Bilag 41 - Musik B – stx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform. Musikfaget integrerer elementer fra det humanistiske, det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område med henblik på almendannelse, identitetsudvikling og studiekompetence. Igennem den skabende proces og musikalske udfoldelse spiller musikfaget en væsentlig rolle for skolekulturen.

1.2. Formål

Undervisningen skal udfordre og udvikle elevernes musikalske univers og give dem faglige redskaber til at udtrykke sig om og i musik samt kvalificere deres forudsætninger for at beskæftige sig med musik som lyttere og som udøvende.

Gennem analyser af musik og musikrelaterede forhold og ved arbejde med musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori, skal undervisningen bibringe eleverne musikalsk kunnen og bevidsthed. Undervisningen inddrager historiske, samfundsmæssige og kulturelle perspektiver og giver dermed eleverne øget omverdensforståelse.

Musikudøvelse udvikler elevernes samarbejdsevne og giver dem mulighed for at opleve musikalsk fællesskab.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Musikkundskab (musikteori og -historie)

– anvende musikfagets metoder, teori og terminologi i analyse af vestlig kunst- og populærmusik – herunder dansk musik – og af musik fra ikke-vestlige kulturer

– anlægge synsvinkler af historisk, samfundsmæssig, kulturel, genre- og stilmæssig art på det musikalske stof

– demonstrere kendskab til musikalsk notation

– anvende elementær satsteknik med henblik på udformning af enkle arrangementer

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

– opsøge, bearbejde og anvende fagrelevant kildemateriale fra trykte og virtuelle medier.

 

Musikudøvelse (sang og sammenspil)

– inden for et dansk og internationalt repertoire synge og spille en- og flerstemmige sange og satser og demonstrere musikalsk udtryksfærdighed

– samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

 

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Musikkundskab (musikteori og -historie)

– satser og numre fra vestlig kunst- og populærmusik gennem tiderne, herunder folkemusik, dansk musik og ny kompositionsmusik samt ikke-vestlig musik

– musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne

– to musikemner, hvoraf det ene kan være et musik-medieprojekt

– ved musik-medieprojekt: medier og teknologi

– musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på kvalificering af musikalsk opmærksomhed, oplevelse og analyse

– elementær satsteknik

– litteratur med relation til den udvalgte musik.

 

Musikudøvelse (sang og sammenspil)

– et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland

– et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland

– grundlæggende stemmedannelse og basal teknik på rytme-, bas- og akkordinstrumenter

– indstudering og fremførelse af et musikstykke, solistisk og/eller i gruppe.

 

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. De skal ud over det musikalske kernestof beskæftige sig med aspekter af blandt andet musikkens historiske og aktuelle, kulturelle og sociale samt formidlings- og mediemæssige forhold.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Der lægges vægt på, at eleverne præsenteres for fagets discipliner som en helhed, således at de oplever en sammenhæng og vekselvirkning mellem det udøvende og det kundskabsmæssige. Både i forbindelse med musikudøvelse og musikkundskab skal det sungne og spillede og det hørte gøres til genstand for samtale, analyse og diskussion. I denne kombineret praktiske og teoretiske læreproces kvalificeres musikoplevelsen gennem beskæftigelsen med fagets terminologi og metoder.

Musikundervisningen beskæftiger sig med følgende niveauer i læreprocessen: perception (lytning, oplevelse), reproduktion (udførelse af eksisterende kompositioner), imitation (eftergørelse), produktion (komposition, improvisation), interpretation (fortolkning) og refleksion (perspektivering), som udgør en taksonomisk læringsproces, hvori både induktive og deduktive principper indgår.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen introducerer systematisk grundviden i fagets discipliner, praktiske såvel som teoretiske. I musikkundskab gennemføres et kortere oversigtsforløb inden for klassisk- og rytmisk musik. Undervisningen tilrettelægges herefter som to musikkundskabsemner, hvoraf det ene kan være et musik-medieprojekt med et praktisk og teoretisk indhold. Emnerne, eller projektet og emnet, skal genremæssigt og historisk være afgørende forskellige. I forbindelse med musik-medieprojektet udarbejder projektgruppen en skriftlig dokumentation for processen og de opnåede faglige resultater. Dette udgør lærerens grundlag for udarbejdelse af det endelige prøvemateriale for musik-mediedelen.

Gennem lettere, skriftlige øvelser introduceres eleverne til enkel satsteknik.

Som led i undervisningen arbejdes der i musikudøvelse frem mod en koncertbegivenhed på skolen. Den efterfølgende refleksion danner grundlag for fortsat musikalsk udvikling.

Musikundervisningen skal etablere kontakt til det øvrige musikliv.

3.3. It

It spiller en væsentlig rolle i undervisningen og indgår i musikprojektet som en del af produktion, udførelse og/eller fremlæggelse.

3.4. Samspil med andre fag

Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil med andre fag. Hvis musik B indgår i en studieretning sammen med billedkunst, mediefag eller dramatik, skal samarbejdet give eleverne indsigt i hele det æstetiske område som en særlig måde at forholde sig til verden på, herunder en forståelse for lighedspunkter og forskelle mellem de enkelte kunstneriske områder.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

For at sikre, at eleverne opnår de beskrevne faglige mål for undervisningen i musikkundskab, gør læreren brug af mindre test undervejs.

Musikfagets udøvende side indebærer en løbende vurdering og forbedring af den musikalske præstation, og evaluering er således en naturlig og nødvendig del af processen. Denne evaluering tager højde for fagets kunstneriske elementer. I det samlede forløb vægtes den praktiske og den teoretiske side af faget lige.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve i musikkundskab og musikudøvelse:

Musikkundskab (musikteori og -historie)

Prøven tager primært udgangspunkt i kendt stof fra musikemnerne eller musik-medieprojektet og sekundært i ukendt parallelstof. Prøvematerialet i musikemnet består af en indspilning af ét eller flere stykker musik af sammenlagt højst 10 minutters varighed, en grafisk gengivelse af den klingende musik og eventuelt øvrigt materiale. Prøvematerialet i musik-medieprojektet udgøres af den skriftlige dokumentation for projektet, selve projektet samt ukendt parallelstof. Spørgsmålene fordeles lige mellem musikemner og musikprojekt.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid.

Forberedelseslokalet skal være forsynet med afspilningsanlæg og et tangentinstrument.

Eksaminanden kan medbringe instrument efter eget valg.

Musikudøvelse (sang og sammenspil)

Eksaminanden skal fremføre to opgaver, hvoraf én kan være en soloopgave. En gruppe består af højst otte eksaminander, og stemmerne skal være solistisk besat. Under særlige omstændigheder kan eksaminander medvirke og blive bedømt i indtil tre opgaver. Til prøven afsættes ca. otte minutter pr. eksaminand. Hver opførelse suppleres af en kort redegørelse for og samtale om det udførte nummers egenart og udtryk. Denne supplerende del af prøven gennemføres for hver enkelt eksaminand, og de øvrige medlemmer af gruppen må ikke være til stede i prøvelokalet.

I tiden mellem sidste undervisningstime og prøven mødes læreren med eleverne to til tre gange for at vedligeholde de musikalske færdigheder med henblik på gruppefremførelse og eventuelt solopræstation.

Selvstuderende prøves i musikkundskab ved lodtrækning mellem en ligelig fordeling af opgaver i de to musikemner, eller et musikemne og et musik-medieprojekt, hvis indhold i begge tilfælde godkendes af eksaminator.

Selvstuderende deltager ikke i gruppesammenspil, men bedømmes i musikudøvelse på to soloopgaver, hvoraf den ene udføres vokalt og udvælges af censor fra et bredt og varieret repertoire af enstemmige sange, sammensat af eksaminanden og godkendt af eksaminator.

Ved prøve i sygeeksamensterminen eksamineres i musikkundskab samt to solonumre valgt af eksaminanden, idet gruppesammenspil bortfalder.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Musikkundskab (musikteori og -historie)

Der lægges vægt på:

– kendskab til musikalske parametre, musiklære og hørelære og evne til at bruge dette i en analyse af musik

– kendskab til musikkens historiske, samfundsmæssige, kulturelle, genre- og stilmæssige sammenhæng

– evne til at orientere sig i musikalsk notation

– evne til at redegøre for og diskutere relevante problemstillinger i forbindelse med musikemnerne eller musik-medieprojektet.

 

Musikudøvelse (sang og sammenspil)

Der lægges vægt på:

– lydhørhed og musikalitet, dvs. fornemmelse for egen funktion i gruppen i balance med gruppens øvrige medlemmer, både i sammenspil og i den supplerende samtale

– vokale og/eller instrumentale færdigheder og musikalsk udtryk i solofremførelse og sammenspil.

 

Eksaminanderne bedømmes individuelt, og der gives én samlet karakter for eksaminandens præstation i musikkundskab og musikudøvelse. Musikkundskab og musikudøvelse vægtes ligeligt.

Bilag 42 - Musik C – stx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform. Musikfaget integrerer elementer fra det humanistiske, det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område med henblik på almendannelse, identitetsudvikling og studiekompetence. Igennem den skabende proces og musikalske udfoldelse spiller musikfaget en væsentlig rolle for skolekulturen.

1.2. Formål

Undervisningen skal udfordre og udvikle elevernes musikalske univers og give dem faglige redskaber til at udtrykke sig om og i musik samt kvalificere deres forudsætninger for at beskæftige sig med musik som lyttere og som udøvende.

Gennem analyser af musik og musikrelaterede forhold og ved at arbejde med musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori, skal undervisningen bibringe eleverne musikalsk kunnen og bevidsthed. Undervisningen inddrager historiske, samfundsmæssige og kulturelle perspektiver og giver dermed eleverne øget omverdensforståelse.

Musikudøvelse udvikler elevernes samarbejdsevne og giver dem mulighed for at opleve musikalsk fællesskab.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Musikkundskab (musikteori og -historie)

– identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i vestlig kunst- og populærmusik og ikke-vestlig musik

– foretage en analyse af den klingende musik og den grafiske gengivelse heraf, ved hjælp af grundlæggende begreber og metoder fra musiklære, hørelære og musikteori

– sætte analysen af musikken ind i en historisk, samfundsmæssig, kulturel, og stil- og genremæssig sammenhæng

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

– opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale fra trykte og virtuelle medier.

 

Musikudøvelse (sang og sammenspil)

– synge og spille en- og flerstemmige sange og satser inden for et dansk og internationalt repertoire

– samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

 

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Musikkundskab (musikteori og -historie)

– grundlæggende musiklære og hørelære

– musikalske parametre via klassisk musik, rytmisk musik, ny kompositionsmusik, dansk musik, folkemusik, og ikke-vestlig musik

– musikhistoriske og musikkulturelle forhold inden for klassisk og rytmisk musik

– et musikprojekt

– kortere tekster med relation til den udvalgte musik.

