    • demonstrere viden om fagets identitet og

 

  • Kernestof

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:

  • væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
  • grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
  • centrale filosofiske begreber og positioner
  • elementære argumentationsteoretiske begreber
  • en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over væsentlige perioder, herunder antikken, oplysningstid og moderne Der kan indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog.

 

  • Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i filosofi C skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de faglige mål.

 

Den konkrete udmøntning sker under hensyntagen til den placering, faget har i den givne sammenhæng. Der tages hensyn til målene for den gymnasiale uddannelse, valgfaget indgår i.

 

2.4 Omfang

Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til 100-200 sider.

 

  1. Tilrettelæggelse

 

  • Didaktiske principper

Ved at anvende forskellige undervisningsformer tilrettelægges undervisningen på en sådan måde, at eleverne opnår de kompetencer, der er beskrevet under de faglige mål. Der skal anvendes såvel deduktive som induktive undervisningsprincipper. Progressionen skal blandt andet sikres gennem valg af forskellige undervisningsformer og materialer.

Arbejdet baseres hovedsageligt på læsningen af filosofiske primærtekster og sekundærlitteratur. Der læses desuden oversigtslitteratur og arbejdes med andet materiale med filosofisk indhold.

 

  • Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som mindst tre temaforløb. Under hvert af temaforløbene skal der være eksempler på en tekstnær gennemgang af filosofiske primærtekster.

Temaforløbene skal enten inkludere eller være centreret omkring problematikker eller cases, der viser filosofis anvendelighed.

I forbindelse med mindst ét af temaforløbene skal eleverne til belysning af temaet finde, analysere og diskutere supplerende filosofiske tekster eller andet materiale med filosofisk indhold. Arbejdet skal munde ud i en reflekteret formidling af resultaterne. Arbejdet kan tilrettelægges, så det tager udgangspunkt i udvikling og vurdering af løsningsforslag i forhold til almene, virkelighedsnære og filosofiske problemstillinger.

 

  • It

It-redskaber anvendes i det omfang, det er relevant for den faglige progression, og bruges til at undersøge filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag. Digital formidling og vidensdeling skal indgå som en del af undervisningen.

En kritisk tilgang til anvendelsen af it og omgang med viden på internettet skal understøtte elevernes udvikling af den generelle it-kompetence og digitale dannelse.

 

  • Samspil med andre fag

Ved tilrettelæggelsen af valgfaget filosofi inddrages elevernes viden og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af temaerne og belysning af fagets almendannende sider.

 

  1. Evaluering

 

  • Løbende evaluering

Eleven skal undervejs i forløbet mindst én gang i hvert semester bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. I den opfølgende vejledning skal der gives konkrete anvisninger til, hvordan forbedringerne i det faglige standpunkt kan opnås i forhold til både tilegnelse af viden og kundskaber, samt træning af kompetence til at indgå i filosofiske diskussioner m.m. I vejledningen skal indgå overvejelser om elevens arbejdsindsats, herunder den faglige indsats i gruppearbejde og ved individuelle elevoplæg.

 

  • Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et tema og bilagsmateriale. Bilagsmaterialet belyser en filosofisk problemstilling eller case og skal bestå af både kendt og ukendt materiale. Det kendte materiale skal være filosofiske primærtekster eller i særlige tilfælde sekundærlitteratur.

En opgaves tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema.

Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold.

Opgaverne skal bestå af to til fire tekster med et samlet omfang på to til tre normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer tre til fem minutters afspilning til én normalside. Hvis andre typer af materiale indgår i opgaven, omregnes deres omfang baseret på skøn.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven.

Opgaverne og bilagsmaterialet sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

 

    1. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation.

Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på, at eksaminanden kan:

  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

 

Fransk begyndersprog B – valgfag, august 2017 (Bilag 142)

  1. Identitet og formål

 

  • Identitet

Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel kommunikativ kompetence. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger gensidigt hinanden og sikrer faglig dybde. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og globale sammenhænge, dels som erkendelsesmiddel og som genvej til forståelse af andre sprog og kulturer. Fagets arbejdsområde er sprog, kultur, historie og samfundsforhold i Frankrig og andre fransksprogede områder.

 

  • Formål

Faget fransk bidrager til, at eleverne udvikler deres evne til at kommunikere på fransk. Studiet af fransksproget litteratur og kultur giver viden om og indsigt i fransksprogede samfund og kulturer samt forståelse for en globaliseret og digitaliseret verden. Faget udvikler elevernes forståelse for den franske kulturs placering i de europæiske hovedstrømninger samt elevernes sans for den æstetiske dimension i fagets udtryksformer.

Undervisningen i fagets forskellige discipliner udvikler elevernes sproglige og kulturelle viden samt demokratiske bevidsthed og bidrager dermed både til studie- og karrierekompetence og til elevernes almene dannelse. Gennem arbejdet med sproget opnår eleverne viden, kundskaber og færdigheder i relation til kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de fransksprogede områder.

Endelig sætter franskfaget eleverne i stand til at reflektere over egen kultur i mødet med fransksprogede kulturer.

 

  1. Faglige mål og fagligt indhold

 

  • Faglige mål

Eleverne skal kunne:

  • forstå hovedpunkterne, når der tales et enkelt fransk om kendte såvel som almene emner, formidlet gennem forskellige medier
    • læse og i hovedtræk forstå ubearbejdede fransksprogede fiktive og ikke-fiktive tekster i et enkelt sprog
  • deltage i samtale på et enkelt og sammenhængende fransk om kendte såvel som almene emner, herunder kommunikere i ukomplicerede og rutineprægede situationer
    • redegøre for kendte emner på et enkelt og sammenhængende fransk
    • udtrykke sig skriftligt om kendte og almene emner på et enkelt og sammenhængende fransk
    • relatere det erhvervede kendskab til franske og frankofone kultur- og samfundsforhold til andre kultur- og samfundsforhold
    • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
    • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
    • benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige

 

  • Kernestof

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:

  • de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og vedrørende den nødvendige syntaks og den morfologi, der er relevant for sprogets lydside
    • et grundlæggende ordforråd og idiomatik, som eleverne har brug for i samtaler både om almene emner og om de studerede emner
      • de grundlæggende elementer i fransk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt
      • nutidige mundtlige og skriftlige fiktive og ikke-fiktive tekster fra Frankrig og andre frankofone områder
      • historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner
      • aktuelle forhold i fransksprogede områder med hovedvægt på Frankrig
      • centrale samfundsmæssige forhold i Frankrig
      • fagets centrale hjælpemidler, herunder hensigtsmæssig anvendelse af digitale hjælpemidler.

 

  • Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige kulturelle, litterære, historiske og samfundsmæssige tekster, som har udgangspunkt i den frankofone verden, og er ikke nødvendigvis en del af emnelæsningen. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål. Det supplerende stof bidrager endvidere til at styrke samspillet med andre fag.

 

2.4 Omfang

Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til 100-200 sider.

 

  1. Tilrettelæggelse

 

  • Didaktiske principper

Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle de kommunikative kompetencer. Centralt i undervisningen står elevernes muligheder for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Viden om sprog er ikke et mål i sig selv, og sammenhængende sprogbrug prioriteres højere end sproglig præcision.

Et vist kendskab til lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde en kommunikation.

Grammatik, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression. Eleverne trænes i at anvende fagets hjælpemidler hensigtsmæssigt.

Undervisningen foregår i størst muligt omfang på fransk.