 

Musikudøvelse (sang og sammenspil)

– et varieret udvalg af enstemmige sange fra ind- og udland

– et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og/eller instrumentalsatser fra ind- og udland

– grundlæggende stemmedannelse og basal teknik på rytme-, bas- og akkordinstrumenter

– samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikstykke.

 

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. De skal ud over det musikalske kernestof beskæftige sig med aspekter af blandt andet musikkens historiske og aktuelle, kulturelle og sociale samt formidlings- og mediemæssige forhold.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Der lægges vægt på, at eleverne præsenteres for fagets discipliner som en helhed således, at de oplever en sammenhæng og vekselvirkning mellem det udøvende og det kundskabsmæssige. Både i forbindelse med musikudøvelse og musikkundskab skal det sungne og spillede og det hørte gøres til genstand for samtale, analyse og diskussion. I denne kombineret praktiske og teoretiske læreproces kvalificeres musikoplevelsen gennem beskæftigelsen med fagets terminologi og metoder.

Musikundervisningen beskæftiger sig med følgende niveauer i læreprocessen: perception (lytning, oplevelse), reproduktion (udførelse af eksisterende kompositioner), imitation (eftergørelse), produktion (komposition, improvisation), interpretation (fortolkning) og refleksion (perspektivering), som udgør en taksonomisk læringsproces, hvori både induktive og deduktive principper indgår.

3.2. Arbejdsformer

Arbejdsformerne veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, fremlæggelser og opførelser i klassen og for et større publikum. Undervisningen fordeler sig ligeligt mellem musikkundskab og musikudøvelse. I begyndelsen af forløbet har undervisningen en introducerende karakter.

Med henblik på at bevidstgøre eleverne om de musikalske parametre, arbejdes der i musikkundskab og i musikudøvelse med analyser, intensiv lytning, oplæg og diskussioner i forhold til kernestoffet. Der gennemføres et kortere musikhistorisk forløb inden for klassisk musik og rytmisk musik.

I musikudøvelse arbejdes der ud fra instruktiv, imiterende, lærerstyret undervisning imod musikalsk selvstændiggørelse og samarbejde. Det tilstræbes, at der i den enkelte musiktime veksles mellem praktisk og teoretisk arbejde og mellem forskellige arbejdsformer. Som led i undervisningen arbejdes der i musikudøvelse frem mod en koncertbegivenhed på skolen. Den efterfølgende refleksion danner grundlag for fortsat musikalsk udvikling.

Undervisningen retter sig i sidste halvdel af forløbet mod projektarbejdsformen, både hvad angår musikkundskab og musikudøvelse. I musikkundskab arbejder eleverne i grupper med ét emne pr. gruppe. Emnet vælges i samarbejde med læreren. Flere grupper kan have samme projektemne, men de skal i så fald anlægge hver deres synsvinkel. Den enkelte gruppe arbejder hen imod en fremlæggelse af projektemnet for klassen. Gruppen udfærdiger en kortere skriftlig dokumentation, der indeholder en problemformulering og projektarbejdets analyseresultater. Dette udgør lærerens grundlag for udarbejdelse af det endelige, mundtlige prøvemateriale.

I musikudøvelse arbejdes der i sidste halvdel af forløbet i sammenspilsgrupper med indstudering og fremførelse af egen eller andres musik.

Musikundervisningen skal etablere kontakt til det øvrige musikliv.

3.3. It

Til understøttelse af den faglige indlæring i musikkundskab (musikhistorie, musikteori, musiklære, hørelære) og musikudøvelse anvendes it.

3.4. Samspil med andre fag

Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil med de øvrige fag.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

For at sikre, at eleverne opnår de beskrevne faglige mål for undervisningen i musikkundskab, gør læreren brug af mindre test undervejs.

Musikfagets udøvende side indebærer en løbende vurdering og forbedring af den musikalske præstation, og evaluering er således en naturlig og nødvendig del af processen. Denne evaluering tager højde for fagets kunstneriske elementer.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve i musikkundskab og musikudøvelse.

Musikkundskab (musikteori og -historie)

Det ukendte opgavemateriale med tilknytning til dét musikemne, den pågældende gruppe har fremlagt for klassen og dokumenteret i tiden før eksamen, tildeles dagen før prøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, før eksaminationens start. Forlægget udgøres af en indspilning af ét eller flere stykker musik af sammenlagt højst 10 minutters varighed, en grafisk gengivelse af den klingende musik eller dele heraf, og eventuelt øvrigt materiale. I forberedelsestiden skal grupperne have adgang til et afspilningsanlæg og et tangentinstrument.

Ved eksaminationen trækker den enkelte eksaminand det endelige delspørgsmål ved lodtrækning. Eksaminationen må ikke foregå under overværelse af de øvrige elever fra gruppen. Eksaminationstiden er på ca. 20 minutter pr. eksaminand.

Musikudøvelse (sang og sammenspil)

Der opføres et indstuderet musikstykke af grupper på mindst to eksaminander. Den enkelte eksaminand optræder kun én gang. Eksaminationstiden er ca. fem minutter pr. eksaminand. Det er tilladt læreren diskret at støtte fremførelsen på f.eks. klaver.

I tiden mellem sidste undervisningstime og den mundtlige prøve mødes læreren med eleverne to til tre gange for at vedligeholde de musikalske færdigheder med henblik på gruppefremførelse.

Selvstuderende prøves i musikkundskab i ekstemporalmateriale i forhold til et særligt studeret musikemne, hvis indhold godkendes af eksaminator. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer.

Selvstuderende deltager ikke i gruppesammenspil, men bedømmes i musikudøvelse i en solosang udvalgt af censor fra et bredt og varieret repertoire af enstemmige sange, sammensat af eksaminanden og godkendt af eksaminator.

Ved prøve i sygeeksamensterminen eksamineres i musikkundskab samt et solonummer valgt af eksaminanden, idet gruppesammenspil bortfalder.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges i musikkundskab (musikteori og -historie) vægt på:

– elementært kendskab til musikalske parametre, musiklære og hørelære og evne til at bruge dette i analyse af musik

– elementært kendskab til musikkens historiske, samfundsmæssige, kulturelle, genre- og stilmæssige sammenhæng.

 

Der lægges i musikudøvelse (sang og sammenspil) vægt på:

– lydhørhed og musikalitet, dvs. fornemmelse for egen funktion i gruppen i balance med gruppens øvrige medlemmer

– vokale og/eller instrumentale færdigheder.

 

Der gives én karakter for den samlede præstation i musikkundskab og musikudøvelse ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

Bilag 43 - Naturgeografi B – stx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie i både et langt geologisk tidsperspektiv og i et aktuelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket tilpasser sig, udnytter, regulerer, ændrer og forvalter natur og omverden, herunder principper for bæredygtig udvikling.

Naturgeografi beskæftiger sig med geologiske og geografiske globale og regionale mønstre og forskelligheder og deres forklaring. Faget tager udgangspunkt i systematisk iagttagelse af, undren og refleksion over forhold i omverdenen.

1.2. Formål

Gennem faget naturgeografi B opnår eleverne almen og specifik naturvidenskabelig viden inden for geofaglige områder, som giver dem et globalt perspektiv og metodiske forudsætninger, der kan tjene som basis for videre studier og beskæftigelse. Eleverne skal opnå en struktureret og sammenhængende omverdensforståelse, så de kan forholde sig til aktuelle geofaglige emner såvel på lokalt som globalt niveau. Elevernes interesse for geofaglige fænomener og mønstre skal stimuleres ved at iagttage og beskæftige sig med direkte observerbart materiale. De skal opnå indsigt i geofaglige metoder og få kendskab til relevante informationskilder.

Eleverne skal tilegne sig kundskaber, så de forstår, hvordan ny viden og teknologiske innovationer har betydning for udnyttelsen af naturens ressourcer og den samfundsøkonomiske udvikling.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge

– planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener

– opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn

– ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser

– udskille, analysere og fortolke væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge

– indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser

– forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden

– analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag

– indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser og miljøer

– formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

 

2.2. Kernestof

Globale og regionale variationer og forskelle samt konkrete cases fra Europa og den øvrige verden danner rammen for naturgeografi B. Fagets kerne er en sammenhængende stofkredsløbs- og energistrømbaseret forståelse af jordsystemet, dets struktur og funktion og dets samspil med menneskets livsvilkår.

Der lægges vægt på forskellige samfunds natur- og ressourcegrundlag og deres forvaltning heraf.

Kernestoffet er følgende:

Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle ressource- og miljøforhold

– Jordens og livets udvikling i et langt tidsperspektiv

– Jordens opbygning, den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner

– landskabernes dannelse og udvikling

– relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet.

 

Klima og klimaændringer, de natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker det, samt dets betydning for menneskets livsvilkår

– klimasystemet, det globale vindsystem og havstrømmene

– klimazoner og plantebælter

– klimaets betydning for produktion

– klimaændringer på forskellige tidsskalaer

– relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet.

 

Vand, vandressourcer og deres udnyttelse

– vandets kredsløb, aktuel og potentiel fordampning, afstrømning, nedsivning, grundvand, vandløb

– anvendelse af vand i forskellige produktioner

– vandets samfundsmæssige betydning i relation til ressource-, forsynings- og miljøproblemer.

 

Energi, energistrømme, energiressourcer og energiteknologi

– det globale kulstof-kredsløb

– vedvarende og ikke-vedvarende energiressourcer

– energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning

– energivalg og energiplanlægning.

 

Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed

– produktionen og dens afhængighed af teknologisk udvikling og ressourcegrundlag, økonomi, kultur- og befolkningsforhold

– betydning for menneskets livsvilkår, forbrug, handel og global arbejdsdeling

– produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed.

– planlægning, regulering og udformning af menneskets omgivelser.

 

Analyse og tolkning af kort og andre rumlige mønstre

– anvendelse og analyse af kort

– tolkning af billedmateriale

– analyse af fly- og satellitbilleder og anvendelse af GIS (Geografiske InformationsSystemer).

 

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal omfatte natur-, samfunds- og kulturfaglige problemstillinger med relation til kernestoffet.

Det supplerende stof vælges i samarbejde mellem lærere og elever og i samspil med andre fag, og det skal give eleverne mulighed for at arbejde med cases, der relaterer til forskellige dele af verden.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Naturgeografiundervisningen skal være emneorienteret og oftest have et aktuelt udgangspunkt. Emnerne skal indeholde teoretiske elementer, beskrivende stof og konkrete cases. Undervisningens valg af emner og cases tilrettelægges, så eleverne opnår en forståelse af, hvordan specifikke forhold kan nuancere og præcisere generelle geofaglige mønstre og processer. Arbejdet med cases skal muliggøre læreprocesser, der tillader eleverne at tilegne sig grundlæggende metoder og rutiner, og som lægger op til refleksion således, at de kommer til at arbejde med komplekse forhold. Undervisningen skal tilrettelægges, så der skabes variation og progression. De induktive og deduktive undervisningsprincipper skal indgå i en velovervejet vekselvirkning i undervisningen.

Undervisningen skal træne eleverne i at observere fænomener i omgivelserne og strukturere og fortolke indsamlede informationer. Der skal i faget indgå eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde og ekskursioner, gerne i samarbejde med andre naturvidenskabelige fag. Feltarbejde med selvstændige observationer og målinger er en vigtig del af undervisningen.

Undervisningen skal tilrettelægges således, at eleverne også kommer til at arbejde selvstændigt med problemformuleringer, og at de bringes til selv at formulere simple hypoteser og anvende empiriske observationer og/eller målinger til at teste dem. Endelig skal tilrettelæggelsen sikre, at relevante teorier og modeller til forklaring af de undersøgte fænomener inddrages.

3.2. Arbejdsformer

Klasseundervisning, gruppe- og projektarbejde, feltarbejde og ekskursioner er arbejdsformer, der skal indgå i undervisningen. Varierede arbejdsformer skal anvendes for at sikre, at eleverne når de faglige mål, og at den samlede læreproces styrkes. Det faglige kernestof skal kombineres således, at uddannelsestiden ikke opsplittes i mange korte forløb. Arbejdsformer med stort indhold af praktiske, empiriske og data-analytiske elementer skal udgøre en væsentlig del af uddannelsestiden. Projektarbejder, hvor eleverne arbejder med selvstændig problemformulering og research, skal være en naturlig del af uddannelsestiden. Projektarbejdet omfatter casestudier, der normalt indebærer en betydelig anvendelse af it til søgning af data og bearbejdning i GIS m.v.

Der skal sikres en progression i arbejdsformer og faglige krav såvel som i kravene til elevernes selvstændighed i arbejdsprocessen, deres samarbejdsevne og deres evne til selv at formulere et problem. Hvor det er relevant og muligt, skal faget samarbejde med andre fag med henblik på at styrke læreprocessen.

Skriftlighed i fag omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet følgende:

– journaler over dataindsamling, eksperimentelt arbejde og feltarbejde

– rapporter udarbejdet på baggrund af journaler

– forskellige opgavetyper

– andre produkter som f.eks. præsentation, posters og projektrapport.

 

Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer.

3.3. It

It skal inddrages i undervisningen til følgende formål:

– udnyttelse af internettet til at opnå adgang til undervisningsmateriale, andet geofagligt materiale og data, herunder digitale kort og fly- og satellitbilleder

– visualisering og analyse af data, herunder anvendelse af GIS-/billedbehandlings-programmel

– kommunikation og formidling.

 

3.4. Samspil med andre fag

Naturgeografi B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for dette forløb.

Hvis faget indgår som studieretningsfag, skal dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Hvis faget indgår som et løftet B-niveau med elever fra flere klasser, skal det tilstræbes at tone faget i retning af de involverede studieretninger.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Undervisningen skal evalueres løbende med henblik på at tilpasse valg af arbejdsformer til naturgeografis faglige mål, elevernes interesser og deres faglige forudsætninger. Evalueringen foretages af lærere og elever i fællesskab med henblik på at sikre kontinuitet og progression i undervisningen.

Eleverne individuelle arbejde og deres samarbejdspraksis evalueres med henblik på at styrke den enkelte elevs faglige udvikling og evne til at indgå i et samarbejde.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator.

Opgaven indeholder en opgavetitel, en uddybende opgavetekst samt kendte og ukendte bilag/materialer af et omfang svarende til 10-15 sider i tilknytning til ét eller flere af de behandlede emner. Opgaver må anvendes højst tre gange på samme hold.

Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanden inden prøven.

Opgaverne med en fortegnelse over tilhørende bilag/materialer sendes til censor inden prøven.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. I forberedelsen udarbejder eksaminanden en disposition for besvarelsen af den stillede opgave inklusiv det materiale, der tænkes inddraget i opgavens besvarelse.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af dispositionen.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden:

– har et nuanceret globalt verdensbillede baseret på en kombination af regionale cases fra forskellige dele af verden og et generelt globalt overblik

– har en forståelse af, hvordan naturgeografiske forhold har en kulturel og samfundsmæssig betydning såvel globalt som regionalt

– har en forståelse af aktuelle udviklingstendenser forskellige steder i verden og kan reflektere og diskutere indlæg i den aktuelle debat på et geofagligt grundlag

– kan foretage selvstændige analyser af konkrete cases, hvor problemformulering kombineres med teorier og modeller samt data fra feltarbejde, databaser og den aktuelle debat.

 

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

4.4. Selvstuderende

En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i naturgeografi (§ 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere naturgeografiundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve.

Bilag 44 - Naturgeografi C – stx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Naturgeografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie i både et langt geologisk tidsperspektiv og i et aktuelt, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv. Faget beskæftiger sig med, hvordan mennesket tilpasser sig, udnytter, regulerer, ændrer og forvalter natur og omverden, herunder principper for bæredygtig udvikling. Naturgeografi beskæftiger sig med geologiske og geografiske globale og regionale mønstre og forskelligheder og deres forklaring. Faget tager udgangspunkt i systematisk iagttagelse af, undren og refleksion over forhold i omverdenen.

1.2. Formål

Gennem faget naturgeografi C opnår eleverne almen og specifik naturvidenskabelig viden inden for geofaglige områder, som giver dem et globalt perspektiv og metodiske forudsætninger, der kan tjene som basis for videre studier og beskæftigelse. Eleverne skal opnå en struktureret og sammenhængende omverdensforståelse, så de kan forholde sig til aktuelle geofaglige emner såvel på lokalt som globalt niveau. Elevernes interesse for geofaglige fænomener og mønstre skal stimuleres ved at iagttage og beskæftige sig med direkte observerbart materiale. De skal opnå indsigt i geofaglige metoder og få kendskab til relevante informationskilder.

Eleverne skal tilegne sig kundskaber, så de forstår, hvordan ny viden og teknologiske innovationer har betydning for udnyttelsen af naturens ressourcer og den samfundsøkonomiske udvikling.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge

– udføre simple former for eksperimentelt arbejde, herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener

– opsøge, forholde sig til og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer som tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder

– ud fra konkrete data og observationer give en samlet beskrivelse af udviklingsforløb i naturen og menneskets omgivelser

– udskille og redegøre for væsentlige naturfaglige enkeltfænomener og delprocesser i naturen og menneskets omgivelser, og sætte dem ind i overskuelige sammenhænge

– indkredse geofaglige problemstillinger og opstille og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser

– forstå og kritisk anvende enkle geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden

– sætte geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag

– indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser og miljøer formidle faglig viden og argumentere logisk, mundtligt og skriftligt, henvendt til forskellige målgrupper, og kunne forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

 

2.2. Kernestof

Globale forhold danner rammen for naturgeografi C. Fagets kerne er en sammenhængende stof-, kredsløb- og energistrømbaseret forståelse af jordsystemet, dets struktur og funktion og dets samspil med menneskets livsvilkår.

Der lægges vægt på, at den naturfaglige forståelse sættes i et samfundsperspektiv.

Kernestoffet er følgende:

Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie

– Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner

– landskabers dannelse og udvikling.

 

Klimaet og dets betydning for menneskets livsvilkår

– klimasystemet, herunder klimazoner og plantebælter

– klimaets betydning for menneskets livsvilkår

– klimaændringer på forskellige tidsskalaer.

 

Vand, vandressourcer og deres udnyttelse

– vandets kredsløb

– vandressourcer, deres udnyttelse og forvaltning.

 

Energi, energistrømme, energiressourcer og energiteknologi

– det globale kulstofkredsløb

– energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning.

 

Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed

– produktionen og dens afhængighed af ressourcegrundlag og teknologisk udvikling

– produktionens miljøkonsekvenser og bæredygtighed.

 

Analyse og tolkning af rumlige mønstre på baggrund af kort og billedmateriale

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal omfatte natur-, samfunds- og kulturfaglige problemstillinger med relation til kernestoffet.

Det supplerende stof vælges i samarbejde mellem lærere og elever og i samspil med andre fag, og det skal tilstræbes, at det giver eleverne mulighed for at arbejde med eksempler, der relaterer til forskellige dele af verden.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Naturgeografiundervisningen skal være emneorienteret og oftest have et aktuelt udgangspunkt. Emnerne skal indeholde teoretiske elementer, beskrivende stof og konkrete eksempler. Undervisningens emne- og eksempelvalg tilrettelægges, så eleverne opnår en forståelse af, hvordan eksemplerne illustrerer nogle generelle geofaglige mønstre og processer. Arbejdet med eksempler skal muliggøre læreprocesser, der tillader eleverne at tilegne sig grundlæggende metoder og rutiner, og som giver tid til refleksion, således at eleverne opnår kompetencer til at forbinde det specifikke med de generelle modeller og teorier.

Undervisningen skal tilrettelægges, så der skabes variation og progression.

De induktive og deduktive undervisningsprincipper skal indgå i en velovervejet vekselvirkning i undervisningen.

Undervisningen skal træne eleverne i at observere fænomener i omgivelserne og strukturere og fortolke indsamlede informationer. Der skal i faget indgå eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde og ekskursioner, gerne i samarbejde med andre naturvidenskabelige fag. Feltarbejde med selvstændige observationer og målinger en vigtig del af undervisningen.

I undervisningen skal eleverne bringes til selv at formulere simple hypoteser og anvende empiriske observationer og/eller målinger til at teste dem. Endelig skal tilrettelæggelsen sikre, at relevante teorier og modeller til forklaring af de undersøgte fænomener inddrages.

3.2. Arbejdsformer

Klasseundervisning, gruppe- og projektarbejde, feltarbejde og ekskursioner er arbejdsformer, der skal indgå i undervisningen. Varierede arbejdsformer skal anvendes for at sikre, at eleverne når de faglige mål, og at den samlede læreproces styrkes. Det faglige kernestof skal kombineres således, at uddannelsestiden ikke opsplittes i mange korte forløb. Arbejdsformer med stort indhold af praktiske, empiriske og data-analytiske elementer skal udgøre en væsentlig del af uddannelsestiden.

Der skal sikres en progression i arbejdsformer og faglige krav såvel som i kravene til elevernes selvstændighed i arbejdsprocessen, deres samarbejdsevne og deres evne til selv at formulere et problem. Hvor det er relevant og muligt, skal naturgeografi C samarbejde med andre fag med henblik på at styrke læreprocessen.

Skriftlighed i faget omfatter arbejde med fagets forskellige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Skriftlighed omfatter blandt andet følgende:

– journaler over eksperimentelt arbejde og feltarbejde

– rapporter udarbejdet på baggrund af journalerne

– forskellige opgavetyper

– andre produkter som f.eks. præsentationer og posters.