 

  • Arbejdsformer

Centralt i undervisningen står den faglige progression. Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet gennem tre til fem emner, og det sikres, at de faglige mål integreres heri. Emnerne organiseres med udgangspunkt i en eller flere kernetekster samt flere supplerende tekster. Forskellige genrer og teksttyper indgår i alle emner.

Undervisningen tilrettelægges med progression i valget af arbejdsformer og metoder, og der anvendes fortrinsvis interaktive arbejdsformer med henblik på udvikling af elevernes kommunikative kompetence.

Forståelse af talt fransk sikres ved, at eleverne hører sproget formidlet gennem forskellige medier.

Arbejdet med kultur, litteratur og/eller samfundsforhold i Frankrig og andre fransksprogede områder integreres i arbejdet med alle emner. Der indgår arbejdsformer og opgavetyper, som udvikler elevernes innovative evner.

Skriftligt arbejde inddrages i begrænset omfang som en støttedisciplin til den mundtlige dimension. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression, og der arbejdes både proces- og produktorienteret.

 

  • It

It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Gennem it i undervisningen bruges sproget i autentiske sammenhænge, og det giver mulighed for at opleve fransk som globalt kommunikationssprog i varierede og aktuelle sammenhænge.

Digitale værktøjer støtter elevernes sprogtilegnelse, herunder også deres sprogproduktion. Elevernes evne til at søge, udvælge og formidle relevant fagligt materiale med kildekritisk bevidsthed skal udvikles, og eleverne skal opnå viden om digitale mediers betydning for kommunikation, så de kan indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i globale og digitale fællesskaber.

 

  • Samspil med andre fag

Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil mellem fagene og i studieretningen. I tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages desuden elevernes viden og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almendannende sider.

Fransk indgår desuden i almen sprogforståelse og i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med studieretningsprojektet.

 

  1. Evaluering

 

  • Løbende evaluering

Gennem individuel vejledning og brug af test, screening og selvevaluering får eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer samt deres viden, kundskaber og færdigheder i relation til kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold evalueres løbende. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

Evalueringen skal følges af klare anvisninger på, hvordan eleverne kan forbedre sig.

 

    1. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve med en eksaminationstid på ca. 30 minutter. Der gives 60 minutters forberedelsestid.

  1. Redegørelse og uddybende samtale på fransk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet fransksproget tekst med et omfang på ca. en halv normalside. Teksten forsynes med en introduktion og en kort instruks på fransk, der angiver, hvordan eksaminanden skal arbejde med teksten. Teksten glosseres under hensyntagen til niveau og sværhedsgrad. Teksten har tilknytning til et af de studerede emner, som inddrages i samtalen på fransk. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.
  2. Samtale på fransk med udgangspunkt i et ukendt billede om almene emner. Prøvemateriale må højst anvendes tre gange på samme hold.

En normalside er for prosa 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum), for lyrik 30 verslinjer og for afspillet tekst ca. tre minutter.

 

    1. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden på fransk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af fransk og frankofon kultur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed om almene emner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering

Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på eksaminandens evne til at behandle problemstillinger i samspil med andre fag og til at demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

 

Idræt B – valgfag, august 2017 (Bilag 145)

  1. Identitet og formål

 

  • Identitet

Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af teori fra det natur- og sundhedsvidenskabelige samt det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Gennem tilegnelse af idrætslige færdigheder opnås bevægelsesglæde, viden, kundskaber og erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem fysisk aktivitet, træning af idrætslige færdigheder og inddragelse af teori sikres faglig dybde, og undervisningen giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden samt forståelse for idrættens kulturelle værdier.

 

  • Formål

Faget skal bidrage til elevernes almendannelse og studiekompetence. Gennem alsidig idrætsundervisning opnår eleverne kropslige kompetencer samt viden, kundskaber og færdigheder i relation til fysisk aktivitet. Eleverne opnår god fysisk kapacitet, en betydelig grad af idrætslige færdigheder, indsigt i kroppens bevægelsesmuligheder og forståelse for idrættens videnskabsområder. Eleverne udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed. Eleverne opnår en bred forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer.

Eleverne opnår viden og kundskaber om betydningen af at være i god fysisk træningstilstand og sættes i stand til kritisk at kunne analysere og vurdere forhold, der har betydning for den fysiske aktivitets indflydelse på kroppen. Eleverne udvikler innovative kompetencer, således at de ved at anvende deres faglige viden og kundskaber lærer at tænke nyt og løsningsorienteret i forhold til konkrete, idrætslige problemstillinger. Gennem undervisning i alsidige idrætsaktiviteter opnår eleverne et betydeligt kendskab til idræts- og bevægelseskultur og motiveres til fortsat fysisk aktivitet.

 

  1. Faglige mål og fagligt indhold

 

  • Faglige mål

Eleverne skal:

  • gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for og anvende centrale begreber inden for træning, idrættens discipliner og teoriområder
    • beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
    • opnå kropsbevidsthed
    • indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
  • udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i den forbindelse kunne anvende relevant fysiologisk teori samt kunne redegøre for den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
    • kunne indsamle data om, analysere og vurdere egen fysisk aktivitet med henblik på forbedring af praksis
    • kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætslige problemstillinger
  • opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof, træningslære samt udvalgte områder inden for den naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet
    • kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier i Danmark og i andre lande
    • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
    • demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og

 

  • Kernestof

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:

  • aktiviteter, der træner den fysiske kapacitet
  • aktiviteter, der træner kropsbeherskelse og boldbeherskelse
  • aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
  • grundlæggende principper for træning
  • centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof
  • aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder

 

−     natur- og sundhedsvidenskabeligt samt humanistisk og samfundsvidenskabeligt teoristof om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner

  • humanistisk og samfundsvidenskabeligt teoristof om dansk og international idræts- og bevægelseskultur
  • de for undervisningen relevante digitale redskaber
  • de for undervisningen relevante videnskabelige

Herudover skal undervisningen præsentere eleverne for mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi.

 

  • Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Ud over kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Det supplerende stof kan for eksempel være artikler eller cases, der træner elevernes evne til at koble teoretisk viden til idrætspraksis.

Der kan indgå materiale på engelsk eller andre fremmedsprog.

 

  • Omfang

Det faglige stof i faget udgøres af fysisk aktivitet, hvortil kommer et tekstmateriale med et forventet omfang normalt svarende til 200-250 sider.

 

  1. Tilrettelæggelse

 

  • Didaktiske principper

Der lægges vægt på, at fagets praktiske undervisning integreres med teori om fysisk aktivitet, træning og sundhed. Alsidigheden i den praktiske undervisning tilgodeses ved, at hvert af de tre færdighedsområder, jf. pkt. 2.1., indgår med minimum ét forløb.

I undervisningens indledende fase (ca. 150 timer i stx og ca. 75 timer i hf) er det centrale for faget den fysiske aktivitet, hvor træningsaspektet sammen med den relevante kobling til det natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige område indgår som et bevidstgørende element i den praktiske undervisning. Der arbejdes med fysiske test undervejs i forløbet, og eleverne vejledes enkeltvis eller i mindre grupper om, hvordan de kan forbedre deres fysiske kapacitet.

Herefter skal undervisningen tilrettelægges, så teori og praktik vægtes ligeligt.

Den praktiske undervisning organiseres i forløb af minimum ni timers varighed, hvortil der knyttes et antal teorimoduler med henblik på at skabe faglig fordybelse og kobling mellem teori og praktik. Der kan derudover indgå enkelte isolerede teoriforløb, men det tilstræbes i videst muligt omfang at koble teorien direkte til den praktiske undervisning.