 

Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer.

3.3. It

It skal inddrages i undervisningen til følgende formål:

– udnyttelse af internettet til at opnå adgang til undervisningsmateriale, andet geofagligt materiale og data

– visualisering og analyse af data

– kommunikation og formidling.

 

3.4. Samspil med andre fag

Naturgeografi C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for dette forløb.

Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Undervisningen skal evalueres løbende med henblik på at tilpasse valg af arbejdsformer til de faglige mål, elevernes interesser og deres faglige forudsætninger. Evalueringen foretages af lærere og elever i fællesskab med henblik på at sikre kontinuitet og progression i undervisningen.

Elevernes individuelle arbejde og deres samarbejdspraksis evalueres med henblik på at styrke den enkelte elevs faglige udvikling og evne til at indgå i et samarbejde.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaver må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaven skal indeholde en naturgeografisk problemstilling med almen relevans samt følgende underpunkter med krav til eksaminanden:

– en begrundelse for problemstillingens relevans og aktualitet

– en redegørelse for de centrale geofaglige sammenhænge, der knytter sig til problemstillingen

– en faglig behandling og diskussion af en specificeret delproblemstilling, hvor eksaminanden selvstændigt inddrager og anvender naturgeografisk materiale, viden og metode.

 

Opgaverne sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden:

– kan anlægge et globalt syn baseret på geofaglig viden og sammenhængsforståelse

– kan gøre rede for, hvordan naturgeografiske forhold har en relevans i et samfundsmæssigt og/eller kulturelt perspektiv

– kan fremlægge enkle geofaglige modeller og illustrere dem med eksempler

– kan identificere relevante geofaglige forhold inden for en given problemstilling og præsentere dem klart og præcist

– kan foretage en relevant udvælgelse af materiale i relation til en konkret naturgeografisk problemstilling

– kan foretage observationer, anvende forskellige former for datamateriale samt foretage enkle skøn og beregninger og kombinere dem til en sammenhængende redegørelse.

 

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

4.4. Selvstuderende

En selvstuderende skal have gennemført laboratoriekursus i naturgeografi (§ 129) med attestation fra den institution, der afholdt kurset, for at kunne indstilles til prøve. Hvis den selvstuderende kan dokumentere gennemførelse af eksperimentelt arbejde i et omfang svarende til niveauets eksperimentelle arbejde fra tidligere naturgeografiundervisning, f.eks. i form af rapporter eller journaler, kan den selvstuderende indstilles til prøve uden at gennemføre laboratoriekursus. Det tidligere gennemførte eksperimentelle arbejde indgår på samme måde som grundlag for prøven, som eksperimentelt arbejde i en almindelig undervisningssammenhæng. Lederen af den skole, hvor prøven finder sted, beslutter, om tidligere eksperimentelt arbejde kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for den selvstuderendes prøve.

Bilag 45 - Naturvidenskabeligt grundforløb – stx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Det naturvidenskabelige grundforløb udgør den gymnasiale introduktion til naturvidenskab gennem et arbejde med grundlæggende elementer af naturvidenskab, hvor der lægges vægt på det sammenhængende i naturvidenskaben. I naturvidenskabeligt grundforløb inddrages eksemplariske og aktuelle problemstillinger kombineret med en oplevelsesorienteret og eksperimentel tilgang til omverdenen.

1.2. Formål

Eleverne skal gennem undervisningen i grundforløbet indse betydningen af at kende til og forstå naturvidenskabelig tankegang, og de skal kunne forholde sig til naturvidenskabelig videns styrker og begrænsninger. Eleverne skal opnå viden om nogle centrale naturvidenskabelige problemstillinger og deres samfundsmæssige, etiske eller historiske perspektiver, så de kan udtrykke en vidensbaseret mening om forhold og problemer med et naturfagligt aspekt. Endelig skal elevernes nysgerrighed og engagement inden for det naturfaglige område understøttes og fremmes.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– gennemføre praktiske undersøgelser og iagttagelser, såvel i laboratoriet som i naturen, blandt andet med henblik på at opstille og vurdere enkle hypoteser

– anvende modeller, som kvalitativt og kvantitativt beskriver enkle sammenhænge i naturen, og kunne se modellernes muligheder og begrænsninger

– formidle et naturvidenskabeligt emne med korrekt anvendelse af faglige begreber

– perspektivere bidrag fra naturvidenskab til teknologisk og samfundsmæssig udvikling gennem eksempler

– demonstrere grundlæggende viden om naturvidenskabens identitet og metoder.

 

2.2. Fagligt indhold

Ved udvælgelsen af det faglige indhold i naturvidenskabeligt grundforløb lægges vægt på, at indholdet:

– giver mulighed for samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag

– giver anledning til både eksperimentelt arbejde i et laboratorium og feltarbejde

– har eksemplarisk værdi

– viser relevansen og anvendelsen af naturvidenskab i samfundet.

 

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Det naturvidenskabelige grundforløb bygges op omkring tematiske, flerfaglige forløb. Temaerne skal være vedkommende for eleverne. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne stimuleres til at arbejde aktivt med naturvidenskabelige problemstillinger, herunder at deltage i dialoger, hvor de korrekt anvender faglige begreber. Forløbenes teoretiske og praktiske dele skal gensidigt støtte hinanden. I undervisningen skal det induktive undervisningsprincip prioriteres for at opmuntre til selvstændige arbejdsprocesser.

3.2. Arbejdsformer

Der skal vælges arbejdsformer, som bringer eleverne i en aktiv læringsrolle. Praktiske undersøgelser og iagttagelser integreres i undervisningen, og valg af temaer eller metoder skal muliggøre gennemførelse af eksperimenter, som samtidigt kan indgå i flere af de naturvidenskabelige fag. Omfanget af elevernes praktiske undersøgelser skal udgøre en væsentlig del af uddannelsestiden.

Mundtlig fremstilling og skriftlighed indgår som en væsentlig del af arbejdet med naturvidenskab for at styrke elevernes udtryksform og medvirke til faglig fordybelse og forståelse. Eleverne skal arbejde med forskellige former for skriftlighed, der tilrettelægges med en klar progression i kravene frem mod et afsluttende skriftligt produkt. I forbindelse med skriftlighed skal der sikres sammenhæng med skriftligheden i det eller de øvrige naturvidenskabelige fag i grundforløbet.

3.3. It

I forbindelse med skriftlighed og behandling af måledata skal eleverne kunne anvende it-redskaber. Databehandling indgår i forbindelse med praktiske undersøgelser, og eleverne præsenteres for eksempler på computermodeller.

3.4. Samspil med andre fag

Hvis der parallelt med naturvidenskabeligt grundforløb læses matematik og/eller naturvidenskabelige fag, skal der ske en koordinering med disse. Der etableres samarbejde med matematik om analyse af mindst ét datasæt fra praktiske undersøgelser i naturvidenskabeligt grundforløb, som eleverne selv har gennemført. Ved gennemførelse af flerfaglige forløb under almen studieforberedelse bidrager det naturvidenskabelige grundforløb med perspektivering af naturvidenskabelig viden i relation til teknologisk og samfundsmæssig udvikling.

4. Evaluering

4.1. Løbende og afsluttende evaluering

Løbende evaluering

Undervisningen evalueres efter afslutningen af de enkelte temaforløb. Der foretages løbende evaluering med henblik på at klarlægge den enkelte elevs faglige standpunkt og vejlede eleven i det fremadrettede arbejde.

Afsluttende evaluering

Det naturvidenskabelige grundforløb afsluttes med et skriftligt produkt, som eleverne udarbejder individuelt. Det skriftlige produkt skal være flerfagligt og omfatte behandling af praktiske undersøgelser. Evalueringen foretages på baggrund af det skriftlige produkt og en faglig samtale med eleven af en varighed på mindst 10 minutter i forbindelse med det afsluttende forløb.

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad elevens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

I bedømmelsen lægges der vægt på, at eleven kan:

– gøre rede for forløbets formål

– gøre rede for udførelsen af de praktiske undersøgelser

– beskrive og analysere de opnåede resultater/data

– inddrage teoretiske overvejelser

– anvende faglige begreber korrekt

– vurdere og perspektivere de opnåede resultater.

 

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Karakteren anføres på eksamensbeviset, men er ikke medtællende.

Bilag 46 - Oldtidskundskab C – stx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Oldtidskundskab er et kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger sig med antikke tekster og monumenter, hvori værdier, begreber og formsprog, der blev normgivende for europæisk kultur, kommer til udtryk.

1.2. Formål

Gennem arbejdet med centrale tekster og monumenter fra antikken og med tekster og monumenter, der kan perspektivere dem, opnår eleverne en bred kulturhistorisk indsigt med vægt på evnen til at se lange linjer og forbindelser i europæisk kultur. Faget sætter eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og giver dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster og græske monumenter både i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere europæisk kultur

– identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster

– vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur

– nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

 

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

– oversatte tekster fra den græske og romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå

– arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid

– væsentlige sider af antikkens historie, filosofi, samfund og kultur

– antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

 

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. For at de faglige mål kan opfyldes, skal der i undervisningen perspektiveres med tekster fra senere perioder. De antikke monumenter skal perspektiveres med monumenter, der sætter dem ind i en kunsthistorisk sammenhæng.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen organiseres i fem søjler, der alle omfatter kernestof og behandler dette i et større perspektiv. Én søjle har et kunsthistorisk tema, og der vælges mellem arkitektur og kunst. Fire søjler er tekstsøjler. Mindst én af disse skal have et litterært tema, og mindst én skal have et filosofisk tema. I hver tekstsøjle læses, alt efter længde, en eller flere repræsentative basistekster, der falder inden for kernestoffet, jf. pkt. 2.2. I tekstsøjlerne skal basisteksterne enten perspektiveres med en eller flere tekster – mindst én nyere tekst skal indgå – eller basisteksterne skal vælges med udgangspunkt i en moderne problemstilling. I undervisningen skal begge disse måder at tilrettelægge stoffet på være repræsenteret. Der lægges i undervisningen vægt på, at faget opleves som en helhed. Således skal de antikke tekster vælges, så de bidrager til overblik og sammenhæng.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen omfatter kursusforløb, hvor antikke tekster nærlæses og diskuteres i klassen, og projektprægede forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver og fremlægger dem i mundtlig og skriftlig form.

3.3. It

Eleverne skal stifte bekendtskab med de ressourcer, der findes på internettet om den græskromerske oldtid, og de skal kunne finde og vurdere materialer på internettet.

Under gennemgangen af monumenter skal eleverne kunne finde billeder i baser og præsentere dem i elektronisk form.

Oldtidskundskab C skal bidrage til elevernes kompetence i virtuel læring, ved at der i mindst én søjle indgår et virtuelt forløb, hvor eleverne arbejder mere selvstændigt.