Forløbene skal give eleverne en alsidig oplevelse og forståelse af fagets muligheder og motivere eleverne til fortsat fysisk aktivitet.

Der arbejdes med elevernes evne til kritisk analyse af og refleksion over fysisk aktivitet samt med deres evne til at arbejde såvel selvstændigt som sammen med andre. Gennem dette arbejde bevidstgøres eleverne om fagets muligheder i forhold til at foretage personlige uddannelses-, karriere- og livsstilsvalg.

Undervisningen skal tage hensyn til progression, variation og sikkerhed samt til fysiologiske forskelle på kønnene. Undervisningen tilrettelægges både kønsdifferentieret og kønsintegreret.

 

  • Arbejdsformer

Det teoretiske stof gennemgås både som klasserumsundervisning og som praktisk, eksperimentel undervisning.

Eleverne skal arbejde både selvstændigt og i grupper, og de skal udarbejde et antal skriftlige rapporter, som inddrager flere af fagets videnskabsområder.

Den skriftlige dimension i idræt er væsentlig for opnåelse af de faglige mål og skal:

  • opøve elevernes evne til at koble teorien til praktikken
    • indøve fagets metoder

−     styrke elevernes evne til at formidle deres idrætsfaglige viden og kundskaber præcist. Det skriftlige arbejde omfatter:

  • rapporter over dataindsamling og eksperimentelt arbejde – herunder træningsprojektet
  • opgaver af forskellig art til styrkelse af læreprocessen.

Eleverne arbejder i perioder med projekter med forskellige produktkrav. Der gennemføres et individuelt eller gruppebaseret træningsforløb, træningsprojektet, af mindst otte ugers varighed. Som afslutning på træningsprojektet afleveres en individuel rapport, hvori eleven skal:

  • dokumentere evnen til at udarbejde, gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt, personligt træningsprogram
  • koble teoretisk viden og kundskaber til sit personlige træningsprogram

 

  • demonstrere korrekt brug af faglige

I undervisningen indgår elementer, der giver eleverne indblik i såvel den selv- og uorganiserede som den organiserede og kommercielle idræts tilbud i lokalområdet.

 

  • It

I undervisningen skal eleverne anvende forskellige digitale redskaber til analyse og vurdering af idrætslige aktiviteter, for eksempel i forbindelse med bevægelsesanalyse, spilanalyse, testning og kreative produktioner. I forbindelse med træningsprojektet anvendes relevante digitale redskaber til eksempelvis dataindsamling, databehandling, logbogsskrivning og informationssøgning.

 

  • Samspil med andre fag

Idræt B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. Dele af kernestof og supplerende stof i faget vælges og behandles med henblik på at udvikle elevernes forståelse for idrætsfagets muligheder i samspil med andre fag.

Idrætsfagets teoretiske bredde og dybde giver mulighed for samspil inden for og på tværs af såvel det natur- og sundhedsvidenskabelige, det humanistiske og samfundsvidenskabelige som det kunstneriske og kreative fagområde. Dette samspil sikrer, at eleverne bevidstgøres om de videre perspektiver af fysisk aktivitet og træning og bliver i stand til at forklare, på hvilken måde idrætsfagets viden, kundskaber og metoder kan bidrage til at øge forståelsen af flerfaglige problemstillinger.

Den viden, kundskab og de færdigheder, som eleverne hver især har med fra andre fag, inddrages i undervisningen, så de bidrager til perspektivering af emnerne og til belysning af fagets almendannende sider.

 

  1. Evaluering

 

  • Løbende evaluering

Gennem fremadrettet, individuel vejledning og tilbagemeldinger på idrætsfaglige aktiviteter skal den enkelte elev undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål (jf. pkt. 2.1.). Elevernes praktiske, mundtlige og skriftlige kompetencer samt deres viden, kundskaber og færdigheder i relation til den fysiske aktivitets betydning for individ og samfund evalueres løbende. Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som giver eleven viden om eget fagligt standpunkt og får eleven til selv at reflektere over egen faglig progression – eksempelvis fysiske test, forløbsprøver eller videoanalyser.

I tilbagemeldinger til den enkelte elev skal der ske en fremadrettet vejledning med præcise anvisninger på forbedringsmuligheder.

Alsidighedsaspektet, dvs. elevens kompetencer inden for alle tre færdighedsområder nævnt i pkt. 2.1., skal tilgodeses i den afsluttende standpunktskarakter i 3.g. Bedømmelsen af rapporten hørende til træningsprojektet tilgodeses ligeledes i den afsluttende standpunktskarakter.

 

  • Prøveformer

Der afholdes en praktisk/mundtlig prøve. Eksaminationstiden er sammenlagt ca. 45 minutter pr. eksaminand. Til den praktiske del af prøven er eksaminationstiden ca. 21 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Til den mundtlige del af prøven er eksaminationstiden ca. 24 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 48 minutters forberedelsestid.

Den praktiske del af prøven afholdes som gruppeprøve med tre eller fire eksaminander i hver gruppe. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. For eksaminander, der går til individuel prøve, er eksaminationstiden ca. 30 minutter til den praktiske del af prøven.

I den praktiske del af prøven indgår seks af de i undervisningen gennemførte forløb, heraf to fra hvert færdighedsområde, jf. pkt. 2.1. Der indgår fire forløb fra valgfagsundervisningen og to fra den obligatoriske undervisning (C-niveau). På hf-enkeltfag kan alle seks forløb være fra valgfagsundervisningen. Ud fra de seks forløb sammensættes et antal forløbspakker bestående af tre forløb, ét fra hvert færdighedsområde. De første otte forløbspakker skal være forskellige. Den enkelte forløbspakke må anvendes højst tre gange på samme hold.

Gruppen trækker ved forberedelsestidens start en forløbspakke.

I den praktiske del af prøven eksamineres eksaminanderne i idrætslige færdigheder. Gruppen udarbejder i forberedelsestiden en fælles drejebog for forløbspakken. Drejebogen er eksaminandernes plan for indholdet af den praktiske del af prøven. Alle drejebøger afleveres til eksaminator og censor senest ca. 24 timer, efter forløbspakken er trukket.

I det omfang, der skal bruges hjælpere til prøven, findes disse blandt de øvrige elever på holdet.

I tiden mellem forberedelsestidens start og den praktiske prøves begyndelse skal eksaminanderne have mulighed for at benytte de relevante idrætsfaciliteter i et rimeligt omfang i forhold til antallet af eksaminander.

I den mundtlige del af prøven trækker eksaminanden en individuel opgave, der er formuleret som en case og en række tilhørende spørgsmål. Opgaven skal være relateret til mindst et af de seks forløb, som indgår i den praktiske del af prøven. Opgaven skal give eksaminanden mulighed for at demonstrere kritisk refleksion og anvendelse af viden og kundskaber fra flere af fagets videnskabsområder på en praktisk problemstilling. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse

 

af sin analyse af casen og besvarelse af de tilhørende spørgsmål og former sig efterfølgende som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.

Bilagsmaterialet i hver opgave skal være såvel kendt som ukendt. De enkelte opgaver må anvendes højst to gange.

 

Selvstuderende

Selvstuderende eksamineres individuelt. Eksaminationstiden er ca. 54 minutter. Den praktiske del af prøven varer ca. 30 minutter. Det er den selvstuderende, der efter aftale med skolens leder sørger for praktiske hjælpere til prøven. De øvrige retningslinjer for prøven er som beskrevet i pkt. 4.2.