3.4. Samspil med andre fag

Oldtidskundskab C er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene, herunder religion, og indgår i almen studieforberedelse. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til det faglige samspil i studieretningen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

En eller flere gange i forløbet evalueres udbyttet af undervisningen gennem mundtlige eller skriftlige fremlæggelser af arbejdet med stoffet og/eller gennem individuelle test. Evalueringen skal i højere grad gælde sammenhæng og helhed end realstoffet.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af:

1) et enkelt tekststykke på højst halvanden normalside, valgt af eksaminator, i én af de basistekster, der er behandlet i undervisningen, og

2) enten en efterantik ekstemporaltekst på op til fem normalsider, valgt af eksaminator, eller et monument, gennemgået eller ikke gennemgået, med højst tre perspektiverende monumenter, som ikke er gennemgået i undervisningen, også valgt af eksaminator.

 

En normalside prosa er 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn, en normalside poesi er 30 vers.

Der udformes lige mange opgaver af hver type. Det udleverede basistekststykke og det antikke monument må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål.

Det samme prøvemateriale må anvendes højst to gange på samme hold.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Ved eksaminationen benyttes et rent eksemplar af basisteksten.

Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminanden skal analysere og fortolke den antikke eksamenstekst og placere den i den sammenhæng, hvori den er læst. Det antikke monument beskrives, dateres og fortolkes. Med ekstemporalteksten prøves eksaminandens evne til at sætte den antikke eksamenstekst eller temaer fra undervisningen i et kulturhistorisk perspektiv. Med perspektivmonumenter prøves eksaminandens evne til at sætte monumentet eller temaer fra undervisningen i monumenter i et kunsthistorisk perspektiv.

Hovedvægten lægges på det gennemgåede tekststykke, både ved eksamination og karaktergivning.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

Bilag 47 - Religion C – stx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Verdensreligionerne er centrale for faget religion, og af disse er kristendom obligatorisk.

På videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund beskrives og forstås religionerne og deres centrale fænomener i forhold til individ, gruppe, samfund, kultur og natur.

Faget omfatter religionernes oprindelse, deres historiske udvikling, deres nutidige skikkelse og deres virkningshistorie. Fagets perspektiv er globalt. Religionernes rolle for europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse tillægges særlig opmærksomhed.

Der arbejdes primært med tekster og andet dokumentarisk materiale.

1.2. Formål

Gennem faget opnår eleverne viden om og forståelse af religioner. De får indsigt i sammenhæng og spændingsfelter inden for de enkelte religioner, mellem religionerne indbyrdes, og i forholdet mellem religion og samfund. Der opnås forståelse for egne og andres holdninger på baggrund af religiøse eller sekulære traditioner. Eleverne tilegner sig forudsætninger for at tage stilling til og agere i forhold til de udfordringer, som religioner udgør i en moderne national og global sammenhæng.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

– redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser

– redegøre for væsentlige sider af yderligere to verdensreligioner, hvoraf den ene skal være islam

– redegøre for religionsfænomenologiske begreber som myte (kosmogoni, eskatologi), ritual, religiøse specialister, kult og axis mundi

– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale

– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler

– formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst

– formulere sig om religiøse etiske problemstillinger

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

 

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

– kristendom set i globalt perspektiv, navnlig i dens europæiske og danske fremtræden. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster

– islam set i globalt perspektiv under inddragelse af dens europæiske og danske kontekst. I arbejdet indgår tekster fra Koranen samt nutidige tekster

– en verdensreligion (buddhisme, hinduisme, jødedom, japanske eller kinesiske religioner)

– religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

 

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i religion C skal, blandt andet i samspillet med andre fag, både perspektivere kernestoffet og udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de i pkt. 2.1. angivne mål.

Der skal læses yderligere ét emne. Dette kan være et veldefineret religionsfagligt emne eller bestå af en religion efter eget valg.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Tilgangen til fænomenet religion er i udgangspunktet dobbelt. På den ene side behandles de udvalgte religioner som unikke kulturelle og historiske dannelser, hver med deres særlige identitet og problematik. På den anden side behandles religion i et religionsfænomenologisk perspektiv som en tværkulturel størrelse med gennemgående temaer og problemstillinger.

Af fagets uddannelsestid anvendes ca. 30 pct. på kristendom.

Elevernes faglige overblik styrkes ved en kort oversigt over verdensreligionerne, der sætter disse ind i en verdenshistorisk og geografisk sammenhæng.

Den vigtigste tilgang til fagets emner er intensivt arbejde med tekster og andet dokumentarisk materiale. Materialet omfatter såvel klassiske som repræsentative tekster, billed- og lydoptagelser samt internetsider. Desuden inddrages andet materiale, herunder religiøse genstande, musik, interview, iagttagelser fra feltarbejde og ekskursioner m.v.

Tilgangen til tekster og øvrigt materiale kombinerer karakteriserende, analyserende, fortolkende og kritiske synsvinkler, der lader såvel religionernes egne forestillingsverdener som sekulære synsvinkler komme til orde.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som en vekslen mellem klasseundervisning og forskellige former for gruppearbejde. Imod slutningen af forløbet lægges vægten i højere grad på elevernes mere selvstændige arbejde med stoffet som f.eks. arbejde med enkelt- og flerfaglige projekter.

Udadrettede aktiviteter som ekskursion og feltarbejde indgår i undervisningen, hvor det falder naturligt.

3.3. It

It skal inddrages i undervisningen.

Internettet og andre elektroniske medier skal inddrages som kilde til religioner og religionsfaglige problemstillinger, herunder ikke mindst vedrørende billedmateriale.

Der skal indøves en kildekritisk tilgang til internettet. Eleverne skal trænes i at vurdere kildens relevans, intention, niveau og troværdighed, herunder om kilden belyser stoffet indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt synspunkt.

3.4. Samspil med andre fag

Religion C er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene, herunder oldtidskundskab, og indgår i almen studieforberedelse.

Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Gennem individuel vejledning og evaluering skal eleven undervejs i forløbet opnå en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder svage og stærke sider. Mindst én gang i hvert semester skal der ske en evaluering af elevens standpunkt, arbejdsindsats og aktive deltagelse i undervisningen.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:

Prøveform a)

Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale samt eventuelt andet materiale af et omfang på maksimalt fire normalsider, valgt af eksaminator. Eksamenstekster må anvendes højst to gange på samme hold.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid.

Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca. 7-10 minutter. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål.

Prøveform b)

Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale samt eventuelt andet materiale af et omfang på maksimalt to en halv normalside, valgt af eksaminator. Eksamenstekster må anvendes højst to gange på samme hold.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid.

Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca. 7-10 minutter. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Bilag 49 - Samfundsfag A – stx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt og globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres standpunkter og handlemuligheder.

1.2. Formål

Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Samfundsfag A skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed og tillid til at kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Elevernes studiekompetence skal udvikles ved anvendelse af viden, begreber, teorier og metoder fra de samfundsvidenskabelige discipliner på konkrete samfundsfaglige problemstillinger.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

– undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse

– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger

– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring

– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

– anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier

– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller

– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

 

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Sociologi

– identitetsdannelse og socialisation

– massemedier og politisk meningsdannelse

– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.

 

Politik

– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd

– magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet

– forskellige typer politiske systemer, herunder EU.

 

Økonomi

– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund

– økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling

– makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

 

International politik

– Danmarks suverænitet og handlemuligheder

– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

– globalisering og samfundsudvikling.

 

Metode

– komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode

– statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel.

 

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. De faglige mål opfyldes ved, at kernestoffets begreber og teorier anvendes i en undersøgelse af det supplerende stof. Det supplerende stof består typisk af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier.

Eksempler på samfundsvidenskabelige publikationer indgår i det supplerende stof til at eksemplificere brug af præcis faglig terminologi, metodisk fremgangsmåde og akademisk dokumentation.

Samfundsfaglige synsvinkler på tværfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter skal være en del af det supplerende stof.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser. Eleverne skal inddrages i planlægning af undervisningen, herunder valg af problemstillinger og arbejdsformer.

I behandlingen af stoffet anlægges et helhedssyn med respekt for de enkelte faglige discipliner. Undervisningen tilrettelægges således, at der veksles mellem induktivt og deduktivt tilrettelagte forløb. Induktivt tilrettelagte forløb tager normalt udgangspunkt i én eller flere aktuelle problemstillinger, hvor begreber og metoder fra flere discipliner anvendes. Deduktivt tilrettelagte forløb tager typisk udgangspunkt i en enkelt disciplin og giver begreber, teorier og metoder til efterfølgende at undersøge og formidle en problemstilling. Sådanne disciplinorienterede perioder bidrager til at fremhæve ligheder og forskelle mellem de enkelte discipliners metoder, teoridannelser og genstandsfelt.

Der skal igennem det samlede forløb lægges afgørende vægt på, at den enkelte elev får muligheder for selvstændigt at formidle faglige problemstillinger og på et fagligt grundlag fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Igennem det samlede forløb skal der successivt ske en skærpelse af de faglige krav til indholdet og sammenhængen i elevernes argumentation og præcision, herunder anvendelse af teoretiske sammenhænge.

Undervisningen tilrettelægges således, at den er alsidig i valg af synsvinkler, teorier og metoder.

3.2. Arbejdsformer

I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således at eleverne får muligheder for at undersøge, dokumentere, formidle og diskutere empiriske og teoretiske sammenhænge. Der udarbejdes i det samlede forløb mindst to skriftlige projekter, hvoraf det ene skal være resultatet af en empirisk undersøgelse. De to projektrapporter, herunder baggrundsmateriale, er en del af grundlaget for den mundtlige prøve og skal indgå i undervisningsbeskrivelsen.

Der sker igennem det samlede forløb en udvikling frem mod mere selvstændiggørende og studieforberedende arbejdsformer, således at eleverne selvstændigt kan opstille, undersøge og forklare faglige problemstillinger.

Udadvendte aktiviteter gennemføres i form af gæstelærere, virksomheds- og institutionsbesøg eller empiriske undersøgelser og sker i sammenhæng med konkrete projekter eller integreret i undervisningsforløb.

Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag. I det samlede forløb udarbejdes skriftlige opgaver af stigende sværhedsgrad på fagets taksonomiske niveauer. I samarbejdet med andre fag om skriftlighed bidrager samfundsfag A med faglig formidling i form af fagets opgavetyper og dermed anvendelse af begreber, teori, empiri og metode i et præcist og nuanceret sprog.