 

    1. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt.

2.1. Der gives én karakter for en helhedsvurdering af eksaminandens praktiske og mundtlige præstation.

Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på eksaminandens evne til at behandle problemstillinger i samspil med andre fag og til at demonstrere viden og kundskaber om fagets identitet og metoder.

 

Psykologi B – valgfag, august 2017 (Bilag 162)

  1. Identitet og formål

 

  • Identitet

Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder som et resultat af samspillet mellem psykologiske, sociale, kulturelle og fysiologiske faktorer.

Undervisningsfaget psykologi bygger på viden og metoder fra den videnskabelige psykologis forskning inden for de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder og sikrer hermed faglig dybde og muligheder for fagligt samspil. Resultaterne af forskningen anvendes i mange forskellige sammenhænge til at opnå en forståelse af de vilkår, muligheder og udfordringer, mennesker møder personligt og i fællesskaber, både lokalt og globalt. Psykologi bygger historisk på filosofisk og videnskabelig teoridannelse. Faget giver eleverne kundskaber i teoretiske og empiriske forhold omkring udvikling af psykologisk viden samt færdigheder i at anvende denne viden i konkrete sammenhænge. Endvidere udvikler faget evnen til kritisk anvendelse af psykologisk viden på aktuelle psykologiske problemstillinger, hvorved elevernes forståelse, holdninger og handlemuligheder kvalificeres.

 

  • Formål

Psykologi B bidrager til uddannelsens overordnede målsætning ved, at eleverne får kundskaber, viden og færdigheder i at undersøge og diskutere psykologiske forhold på et fagligt grundlag. Undervisningen udvikler elevernes selvstændighed og kompetence i at formulere og undersøge konkrete psykologiske problemstillinger kritisk ved hjælp af fagets viden og metoder og sikrer hermed den faglige dybde. Elevernes almendannelse og demokratiske forståelse styrkes gennem tilegnelse af kundskaber og viden, der gør dem i stand til at reflektere over psykologiske, almenmenneskelige, sociale, digitale, kulturelle såvel som interkulturelle forhold i den moderne verden. Faget udvikler elevernes forståelse og respekt for menneskers forskellighed på baggrund af køn, personlige, sociale og kulturelle faktorer, hvilket er med til at gøre dem ansvarlige og kompetente til at navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Elevernes metodiske indsigt og innovative kompetencer fremmes gennem arbejdet med at undersøge konkrete virkelighedsnære problemstillinger og diskutere mulige løsninger på et fagligt grundlag. Elevernes studiekompetence udvikles gennem anvendelse af fagets viden, begreber og metoder samt arbejdet med at forholde sig kritisk til psykologisk viden. Psykologi B bidrager ligeledes til udvikling af kompetencer, der gør eleverne i stand til at reflektere over egen studiepraksis og til at indgå i fællesskaber med andre.

 

  1. Faglige mål og fagligt indhold

 

  • Faglige mål

Eleverne skal kunne:

  • demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
  • redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
    • formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
    • inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
  • redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
    • demonstrere et grundigt kendskab til fagets metoder og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat
      • vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
      • argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
      • demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre

 

  • Kernestof

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:

 

Socialpsykologi

  • social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion samt social indflydelse

 

  • kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
  • social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination
  • kulturpsykologi, herunder kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen for identitet og socialt samspil

 

Udviklingspsykologi

  • menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur
  • tilknytning, omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed og resiliens

 

Kognition og læring

  • psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
  • følelser og kognition
  • perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

 

Personlighed og identitet

  • selv, identitet og personlighed
  • individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

 

Psykologisk metode

  • undersøgelsesmetoder, herunder eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data.

 

  • Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i psykologi B, herunder det eventuelle samspil med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de faglige mål, jf. pkt. 2.1. Det supplerende stof indgår sammen med kernestoffet i feltundersøgelser og medvirker til udvikling af elevernes metodiske forståelse, innovative kompetencer samt karrierekompetencer. Der skal indgå materiale på engelsk, samt når det er muligt, på andre fremmedsprog.

Til det supplerende stof hører følgende områder:

  • sundhedspsykologi
  • klinisk psykologi
  • børne- og familiepsykologi
  • neuropsykologi
  • idrætspsykologi
  • mediepsykologi
  • reklamepsykologi
  • arbejds- og organisationspsykologi
  • økonomisk psykologi, herunder adfærdsøkonomi
  • pædagogisk psykologi
  • politisk psykologi
  • retspsykologi
  • produkt-og

Der tilrettelægges undervisningsforløb i mindst to af disse områder.

Afhængig af den enkelte uddannelses profil skal det supplerende stof, sammen med kernestoffet, tilrettelægges således, at det bidrager til realisering af den pågældende uddannelses formål. Der kan være tale om at vægte:

  • det praksis- og anvendelsesorienterede
  • arbejds- og erhvervsrelaterede perspektiver
  • videnskabelige og metodiske

 

  • Omfang

Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til 400-500 sider.

 

  1. Tilrettelæggelse

 

  • Didaktiske principper

Det bærende princip for tilrettelæggelsen er en temaorienteret undervisning, hvor samtlige kernestoffets delområder og relevante dele af det supplerende stof er belyst ved undervisningens afslutning. De faglige mål er styrende for den pædagogiske tilrettelæggelse af de tematiske forløb og sikrer elevernes faglige progression. Eleverne skal sikres medindflydelse på undervisningens indhold og form, og de skal understøttes i deres selvstændighed og ansvarlighed ved brug af en bred vifte af undervisningsformer, herunder de muligheder der tilbydes i informationsteknologiske værktøjer. Disse og de metakognitive aspekter i faget skal inddrages således, at de medvirker til udvikling af personlige og sociale kompetencer baseret på et fagligt udgangspunkt, ligesom studiekompetencen skal udvikles gennem det systematiske arbejde med faglighed, kritisk tænkning og

 

samspil med andre fag. Undervisningen skal sikre, at eleverne får muligheder for at udvikle formidlingskompetence samt selvstændighed i at formulere psykologiske problemstillinger ud fra aktuelt stof og besvare disse problemstillinger ved hjælp af relevant psykologisk viden. Gennem feltarbejde udfordres elevernes nysgerrighed gennem muligheden for selv at afgrænse virkelighedsnære psykologifaglige problemstillinger og foretage selvstændige små undersøgelser med brug af fagets metoder. Feltarbejdet skal indtænkes som en central aktivitet i forhold til at udvikle elevernes forståelse af fagets metoder samt muligheder for at formidle resultater både mundtligt og skriftligt. Feltarbejdet kan desuden indgå som en væsentlig del af innovative projekter og kan udføres i samarbejde med andre fag.

 

  • Arbejdsformer

Undervisningen organiseres med henblik på variation og progression med fokus på elevaktiverende arbejdsformer for at fremme elevernes evne til selvstændigt at formulere og undersøge psykologiske problemstillinger. Der skal varieres mellem lærercentrerede og elevcentrerede undervisningsformer, og der skal veksles mellem induktive og deduktive principper,

herunder projektorganiserede arbejdsformer med udgangspunkt i konkrete psykologiske problemstillinger, der giver eleverne mulighed for at udvikle deres kreative og innovative kompetencer. Eleverne udvikler deres viden, kundskaber og færdigheder i fagets metoder gennem inddragelse af undersøgelser i undervisningen, muligheder for selv at udføre små undersøgelser samt gennem feltarbejde. Undervisningen på psykologi B skal give mulighed for at undersøge afgrænsede virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Skriftlige øvelser inddrages for at styrke præcision og korrekt anvendelse af fagets begreber i faglig formidling og som støtte for mundtlige oplæg. Når det er hensigtsmæssigt, etableres kontakt til den praktiske verden, f.eks. i form af institutionsbesøg, praktik, gæstelærere eller feltarbejde, således at eleverne oplever kobling mellem teori og praksis. Hermed får eleverne indsigt i, hvordan psykologisk viden anvendes i forskellige praktiske sammenhænge, hvilket medvirker til udvikling af deres karrierekompetence.