Skriftligt arbejde skal understøtte opfyldelsen af de faglige mål, herunder evnen til systematisk at formidle faglige problemstillinger på de taksonomiske niveauer ved anvendelse af samfundsfaglige metoder og teorier. Der skal arbejdes systematisk med forskellige opgavetyper med varieret materiale, herunder tekst- og talmateriale. Eleverne skal ved brug af hjælpemidler kunne dokumentere faglige sammenhænge, ligesom eleverne selv skal kunne supplere det udleverede materiale.

Som værktøj til at skabe fagligt overblik og struktur og til at formulere problemstillinger i forbindelse med mundtlige oplæg arbejdes der systematisk med synopser.

Kravene til at argumentere sammenhængende, nuanceret og logisk konsistent skal successivt skærpes, ligesom arbejde med konklusion og sammenfatning indgår.

3.3. It

Informationsteknologiske redskaber anvendes i undervisningen til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces.

It anvendes til:

– simulation af økonomiske sammenhænge

– informationssøgning

– formidling og bearbejdning, herunder beregninger og konstruktion af diagrammer

– vidensdeling.

 

Anvisninger på centrale samfundsfaglige hjemmesider og brug af fokuserede søgestrategier indgår i forløb, herunder vurdering af informationers pålidelighed. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen.

I udarbejdelsen af skriftlige opgaver og projekter skal forskellige datatyper og datarepræsentationer kunne integreres. It anvendes desuden som værktøj i forbindelse med empiriske undersøgelser.

3.4. Samspil med andre fag

Samfundsfag A er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for dette forløb. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Samfundsfag A bidrager til en sammenhængende forståelse af aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I konkrete undervisningsforløb giver faget begreber, metoder og teorier til empiriske undersøgelser.

Studieretningsforløb

I studieretningsforløb skal mindst ét af de to skriftlige projekter nævnt under pkt. 3.2. være et tværfagligt projekt, hvor matematik indgår. Projekterne skal være konkrete og indeholde en faglig problemstilling med en tydelig samfundsfaglig dimension. I behandlingen af problemstillingen indgår der en redegørelse for de anvendte metoder og empirisk materiale til dokumentation, og der demonstreres evne til faglig fordybelse.

I behandlingen af dele af det økonomiske stofområde og dele af kvantitativ samfundsvidenskabelig metode, herunder anvendelse og fortolkning af statistiske mål, sker der en samordning med matematik.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Gennem fremadrettet, individuel vejledning, brug af interne prøver og tilbagemeldinger på faglige aktiviteter skal eleven undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som får eleven til selv at reflektere over faglig udvikling. Endvidere skal der mindst én gang i hvert semester ske en evaluering af elevens arbejdsindsats, aktive deltagelse og engagement i undervisningen. I forbindelse hermed sker der en fælles evaluering af undervisningen.

I tilbagemeldinger på skriftlige og mundtlige aktiviteter skal der ske en fokuseret vejledning med præcise anvisninger på forbedringer vedrørende argumentation, struktur, udtryksevne, faglig korrekthed og fordybelse.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Prøvens varighed er seks timer. Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringer. Hvis skolens leder har bestemt, at eksaminandernes forberedende arbejde på grundlag af opgaveformuleringerne kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt. Efter én time udleveres bilagsmateriale. De resterende fem timer anvendes til at udforme en individuel besvarelse ved anvendelse af samfundsfaglig viden, begreber, teorier og metoder.

Den mundtlige prøve

Mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på 12-15 normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema.

Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksamensenheder (se nedenfor).

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af synopsis. Hvis skolens leder har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt.

På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve vurderes det, i hvilket omfang eksaminanden lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøveskal eksaminanden vise en samfundsvidenskabeligt funderet forståelse af én eller flere problemstillinger.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på:

– evne til at kunne analysere og formidle på fagets taksonomiske niveauer

– evne til at kunne dokumentere faglige sammenhænge ved hjælp af materiale og supplere ved brug af hjælpemidler

– anvendelse af relevante begreber og teorier til forklaring af faglige sammenhænge og udviklingstendenser

– diskussion af en faglig problemstilling med brug af relevante begreber, teorier, eksempler og faglig viden

– færdigheder i at bearbejde et talmateriale, herunder tolke statistiske mål og udføre egne beregninger, og dermed påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser

– logisk sammenhængende faglig argumentation og konklusion i et præcist og nuanceret sprog.

 

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Ved den mundtlige prøve skal eksaminanden vise en samfundsvidenskabeligt funderet forståelse af en samfundsmæssig problemstilling og udviklingstendenser.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på:

– formulering, undersøgelse og diskussion af en faglig problemstilling

– fagligt overblik, således at relevante eksempler, faglig viden, begreber og teorier fra flere discipliner selvstændigt anvendes

– demonstration af sammenhæng og dybde i vidensanvendelse og begrebs- og teoriforståelse

– selvstændig anvendelse af viden om samfundsvidenskabelige metoder til at vurdere et materiales validitet

– evne til at kunne diskutere og perspektivere en faglig problemstilling og argumentere sammenhængende for et synspunkt

– færdigheder i at sammenstille og bearbejde et større materiale til dokumentation af komplekse faglige sammenhænge, herunder tolkning og anvendelse af statistiske mål og sammenhænge

– evne til at analysere og formidle på fagets taksonomiske niveauer og under anvendelse af fagets terminologi.

 

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering

Bilag 50 - Samfundsfag B – stx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt og globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres standpunkter og handlemuligheder.

1.2. Formål

Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Samfundsfag B skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed og tillid til at kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Elevernes studiekompetence skal udvikles ved anvendelse af viden, begreber, teori og metoder fra de samfundsvidenskabelige discipliner på konkrete samfundsfaglige problemstillinger.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

– forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier

– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

– sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre

– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger

– undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

– dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

– formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

– anvende kvantitative og kvalitative metoder

– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer

– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer

– formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

– på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

 

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Sociologi

– identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark

– massemedier og politisk meningsdannelse

– social differentiering og kulturelle mønstre.

 

Politik

– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme

– demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet

– magtbegreber

– forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU.

 

Økonomi

– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund

– det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, herunder EU

– globaliseringens betydning for Danmark.

 

Metode

– komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

 

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. De faglige mål opfyldes ved, at kernestoffets begreber og teorier anvendes i en undersøgelse af det supplerende stof. Det supplerende stof består typisk af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier.

Samfundsfaglige synsvinkler på tværfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter er en del af det supplerende stof.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger. Eleverne skal inddrages i planlægningen af undervisningen, herunder valg af problemstillinger og arbejdsformer.

I behandlingen af stoffet anlægges et helhedssyn med respekt for de enkelte faglige discipliner. Undervisningen tilrettelægges således, at der veksles mellem induktivt og deduktivt tilrettelagte forløb. Induktivt tilrettelagte forløb tager normalt udgangspunkt i én eller flere aktuelle problemstillinger, hvor begreber og metoder fra flere discipliner anvendes. Deduktivt tilrettelagte forløb tager typisk udgangspunkt i en enkelt disciplin og giver begreber, teoretiske sammenhænge og metoder til efterfølgende at undersøge og formidle en problemstilling. Sådanne disciplinorienterede perioder bidrager til at fremhæve ligheder og forskelle ved de enkelte discipliners metoder, begrebsdannelser og genstandsfelt.

Der skal igennem det samlede forløb lægges afgørende vægt på, at den enkelte elev får muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger. Igennem det samlede forløb skal der successivt ske en skærpelse af de faglige krav til indhold, præcision og sammenhæng i argumentationen.

Undervisningen tilrettelægges således, at den er alsidig i valg af synsvinkler, teorier og metoder.

3.2. Arbejdsformer

I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således at eleverne får muligheder for at undersøge, dokumentere, formidle og debattere faglige sammenhænge.

Der sker igennem det samlede forløb en udvikling frem mod selvstændiggørende og studieforberedende arbejdsformer, således at eleverne selvstændigt kan opstille, undersøge og forklare faglige problemstillinger.

Udadvendte aktiviteter skal gennemføres i form af gæstelærere, virksomheds- og institutionsbesøg eller empiriske undersøgelser og sker i sammenhæng med arbejdet med konkrete projekter eller integreres i undervisningen.

Der indgår skriftlighed af stigende sværhedsgrad til at opøve skriftlig formidling, faglig korrekthed, argumentation og præcision. Det skriftlige planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftlighed i andre fag. I samarbejdet med andre fag om skriftlighed bidrager samfundsfag B med faglig formidling på fagets taksonomiske niveauer og dermed anvendelse af begreber, teori, empiri og metode i et præcist og nuanceret sprog.

Som værktøj til at skabe fagligt overblik og struktur og til at formulere problemstillinger i forbindelse med mundtlige oplæg arbejdes der systematisk med synopser.

Der udarbejdes i det samlede forløb mindst to projekter, som dokumenteres skriftligt, indgår i undervisningsbeskrivelsen og er en del af grundlaget for den mundtlige prøve.

3.3. It

Informationsteknologiske redskaber anvendes i undervisningen til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces.

It anvendes til:

– simulation af økonomiske sammenhænge

– informationssøgning

– formidling og bearbejdning, herunder beregninger og konstruktion af diagrammer

– vidensdeling.

 

Anvisninger på centrale samfundsfaglige hjemmesider og brug af fokuserede søgestrategier indgår i de enkelte forløb, herunder vurdering af informationers pålidelighed. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen.

3.4. Samspil med andre fag

Samfundsfag B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for dette forløb. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Samfundsfag B bidrager til en sammenhængende forståelse af aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I konkrete undervisningsforløb giver faget blandt andet metodiske værktøjer til mindre empiriske undersøgelser.

Studieretningsforløb

I studieretningsforløb skal mindst ét af de to skriftlige projekter nævnt under pkt. 3.2. være et flerfagligt projekt. Et flerfagligt projekt skal indeholde en konkret problemstilling med en tydelig samfundsfaglig dimension og give muligheder for at anvende samfundsfaglige begreber og metoder.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Gennem fremadrettet individuel vejledning, brug af interne prøver og tilbagemeldinger på faglige aktiviteter skal eleven undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som får eleven til selv at reflektere over faglig udvikling.

I tilbagemeldinger på skriftlige og mundtlige aktiviteter skal der ske en fremadrettet vejledning med præcise anvisninger på forbedringer omkring argumentation, struktur, udtryksevne og faglig korrekthed.

Endvidere skal der mindst hvert semester foretages en evaluering af elevens arbejdsindsats, aktive deltagelse og engagement i undervisningen. I forbindelse hermed sker der en fælles evaluering af undervisningen.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer:

Prøveform a)

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på 10-15 normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt.

Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af synopsis. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger.

Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator.

Prøveform b)

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på 8 til 12 normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale.

Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt.

Prøvematerialet udleveres ca. tre timer, før den første eksaminand i gruppen skal eksamineres. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanderne en synopsis, idet de på baggrund af det udleverede bilagsmateriale og relevant kernestof skal udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger.

Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Bilag 51 - Samfundsfag C – stx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af de dynamiske og komplekse kræfter – nationalt, regionalt og globalt – der påvirker samfundsudviklingen. Ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociologiske, økonomiske og politiske begreber kvalificeres standpunkter og handlemuligheder.

1.2. Formål

Undervisningen skal give viden og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Samfundsfag C skal fremme elevernes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme elevernes selvstændighed og tillid til at kunne diskutere og tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Elevernes studiekompetence skal udvikles ved anvendelse af viden, begreber, teorier og metoder fra de samfundsvidenskabelige discipliner på konkrete samfundsfaglige problemstillinger.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– anvende og kombinere viden om sociologi, økonomi og politik til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå

– undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold

– påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre

– undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge

– skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering

– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer

– formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber

– formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

– på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.

 

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Sociologi

– identitetsdannelse og socialisation

– levevilkår.

 

Politik

– politiske partier i Danmark og politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme

– politiske beslutningsprocesser i Danmark

– demokrati og menneskerettigheder i en globaliseret verden, herunder betydningen af retssystemet.

 

Økonomi

– velfærd og fordeling, herunder markedsstyring og politisk styring

– det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

 

Metode

– kvantitativ og kvalitativ metode.

 

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. De faglige mål opfyldes ved, at kernestoffets begreber og sammenhænge anvendes i en undersøgelse af det supplerende stof. Det supplerende stof består typisk af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier. Samfundsfaglige synsvinkler på flerfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter er en del af det supplerende stof.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i elevernes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Eleverne skal inddrages ved valg af problemstillinger.

I behandlingen af stoffet anlægges et helhedssyn med respekt for de enkelte faglige discipliner. I undervisningen skal der lægges vægt på det induktive princip, dvs. aktuelle problemstillinger skal være udgangspunktet, og der skal lægges afgørende vægt på den enkelte elevs muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre egne synspunkter, argumenter og vurderinger.

Tilrettelægges undervisningen i kursusperioder deduktivt, skal der efterfølgende ske en anvendelse af det faglige stof på konkrete eksempler.

Undervisningen tilrettelægges således, at den er alsidig i valg af synsvinkler, begreber og metoder.

3.2. Arbejdsformer

I undervisningen skal der anvendes afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer, således at eleverne får gode muligheder for at identificere, dokumentere, formidle og debattere faglige sammenhænge og synspunkter. Udadvendte aktiviteter skal integreres i undervisningsforløb og kan gennemføres i form af gæstelærere, virksomheds- og institutionsbesøg eller mindre empiriske undersøgelser. Der skal i det samlede forløb gennemføres mindst et projektarbejde, hvor en faglig problemstilling skal behandles med brug af metoder fra faget.

Skriftlighed af stigende sværhedsgrad bidrager til at opøve forståelse, uddybning og formidling af faglige sammenhænge og som støtte for mundtlige oplæg. Det skriftlige planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftlighed i andre fag. I samarbejdet med andre fag om skriftlighed bidrager samfundsfag C med faglig formidling på fagets taksonomiske niveauer og dermed anvendelse af begreber, empiri og metode i et præcist og nuanceret sprog.

3.3. It

Informationsteknologiske redskaber anvendes i undervisningen til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces.

It anvendes til:

– informationssøgning

– bearbejdning og formidling

– vidensdeling.

 

Anvisninger på centrale samfundsfaglige hjemmesider indgår i de enkelte forløb. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen.

3.4. Samspil med andre fag

Samfundsfag C er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for dette forløb. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Samfundsfag C bidrager til en sammenhængende forståelse af aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I konkrete forløb med andre fag giver faget metoder og begreber til mindre empiriske undersøgelser.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Gennem fremadrettet individuel vejledning og brug af interne prøver skal eleven undervejs i det samlede forløb bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Der skal desuden gennemføres aktiviteter, som får eleven til selv at reflektere over faglig udvikling. Endvidere skal der mindst hvert semester ske en evaluering af elevens arbejdsindsats, aktive deltagelse og engagement i undervisningen. I forbindelse hermed sker der en fælles evaluering af undervisningen.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale med forskellige materialetyper af et omfang på to til tre normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. I tilknytning til temaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer.

Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering

Bilag 52 - Spansk A – stx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde er det spanske sprog, dels som alment kommunikationsmiddel i europæiske og andre internationale sammenhænge, dels som genvej til forståelse af andre sprog og kulturer. Fagets arbejdsområde er sprog, kultur og samfundsforhold i bredeste forstand i de spansktalende lande.

1.2. Formål

Spansk A bidrager til, at eleverne udvikler deres evne til at kommunikere på spansk. Faget bibringer eleverne indsigt i og forståelse af væsentlige aspekter af de spansksprogede samfund og kulturer og øger deres kommunikative, interkulturelle og æstetiske bevidsthed. Faget udvikler elevernes evne til at anvende fremmedsproget som indgang til at forstå en fremmed verden. Eleverne skal desuden gennem mundtlig og skriftlig sprogfærdighed udvikle deres evne til at kommunikere om personrelaterede og almene emner samt om samfundsrelaterede emner.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå hovedindholdet i et tydeligt talt spansk om almene og kendte emner formidlet gennem forskellige medier

– tale et klart og nogenlunde flydende spansk, så de kan redegøre for samt deltage i en samtale eller diskussion om almene emner og kendte problemstillinger inden for kultur og samfund

– læse ubearbejdede spansksprogede tekster inden for såvel skønlitteratur som sagprosa, herunder medietekster

– præsentere og redegøre for en kendt problemstilling på et klart mundtligt og nogenlunde flydende spansk

– skrive et enkelt og sammenhængende spansk og skriftligt oversætte en enkel dansk tekst til spansk

– analysere og fortolke forskellige teksttyper inden for såvel skønlitteratur som sagprosa samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, samfundsmæssige og litterære sammenhænge

– perspektivere den erhvervede viden om samfunds- og kulturforhold i spansktalende lande til egne samfunds- og kulturforhold

– benytte viden om, hvordan man lærer fremmedsprog, i det daglige arbejde

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

 

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

– et centralt alment ordforråd til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation

– et specifikt ordforråd i tilknytning til de valgte emner

– grundlæggende principper for sprogets anvendelse og opbygning, herunder morfologi, syntaks, fonetik og pragmatik

– moderne tekster inden for såvel skønlitteratur som sagprosa

– historiske, kulturelle og interkulturelle forhold i Spanien og Amerika, der har relevans for de studerede emner

– centrale samfundsmæssige og regionale forhold i Spanien og Amerika

– aktuelle forhold i Spanien og Amerika. Der skal indgå spansksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier

– fagets centrale hjælpemidler.

 

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige samfundsmæssige, kulturelle og litterære udtryk fra de spansksprogede områder og er ikke nødvendigvis en del af emnelæsningen. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål. Det supplerende stof skal bidrage til at styrke det faglige samspil.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen i spansk A baseres på det kommunikative princip, og den tilrettelægges så vidt muligt induktivt. Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer.

Lytte-, læse- og samtalestrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde kommunikation. Undervisningen skal integrere arbejdet med færdigheder, strategier, sproglig viden og indhold, hvor eleven er medansvarlig sprogindlærer. Eleverne skal trænes i at anvende såvel to- som etsprogede ordbøger og en spansk grammatik.

Undervisningen foregår i størst muligt omfang på spansk. Sammenhængende sprogbrug prioriteres højere end sproglig præcision.

3.2. Arbejdsformer

Centralt i undervisningen står den faglige progression. Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt gennem seks til otte emner, der tilsammen skal repræsentere Spanien og Amerika. Arbejdet med spansk kultur og spanske samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne.

Arbejdsformer og metoder tilpasses de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne. Der benyttes en variation af arbejdsformer, der alle fokuserer på sproglæring gennem tilegnelse af de kommunikative færdigheder: lytteforståelse, samtalefærdighed, læseforståelse, mundtlig redegørelse og skrivefærdighed, således at eleverne udvikler større selvstændighed i arbejdet. Glosetræning, sproglige og kommunikative øvelser samt elevoplæg indgår i alle faser.

I hele forløbet udgør det skriftlige arbejde en integreret del af undervisningen. Det organiseres med progression, således at det i hele forløbet støtter den sproglige læringsproces.

Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag.

3.3. It og medier

It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af it og elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge. Således bidrager informations- og kommunikationsteknologi og anvendelse af elektroniske medier til at sikre og nuancere elevernes sproglige og indholdsmæssige udbytte.

3.4. Samspil med andre fag

Spansk A er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene.

I grundforløbet indgår spansk A naturligt i almen sprogforståelse, hvor der samarbejdes med de øvrige fremmedsprog og med dansk. I almen studieforberedelse bibringer faget eleverne indsigt i arbejdsmetoder og behandling af viden om emner af historisk, kulturel og samfundsmæssig art, der kan studeres uden for en særfaglig sammenhæng.

Når spansk A indgår i en studieretning, skal det indgå i samspil med de samfundsfaglige og naturvidenskabelige hovedområder og med de øvrige sproglig-humanistiske fag. Faget indgår desuden i samspil med sprogfag og dansk om sproglige og tekstanalytiske forhold. Dele af kernestof og supplerende stof i både obligatoriske fag og studieretningsfag vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Der gennemføres løbende igennem undervisningen samt ved afslutningen af hvert emneforløb eller projektforløb evaluering af de fem kommunikative færdigheder: lytteforståelse, samtalefærdighed, læseforståelse, mundtlig redegørelse og skrivefærdighed, således at eleverne opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

Elevernes faglige standpunkt evalueres undervejs i forløbet ved hjælp af forskellige former for screening, mundtlige og skriftlige test, dialog mellem elev, klasse og lærer samt vurderinger af elevens processer og produkter, herunder elevernes egen selvevaluering.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Der prøves i oversættelse fra dansk til spansk og i fri skriftlig udtryksfærdighed på spansk med udgangspunkt i et nutidigt spansksproget tekstmateriale på ca. én normalside suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er fire timer.

Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, som kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse.

Den mundtlige prøve

Prøven består af tre dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter:

1) Præsentation på spansk af et ukendt, ubearbejdet tekstmateriale af et omfang på ca. fire normalsider. Tekstmaterialet skal have tilknytning til ét af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Tekstmaterialet glosseres i et omfang, der er passende for tekstens sværhedsgrad og niveauet.

2) Samtale på spansk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner.

3) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet prosatekst af et omfang på én normalside. Teksten refereres i hovedtræk på dansk. Der opgives ikke gloser, bortset fra særlige gloser og realkommentarer.

 

Til 2) og 3) gives der en samlet forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse.

Prøvematerialet må anvendes højst tre gange på samme hold.

En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn, for lyrik 30 verslinjer.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved prøverne bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på spansk, disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante syntaks og morfologi og behersker et alment ordforråd samt idiomatik.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på spansk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af spansk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den spansksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.