 

Feltundersøgelser og skriftlighed

Undervisningen på psykologi B skal omfatte udarbejdelsen af mindst ét større produktorienteret projektarbejde, hvor eleverne selvstændigt fordyber sig i en faglig problemstilling og gennemfører, bearbejder og formidler resultatet af mindre former for feltundersøgelser, f.eks. i forbindelse med innovative projekter eller praktikforløb.

 

  • It

I psykologi arbejdes der med elevernes digitale dannelse. It og digitale medier anvendes til kommunikation, samarbejde, informationssøgning og formidling til støtte for elevernes faglige udvikling og til styrkelse af studiekompetencen. Relevante digitale værktøjer inddrages i arbejdet med at udvikle strategier til at understøtte elevernes læreproces og faglige udvikling. Undervisningen omfatter desuden brug af og kritisk stillingtagen til information fra internetbaserede kilder med psykologifagligt stof. Ligeledes indeholder undervisningen mulighed for vidensdeling samt for at producere mindre it-baserede produkter på baggrund af undervisningen, hvilket medvirker til udvikling af formidlingskompetence.

 

  • Samspil med andre fag

Psykologi B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår som sådan i overensstemmelse med de regler, der gælder for fagligt samspil i de gymnasiale uddannelser. Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil mellem fagene og i studieretninger. I tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages desuden elevernes viden og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af temaerne i undervisningen og til belysning af psykologis almendannende sider i forhold til sociale, historiske, kulturelle, interkulturelle eller samfundsmæssige områder. Psykologi B kan indgå i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med studieretningsprojektet, studieområdet, SSO etc. Fagets stofområder giver naturlige berøringsflader til andre fag, og det faglige samspil giver mulighed for fordybelse og indsigt i, hvordan psykologis fokus på den menneskelige faktor bidrager til en helhedsforståelse af komplekse problemstillinger. Hermed bidrager psykologi B også til at give eleverne en bevidsthed om traditioner for erkendelse og viden som forberedelse på at kunne foretage et selvstændigt uddannelses-og karrierevalg.

 

  1. Evaluering

 

  • Løbende evaluering

De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes standpunkt. Formålet med den løbende evaluering er at sikre kvaliteten af undervisningen i psykologi samt styrke den enkelte elevs faglige progression og forståelse af eget faglige niveau med henblik på at udvikle elevens potentiale. Dette sker gennem en præcisering af elevens standpunkt i forhold til de i pkt. 2.1. angivne faglige mål samt en konkretisering af muligheder for at nå dem. Samtidig giver den løbende evaluering mulighed for at understøtte fagets metakognitive aspekter. Evaluering gennemføres flere gange i løbet af undervisningen i skriftlig eller mundtlig form. Det skal sikres, at der ved undervisningens afslutning har været benyttet forskellige evalueringsformer.

 

    1. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale.

Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal i al væsentlighed tilsammen dække de læste temaer og de faglige mål. En opgaves tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Opgaverne består af en overskrift, der angiver et tema, samt bilagsmateriale på fem til seks normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). Hver opgave skal indeholde materiale af forskellig art, herunder aktuelt stof og undersøgelser. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer til udarbejdelse af synopsis. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof, supplerende stof samt evt. materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf undersøge og diskutere psykologifaglige problemstillinger.

Hvis skolens leder har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe på maksimalt tre eksaminander eller individuelt. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt.

Der trækkes en opgave pr. eksamensenhed. En opgave må højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminander, der forbereder sig i en gruppe, vælger selv, om de vil udarbejde forskellige eller enslydende synopser.

Eksaminationen, som er individuel, indledes med eksaminandens præsentation af synopsen (ca. 10 minutter) og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i synopsen.

 

    1. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation demonstrerer viden om psykologis identitet og metoder i behandling af problemstillinger.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation.

 

Psykologi C – valgfag, august 2017 (Bilag 163)

  1. Identitet og formål

 

  • Identitet

Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder som et resultat af samspillet mellem psykologiske, sociale, kulturelle og fysiologiske faktorer.

Undervisningsfaget psykologi bygger på viden og metoder fra den videnskabelige psykologis forskning inden for de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder og sikrer hermed faglig dybde og muligheder for fagligt samspil. Resultaterne af forskningen anvendes i mange forskellige sammenhænge til at opnå en forståelse af de vilkår, muligheder og udfordringer, mennesker møder personligt og i fællesskaber, både lokalt og globalt. Psykologi bygger historisk på filosofisk og videnskabelig teoridannelse. Faget giver eleverne kundskaber i teoretiske og empiriske forhold omkring udvikling af psykologisk viden samt færdigheder i at anvende denne viden i konkrete sammenhænge. Endvidere udvikler faget evnen til kritisk anvendelse af psykologisk viden på aktuelle psykologiske problemstillinger, hvorved elevernes forståelse, holdninger og handlemuligheder kvalificeres.

 

  • Formål

Psykologi C bidrager til uddannelsens overordnede målsætning, ved at eleverne får kundskaber, viden og færdigheder i at undersøge og diskutere psykologiske forhold på et fagligt grundlag. Undervisningen udvikler elevernes selvstændighed og kompetence i at formulere og undersøge konkrete psykologiske problemstillinger kritisk ved hjælp af fagets viden og metoder og sikrer hermed den faglige dybde. Elevernes almendannelse og demokratiske forståelse styrkes gennem tilegnelse af kundskaber og viden, der gør dem i stand til at reflektere over psykologiske, almenmenneskelige, sociale, digitale, kulturelle såvel som interkulturelle forhold i den moderne verden. Faget udvikler elevernes forståelse og respekt for menneskers forskellighed på baggrund af køn, personlige, sociale og kulturelle faktorer, hvilket er med til at gøre dem ansvarlige og kompetente til at navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Elevernes innovative kompetencer fremmes gennem arbejdet med at undersøge konkrete virkelighedsnære problemstillinger og diskutere mulige løsninger på et fagligt grundlag. Elevernes studiekompetence udvikles gennem anvendelse af fagets viden, begreber og metoder samt arbejdet med at forholde sig kritisk til psykologisk viden. Psykologi C bidrager ligeledes til udvikling af kompetencer, der gør eleverne i stand til at reflektere over egen studiepraksis og til at indgå i fællesskaber med andre.

 

  1. Faglige mål og fagligt indhold

 

  • Faglige mål

Eleverne skal kunne:

  • demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
  • redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
  • formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
  • inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
  • demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
    • vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
    • argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
    • demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre

 

  • Kernestof

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:

 

Socialpsykologi

  • social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
  • kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
  • stereotyper, fordomme og diskrimination

 

Udviklingspsykologi

  • menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur

 

  • tilknytning, sårbarhed og resiliens

 

Kognition og læring

  • psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
  • perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen

 

Personlighed og identitet

  • identitet og personlighed
  • individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og

 

  • Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i psykologi C, herunder det eventuelle samspil med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de faglige mål, jf. pkt. 2.1. Det supplerende stof indgår sammen med kernestoffet som element til udvikling af elevernes innovative kompetence og karrierekompetence. Der skal indgå materiale på engelsk, samt når det er muligt, på andre fremmedsprog.

Afhængig af den enkelte uddannelses profil skal det supplerende stof, sammen med kernestoffet, tilrettelægges således, at det bidrager til realisering af den pågældende uddannelses formål. Der kan være tale om at vægte:

  • det praksis- og anvendelsesorienterede
  • arbejds- og erhvervsrelaterede perspektiver
  • videnskabelige og metodiske

 

  • Omfang

Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til 150-250 sider.

 

  1. Tilrettelæggelse

 

  • Didaktiske principper

Det bærende princip for tilrettelæggelsen er en temaorienteret undervisning, sådan at samtlige af kernestoffets delområder og relevante dele af det supplerende stof er belyst ved undervisningens afslutning. De faglige mål er styrende for den pædagogiske tilrettelæggelse af de tematiske forløb og sikrer elevernes faglige progression. Eleverne skal sikres medindflydelse på undervisningens indhold og form, og de skal understøttes i deres selvstændighed og ansvarlighed ved brug af en bred vifte af undervisningsformer, herunder de muligheder der tilbydes i informationsteknologiske værktøjer. Disse og de metakognitive aspekter i faget skal inddrages, således at de medvirker til udvikling af personlige og sociale kompetencer baseret på et fagligt udgangspunkt, ligesom studiekompetencen skal udvikles gennem det systematiske arbejde med faglighed, kritisk tænkning og samspil med andre fag. Undervisningen skal sikre, at eleverne får muligheder for at udvikle formidlingskompetence samt selvstændighed i at formulere psykologiske problemstillinger ud fra aktuelt stof og besvare disse problemstillinger ved hjælp af relevant psykologisk viden.

 

  • Arbejdsformer

Undervisningen organiseres med henblik på variation og progression med fokus på elevaktiverende arbejdsformer. Der skal varieres mellem lærercentrerede og elevcentrerede undervisningsformer, og der skal veksles mellem induktive og deduktive principper herunder mulighed for kortere projektorganiserede arbejdsformer med udgangspunkt i konkrete psykologiske problemstillinger, der giver eleverne mulighed for at udvikle deres kreative og innovative kompetencer. Eleverne udvikler deres viden, kundskaber og færdigheder i fagets metoder gennem inddragelse af undersøgelser i undervisningen og mulighed for selv at udføre små undersøgelser. Mindre skriftlige øvelser inddrages for at styrke præcision og korrekt anvendelse af fagets begreber i den faglige formidling og som støtte for mundtlige oplæg. Når det er hensigtsmæssigt, etableres kontakt til den praktiske verden, f.eks. i form af institutionsbesøg, praktik og gæstelærere, således at eleverne oplever kobling mellem teori og praksis. Hermed får eleverne indsigt i, hvordan psykologisk viden anvendes i forskellige praktiske sammenhænge, hvilket medvirker til udvikling af deres karrierekompetence.

 

  • It

I psykologi arbejdes der med elevernes digitale dannelse. It og digitale medier anvendes til kommunikation, samarbejde, informationssøgning og formidling til støtte for elevernes faglige udvikling og til styrkelse af studiekompetencen. Relevante digitale værktøjer inddrages i arbejdet med at udvikle strategier til at understøtte elevernes læreproces og faglige udvikling. Undervisningen omfatter desuden brug af og kritisk stillingtagen til information fra internetbaserede kilder med psykologifagligt stof. Ligeledes indeholder undervisningen mulighed for vidensdeling samt for at producere mindre it-baserede produkter på baggrund af undervisningen, hvilket medvirker til udvikling af formidlingskompetence.

 

    1. Samspil med andre fag

Psykologi C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår som sådan i overensstemmelse med de regler, der gælder for fagligt samspil i de gymnasiale uddannelser. Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil mellem fagene og i studieretninger. I tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages desuden elevernes viden og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af temaerne i undervisningen og til belysning af psykologis almendannende sider i forhold til sociale, historiske, kulturelle, interkulturelle eller samfundsmæssige områder. Psykologi C kan indgå i de flerfaglige forløb, der forbereder eleverne til arbejdet med studieretningsprojektet, studieområdet, SSO etc. Fagets stofområder giver naturlige berøringsflader til andre fag, og det faglige samspil giver mulighed for fordybelse og indsigt i, hvordan psykologis fokus på den menneskelige faktor bidrager til en helhedsforståelse af komplekse problemstillinger. Hermed bidrager psykologi C også til at give eleverne en bevidsthed om traditioner for erkendelse og viden som forberedelse på at kunne foretage et selvstændigt uddannelses-og karrierevalg.

 

  1. Evaluering

 

    1. Løbende evaluering

De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes standpunkt. Formålet med den løbende evaluering er at sikre kvaliteten af undervisningen i psykologi samt styrke den enkelte elevs faglige progression og forståelse af eget faglige niveau med henblik på at udvikle elevens potentiale. Dette sker gennem en præcisering af elevens standpunkt i forhold til de i pkt. 2.1. angivne faglige mål samt en konkretisering af muligheder for at nå dem. Samtidig giver den løbende evaluering mulighed for at understøtte fagets metakognitive aspekter. Evaluering gennemføres flere gange i løbet af undervisningen i skriftlig eller mundtlig form. Det skal sikres, at der ved undervisningens afslutning har været benyttet forskellige evalueringsformer.

 

    1. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et kendt tema, ukendte underspørgsmål og et ukendt bilagsmateriale.

Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de læste temaer og de faglige mål. En opgaves tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold.

Opgaverne består af en overskrift, der angiver tema, underspørgsmål med flere taksonomiske niveauer samt et bilagsmateriale på to til tre normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum). Hver opgave skal indeholde materiale af forskellig art, herunder aktuelt stof og undersøgelser. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven.

 

    1. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation demonstrerer viden om psykologis identitet og metoder i behandling af problemstillinger.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation.

 

Religion B – valgfag, august 2017 (Bilag 164)

  1. Identitet og formål

 

  • Identitet

På videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund beskrives, analyseres og fortolkes religioner og deres centrale fænomener i forhold til individ, gruppe, samfund, kultur og natur.

Faget omfatter religionernes oprindelse, deres historiske udvikling, deres nutidige skikkelser og deres virkningshistorie. Fagets perspektiv er globalt. Religionernes rolle for europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse tillægges særlig opmærksomhed.

Der arbejdes primært med tekster. Herudover indgår andre former for kildemateriale.

 

  • Formål

Gennem faget opnår eleverne viden om, kundskaber om og forståelse af religioner og religioners betydning for mennesker og samfund, og dermed styrket deres almendannelse. De får indsigt i ligheder og forskelle inden for de enkelte religioner og mellem religionerne indbyrdes. Eleverne får styrket deres studiekompetence og tilegner sig forudsætninger for at analysere, tage stilling til og agere i forhold til religioners rolle i en nutidig lokal, national og global sammenhæng, og faget giver forståelse for, hvordan egne og andres holdninger kan være påvirket af forskellige religiøse og sekulære traditioner. Eleverne får indsigt i, hvordan fagligt baseret viden om religion bidrager til en kvalificeret varetagelse af flere forskellige funktioner og erhverv i en globaliseret og multikulturel verden.

 

  1. Faglige mål og fagligt indhold

 

  • Faglige mål

Eleverne skal kunne:

  • disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
  • redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser
    • redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion og et veldefineret religionsfagligt emne
    • karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
    • karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
    • karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
    • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
    • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
    • analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst
    • udarbejde et mindre, religionsvidenskabeligt baseret

 

  • Kernestof

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:

  • kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster
    • islam set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt andre historiske og nutidige tekster
    • buddhisme eller hinduisme, herunder tekster fra religionernes tidlige udviklingshistorie og nutiden
    • væsentlige sider af yderligere mindst én valgfri religion
    • et veldefineret religionsfagligt emne
    • religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi

 

  • hovedværkslæsning: en længere tekst af religiøs eller religionsvidenskabelig Der skal indgå materiale på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog.

 

  • Supplerende stof

De faglige mål kan ikke opfyldes ved hjælp af kernestoffet alene, men skal suppleres med stof, der perspektiverer og uddyber kernestoffet, blandt andet i samspillet med andre fag, så eleverne kan leve op til de i pkt. 2.1. angivne mål.

 

2.4 Omfang

Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til 250-350 sider.

 

  1. Tilrettelæggelse

 

  • Didaktiske principper

Undervisningen i faget tager udgangspunkt i religionsvidenskabelige teorier og metoder, som f.eks. komparative, historiske og sociologiske tilgange.

Religion behandles i faget som et menneskeligt, historisk, kulturelt og socialt fænomen, og de udvalgte religioner behandles i deres historiske og samfundsmæssige sammenhænge og med opmærksomhed på religionernes kompleksitet og mangfoldighed.

Samtidig behandles religion som fænomen og de enkelte religioner i et komparativt, tværkulturelt perspektiv, f.eks. med anvendelse af analytiske og teoretiske religionsfænomenologiske og religionssociologiske begreber. Materialet, der anvendes, omfatter såvel klassiske som repræsentative tekster, billed- og lydoptagelser samt internetsider. Også andet materiale, herunder religiøse genstande, musik, interview, iagttagelser fra feltarbejde og ekskursioner m.v. inddrages, bl.a. for at sikre, at religionernes nutidige, materielle og æstetiske sider belyses.

Tilgangen til tekster og øvrigt materiale kombinerer karakteriserende, analyserende, fortolkende og kritiske synsvinkler, der lader såvel religionernes egne forestillingsverdener (indefraperspektiver) som videnskabelige og ikke-religiøse synsvinkler (udefraperspektiver) komme til orde.

Af fagets undervisningstid anvendes ca. 20 pct. på kristendom.

Elevernes faglige overblik styrkes ved en kort oversigt, der sætter verdens religioner ind i en historisk og geografisk sammenhæng.

Den vigtigste tilgang til fagets emner er arbejdet med tekster. Disse omfatter både klassiske og repræsentative tekster, som læses intensivt, og bredere fremstillinger, opslagsværker og informationer fra internettet.

Der læses også en længere tekst (ca. 30 sider) af religiøs eller religionsvidenskabelig karakter. Desuden inddrages andet materiale såsom billeder, spil, hjemmesider, arkitektur, film samt iagttagelser fra feltarbejde eller ekskursioner.

 

  • Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges således, at forskellige læringsstrategier tilgodeses, og elevernes læring og tilegnelse af de i pkt.

2.1. anførte faglige mål understøttes.

Imod slutningen af det samlede undervisningsforløb lægges vægten i højere grad på elevernes mere selvstændige arbejde med stoffet som f.eks. arbejde med enkelt- og flerfaglige projekter, herunder udvikling og vurdering af innovative løsningsforslag i forhold til virkelighedsnære problemstillinger, der afspejler religionsfagets anvendelse i forhold til det omgivende samfund.

Undervisningen skal inddrage både mundtligt og skriftligt arbejde, der understøtter elevernes læring og udvikling af skrivekompetencer, bl.a. i forhold til skriftlige opgaver.

I den sidste del af undervisningstiden udarbejder eleverne, individuelt eller i grupper på maksimalt tre, et projekt. Omfanget ved individuel udarbejdelse er maksimalt seks sider og ved gruppearbejde maksimalt 12 sider. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede projekt.

Eleverne indkredser under vejledning relevante faglige problemstillinger og materialer. Projektet skal ligge inden for eller i forlængelse af områder, der er arbejdet med tidligere i forløbet og afspejle kravet om anvendelse af religionsvidenskabelig teori. Projektet kan tage udgangspunkt i feltarbejde, religionsvidenskabelig teori og metode eller fordybelse i et religionsvidenskabeligt emne. Der afsættes fem til syv timers undervisningstid til projektarbejdet. Projektet skal afleveres inden undervisningens afslutning.

Det afsluttende projekt er forinden prøven ikke rettet og kommenteret af eksaminator. Hvis der gives årskarakter i faget, skal projektet indgå i fastsættelsen heraf.

Der skal indgå udadrettede aktiviteter som ekskursioner og feltarbejde i undervisningen.

 

  • It

It skal inddrages i undervisningen på flere forskellige måder og understøtte såvel arbejdet med de faglige mål (2.1.) og didaktiske principper (3.1.), samt elevernes digitale dannelse.

Internettet og andre elektroniske medier skal inddrages som kilde til religioner og religionsfaglige problemstillinger.

 

Eleverne skal i forbindelse med faget anvende forskellige it-værktøjer og øves i en kritisk og reflekteret tilgang til materialer og ressourcer på internettet. Eleverne skal trænes i informationssøgning og i at vurdere relevans, intention og troværdighed, herunder om stoffet belyses indefra eller udefra.

 

    1. Samspil med andre fag

Ved tilrettelæggelsen af valgfaget religion B inddrages elevernes viden og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almendannende sider.

Igennem samspillet fremmes elevernes forståelse af sammenhængen mellem religiøse problemstillinger og historiske, samfundsmæssige, litterære, idéhistoriske eller etiske problemstillinger. Særlig oplagt er udviklingen af elevernes forståelse af forholdet mellem religion og moderne, sekulære samfund i en global kontekst. Desuden gives eleverne her lejlighed til at anvende fagets begreber, teorier og metoder på konkrete problemstillinger.

 

  1. Evaluering

 

    1. Løbende evaluering

Gennem individuel vejledning og evaluering skal eleven undervejs i forløbet opnå en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder beherskelse af religionsfaglige begreber og evne til at foretage religionsfaglige analyser. Mindst én gang i hvert semester skal der ske en formativ evaluering af elevens standpunkt, arbejdsindsats og aktive deltagelse i undervisningen.

 

    1. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens projekt, jf. pkt. 3.2., og en opgave med et ukendt bilagsmateriale og spørgsmål til det udarbejdede projekt.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Opgaverne, projekterne og spørgsmålene til projekterne sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål og den gennemførte undervisning. Opgaverne består af et til tre materialer med et samlet omfang på en til to normalside a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). Materialer som billeder, video, statistik, musik, lyrik, tegneserier, osv., kan også indgå og deres omfang omregnes på baggrund af skøn.

Den enkelte opgave må anvendes højst to gange på samme hold.

Der udleveres et til tre spørgsmål til det udarbejdede projekt. Spørgsmålene skal angive, hvilke problemstillinger eller perspektiver, der ønskes inddraget i præsentationen.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af projektet med inddragelse af de udleverede spørgsmål. Maksimalt ti minutter af eksaminationstiden bruges på behandling af projektet.

Eksaminationen former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i eksaminandens analyse af den trukne opgave.

 

    1. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens mundtlige præstation.

Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på, at eksaminanden kan:

  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

 

Spansk B – valgfag, august 2017 (Bilag 167)

  1. Identitet og formål

 

  • Identitet

Spansk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel kommunikativ kompetence. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger gensidigt hinanden og sikrer faglig dybde. Fagets centrale arbejdsområde er det spanske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og globale sammenhænge, dels som genvej til forståelse af andre sprog og kulturer. Fagets arbejdsområde er sprog, kultur, historie og samfundsforhold i bredeste forstand i de spansksprogede områder.

 

  • Formål

Faget spansk bidrager til, at eleverne udvikler deres evne til at kommunikere på spansk. Faget bibringer eleverne indsigt i og forståelse af væsentlige aspekter af de spansksprogede samfund og kulturer og øger deres kommunikative, interkulturelle og æstetiske bevidsthed. Faget udvikler elevernes evne til at anvende fremmedsproget som indgang til at forstå og agere i en globaliseret og digitaliseret verden.

Undervisningen i fagets forskellige discipliner udvikler elevernes sproglige og kulturelle viden samt demokratiske bevidsthed og bidrager dermed både til studie- og karrierekompetence og til elevernes almene dannelse. Gennem arbejdet med sproget opnår eleverne viden, kundskaber og færdigheder i relation til kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de spansksprogede områder.

Endelig sætter spanskfaget eleverne i stand til at reflektere over egen kultur i mødet med spansksprogede kulturer.

 

  1. Faglige mål og fagligt indhold

 

  • Faglige mål

Eleverne skal kunne:

  • forstå hovedpunkterne i et tydeligt talt spansk om kendte og almene emner formidlet gennem forskellige medier
  • læse og i hovedtræk forstå ubearbejdede spansksprogede fiktive og ikke-fiktive tekster
  • deltage i en samtale på spansk om kendte såvel som almene emner, herunder kommunikere i ukomplicerede og rutineprægede situationer
    • udtrykke sig skriftligt på spansk i et enkelt sprog om kendte og almene emner
    • redegøre for kendte emner inden for spansksprogede områders kultur og samfundsforhold
  • relatere den erhvervede viden om samfunds- og kulturforhold i de spansksprogede områder til andre samfunds- og kulturforhold
    • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
    • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
    • benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige

 

  • Kernestof

Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:

  • et grundlæggende alment ordforråd til brug for mundtlig kommunikation
  • et specifikt ordforråd i tilknytning til de valgte emner
  • grundlæggende principper for sprogets anvendelse og opbygning, herunder elementær morfologi, syntaks, fonetik og pragmatik
    • moderne fiktive og ikke-fiktive tekster fra Spanien og andre spansksprogede områder
    • historiske og kulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner
    • centrale samfundsmæssige forhold i Spanien og andre spansksprogede områder
    • aktuelle forhold i Spanien og andre spansksprogede områder
    • fagets centrale hjælpemidler, herunder hensigtsmæssig anvendelse af digitale hjælpemidler.

 

  • Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet alene. Det supplerende stof består af forskellige samfundsmæssige, kulturelle og litterære tekster fra de spansksprogede områder og er ikke nødvendigvis en del af emnelæsningen. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål.

 

2.4 Omfang

Det forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til 100-200 sider.

 

  1. Tilrettelæggelse

 

  • Didaktiske principper

Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer.

Lytte-, læse- og samtalestrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde kommunikation. Undervisningen skal integrere arbejdet med færdigheder, strategier, sproglig viden og indhold, hvor eleven er medansvarlig sprogindlærer. Sammenhængende sprogbrug prioriteres højere end sproglig præcision. Eleverne skal trænes i at anvende fagets hjælpemidler hensigtsmæssigt.

Undervisningen foregår i størst muligt omfang på spansk.

 

  • Arbejdsformer

Centralt i undervisningen står den faglige progression. Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt gennem tre til fem emner, der tilsammen skal repræsentere Spanien og andre spansksprogede områder. Emnerne organiseres med udgangspunkt i en eller flere kernetekster samt flere supplerende tekster. Forskellige genrer og teksttyper indgår i alle emner. Arbejdet med kultur og samfundsforhold i de spansksprogede områder integreres løbende i arbejdet med emnerne.

Arbejdsformer og metoder tilpasses de faglige mål, som der arbejdes hen imod i det pågældende emne. Der benyttes en variation af arbejdsformer, der alle fokuserer på sproglæring gennem tilegnelse af de kommunikative færdigheder: lytteforståelse, samtalefærdighed, læseforståelse, mundtlig redegørelse og skrivefærdighed, således at eleverne udvikler større selvstændighed i arbejdet. Glosetræning, sproglige og kommunikative øvelser samt elevoplæg indgår i alle faser. Der indgår arbejdsformer og opgavetyper, som udvikler elevernes innovative evner.

I hele forløbet udgør det skriftlige arbejde en integreret del af undervisningen. Det organiseres med progression, således at det i hele forløbet støtter den sproglige læringsproces. Der arbejdes både proces- og produktorienteret.

 

  • It

It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Gennem it i undervisningen bruges sproget i autentiske sammenhænge, og det giver mulighed for at opleve spansk som globalt kommunikationssprog i varierede og aktuelle sammenhænge.

Digitale værktøjer støtter elevernes sprogtilegnelse, herunder også deres sprogproduktion. Elevernes evne til at søge, udvælge og formidle relevant fagligt materiale med kildekritisk bevidsthed skal udvikles, og eleverne skal opnå viden om digitale mediers betydning for kommunikation, så de kan indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i globale og digitale sammenhænge.

 

  • Samspil med andre fag

Dele af kernestof og supplerende stof skal vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil mellem fagene og i studieretningen. I tilrettelæggelsen af undervisningen inddrages desuden elevernes viden og kompetencer fra andre fag, som eleverne hver især har, så de bidrager til perspektivering af emnerne og belysning af fagets almendannende sider.

Spansk indgår desuden i almen sprogforståelse og i de flerfaglige forløb.

 

  1. Evaluering

 

  • Løbende evaluering

Gennem individuel vejledning og brug af test, screening og selvevaluering får eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer samt deres viden, kundskaber og færdigheder i relation til kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold evalueres løbende. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

Evalueringen skal følges af klare anvisninger på, hvordan eleverne kan forbedre sig.

 

    1. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve med eksaminationstid på ca. 30 minutter. Der gives 60 minutters forberedelsestid.

  1. Redegørelse og uddybende samtale på spansk samt tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet spansksproget tekst af et omfang på ca. en halv normalside. Teksten har tilknytning til et af de studerede emner. Det studerede emne inddrages i samtalen på spansk. Teksten forsynes med en introduktion og en kort instruks på spansk, der angiver, hvordan eksaminanden skal arbejde med teksten. Teksten glosseres i et omfang, der er passende for sværhedsgrad og niveau. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet.
  2. Samtale på spansk med udgangspunkt i et ukendt billede om almene emner. Prøvematerialet må højst anvendes tre gange på samme hold.

En normalside er for prosa 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum), for lyrik 30 verslinjer og for afspillet tekst ca. tre minutter.

 

    1. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden på spansk kan redegøre for det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af spansksproget kultur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed om almene emner og tekstforståelse. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på eksaminandens evne til at behandle problemstillinger i samspil med andre fag og til at demonstrere viden om fagets identitet og metoder.