Bilag 54 - Tysk fortsættersprog A – stx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande og indeholder dermed elementer fra de humanistiske og samfundsfaglige hovedområder. Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning, evnen til at forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk samt kendskab til tysktalende lande i europæiske og andre internationale sammenhænge.

1.2. Formål

Gennem arbejdet med tysk sprog opnår eleverne kompetence til at kommunikere på tysk og indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande. Dette giver lyst og evne til at reflektere over og med forståelse gå i dialog med andre kulturer. Eleverne tilegner sig i tyskfaget sproglig kunnen, viden og bevidsthed samt kendskab til det tyske sprog i funktionelle sammenhænge, og derigennem udvikler eleverne deres kommunikative kompetencer. Gennem arbejdet med tysk udvikler eleverne endvidere deres forståelse af litteratur og andre kunstneriske udtryk som afsæt for oplevelse, refleksion og æstetisk bevidsthed. Derudover oparbejder eleverne en interkulturel kompetence, idet de i arbejdet med tysk inddrager deres viden og bevidsthed om andre kultur- og samfundsforhold. Endelig opbygger eleverne studiekompetence ved, at de bliver i stand til at kombinere viden fra tyskfaget med viden fra andre fagområder.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå talt tysk standardsprog om kendte emner formidlet gennem forskellige medier

– læse og forstå forskellige typer af ubearbejdede nyere og ældre tysksprogede tekster samt ubearbejdede tysksprogede tekster fra de sidste 10 år

– give en klar og nuanceret redegørelse på tysk for studerede tysksprogede tekster og emner og forholde sig analyserende og perspektiverende til dem med anvendelse af et varieret og nuanceret ordforråd og med sikkerhed i morfologi og syntaks

– føre en samtale på et sammenhængende og nuanceret tysk om emner, de er fortrolige med, tage aktivt del i diskussioner og argumentere for forskellige synspunkter

– udtrykke sig mundtligt på tysk om ikke-gennemgåede tysksprogede tekster og emner med et varieret ordforråd samt med brug af relevante faste vendinger og udtryk

– udtrykke sig skriftligt på tysk med et nuanceret ordforråd og med sikkerhed i morfologi og syntaks samt oversætte en dansk tekst af en vis sværhedsgrad til et klart og korrekt tysk

– anvende relevante lytte- og læsestrategier samt relevante mundtlige og skriftlige kommunikationsstrategier

– på tysk redegøre for og reflektere over tysksprogede litterære tekster og andre kunstneriske udtryksformer samt analysere og fortolke disse

– redegøre på tysk for væsentlige, udvalgte sider af tysksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold med hovedvægten på Tyskland efter 1945

– anvende en grundig og afbalanceret viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med tekster og medier samt på en reflekteret måde relatere studerede tysksprogede tekster og emner til andre kultur- og samfundsforhold

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

 

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

– væsentlige sider af tysksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold. Hovedvægten lægges på Tyskland efter 1945. I mindst ét af emnerne skal indgå tysksproget tekst fra før 1945, og i yderligere mindst ét emne skal indgå tysksproget tekst fra før 1900

– aktuelle forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland. Der skal indgå tysksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier

– et fyldigt udvalg af tysksprogede litterære tekster, som kan give eleverne en kunstnerisk oplevelse og en afbalanceret og nuanceret indsigt i levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland. Der skal indgå tysksprogede tekster fra de sidste 10 år

– kulturelle og samfundsmæssige forhold med fokus på ligheder og forskelle mellem tyske og andre kultur- og samfundsforhold

– væsentlige normer og regler for skriftlig og mundtlig sprogbrug og kommunikation, specielt for anvendelse af ordforråd i forskellige kulturelle, historiske og samfundsmæssige sammenhænge

– væsentlige regler for tysk udtale og intonation.

 

Litterære og ikke-litterære tekster samt materiale fra elektroniske medier, der indgår i kernestoffet, skal være tysksprogede og ubearbejdede.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber elevernes sproglige viden og bevidsthed samt perspektiverer kernestoffets litterære og kulturelle aspekter til en bredere forståelse af tysksproget kultur i europæisk sammenhæng. Det supplerende stof bidrager endvidere til at styrke samspillet med andre fag.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen.

Centralt i undervisningen står elevernes faglige progression. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Arbejdet med de sproglige aspekter sker med stadigt henblik på sproget i anvendelse.

Undervisningen skal fremme elevernes sproglige kreativitet og evne til at tænke utraditionelt.

Undervisningen foregår i størst muligt omfang på tysk.

3.2. Arbejdsformer

Valget af arbejdsformer skal bygge på principperne om variation og progression i henseende til sproglig og indholdsmæssig kompleksitet og graden af selvstændigt arbejde. Der fokuseres på arbejdsformer og opgavetyper, der udvikler elevernes kommunikative kompetencer og kreative evner.

Arbejdet organiseres hovedsageligt gennem 8 til 10 forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde.

Eleverne skal i forløbet besvare et antal skriftlige opgaver på tysk. Nogle opgaver stilles i tilknytning til de studerede emner.

Det skriftlige arbejde indgår som træning af en central kompetence i tyskfaget, da det styrker elevernes formidlingsevne og sansen for sproglig korrekthed og præcision. Gennem det skriftlige arbejde opøves eleverne endvidere i at formidle et stof i struktureret form. En del af det skriftlige arbejde skal sigte på autentiske kommunikationssituationer. Den skriftlige prøve i 3.g afspejler de ovennævnte skriftlige kompetencer.

Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression, og så der er sammenhæng med det skriftlige arbejde i andre fag.

3.3. It og medier

It og medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af it og medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge. Således bidrager informations- og kommunikationsteknologi og medieanvendelse til at sikre og nuancere elevernes sproglige og indholdsmæssige udbytte, ligesom færdighedstræning understøttes af relevante interaktive øvelser og sprogtræningsprogrammer.

3.4. Samspil med andre fag

Tysk fortsættersprog A er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for disse forløb.

Når tysk fortsættersprog A indgår i en studieretning, skal det bidrage til det faglige samspil i studieretningen, og dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil. Når tysk fortsættersprog A ikke indgår i en studieretning, indgår det – hvor det er muligt – i samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel, historisk og samfundsmæssig art. Specielt indgår tysk fortsættersprog A i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer sprog.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes mundtlige og skriftlige standpunkt.

Elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer evalueres løbende med hensyn til færdigheder, viden og indsats. Screening, test og prøver undervejs i forløbet skal give viden om elevernes standpunkt i forhold til fagets mål og skal styrke elevernes progression i faget.

Grundlaget for evalueringen er de faglige mål.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Der prøves i oversættelse fra dansk til tysk eller i tysk resumé af en dansksproget tekst og i fri skriftlig udtryksfærdighed på tysk med udgangspunkt i et nutidigt tysksproget tekstmateriale suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er fem timer.

Eksaminanden må benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse.

Den mundtlige prøve

Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter:

1) Præsentation på tysk af et ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. otte normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Der opgives i tekstmaterialet kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale på tysk. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt.

2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på to normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Der opgives i teksten kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Der oversættes en halv side af teksten til dansk, resten refereres på dansk. Eksaminator stiller på dansk supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse.

 

Det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøvelægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på tysk, disponere og fremstille et indhold, samt på, at eksaminanderne viser sikkerhed i morfologi og syntaks og behersker et nuanceret ordforråd samt idiomatik.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Ved den mundtlige prøvelægges der vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

Et sammenhængende og nuanceret sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Bilag 55 - Tysk fortsættersprog B – stx, juni 2013

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande og indeholder dermed elementer fra de humanistiske og samfundsfaglige hovedområder. Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning, evnen til at forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk samt kendskab til tysktalende lande i europæiske og andre internationale sammenhænge.

1.2. Formål

Gennem arbejdet med tysk sprog opnår eleverne kompetence til at kommunikere på tysk og indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande. Dette giver lyst og evne til at reflektere over og med forståelse gå i dialog med andre kulturer. Eleverne tilegner sig i tyskfaget sproglig kunnen, viden og bevidsthed samt kendskab til det tyske sprog i funktionelle sammenhænge, og derigennem udvikler eleverne deres kommunikative kompetencer. Gennem arbejdet med tysk udvikler eleverne endvidere deres forståelse af litteratur og andre kunstneriske udtryk som afsæt for oplevelse, refleksion og æstetisk bevidsthed. Derudover oparbejder eleverne en interkulturel kompetence, idet de i arbejdet med tysk inddrager deres viden og bevidsthed om andre kultur- og samfundsforhold. Endelig opbygger eleverne studiekompetence ved, at de bliver i stand til at kombinere viden fra tyskfaget med viden fra andre fagområder.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

– forstå talt tysk standardsprog om kendte emner formidlet gennem forskellige medier

– læse og forstå forskellige typer af ubearbejdede nyere og enkle ældre tysksprogede tekster samt ubearbejdede tysksprogede tekster fra de sidste 10 år

– redegøre på tysk for studerede tysksprogede tekster og emner, analysere disse og perspektivere til andre tekster, idet de benytter et nuanceret ordforråd samt anvender elementær morfologi og syntaks korrekt

– føre en samtale på et sammenhængende og nogenlunde flydende tysk om emner, de er fortrolige med, samt redegøre for og diskutere forskellige synspunkter

– udtrykke sig mundtligt på tysk om ikke-gennemgåede tysksprogede tekster og emner med anvendelse af et enkelt ordforråd og ofte forekommende faste vendinger og udtryk

– udtrykke sig skriftligt på tysk med et varieret ordforråd og med sikkerhed i den centrale morfologi og syntaks

– anvende relevante lytte- og læsestrategier samt relevante mundtlige og skriftlige kommunikationsstrategier

– på tysk redegøre for og reflektere over tysksprogede litterære tekster og andre kunstneriske udtryksformer samt analysere og fortolke disse

– redegøre på tysk for kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland efter 1945

– inddrage en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med fiktive og ikke-fiktive tysksprogede tekster og medier samt sammenligne studerede tysksprogede tekster og emner med andre kultur- og samfundsforhold

– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

 

2.2. Kernestof

Kernestoffet er:

– udvalgte sider af tysksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold. Hovedvægten lægges på Tyskland efter 1945. I mindst ét af emnerne skal indgå tysksproget tekst fra før 1945

– aktuelle forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland. Der skal indgå tysksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier

– et bredt udvalg af tysksprogede litterære tekster, som kan give eleverne en kunstnerisk oplevelse og en varieret og nuanceret indsigt i levevilkår, værdier og normer i Tyskland. Der skal indgå tysksprogede tekster fra de sidste 10 år

– kulturelle og samfundsmæssige forhold med fokus på ligheder og forskelle mellem tyske og andre kultur- og samfundsforhold

– grundlæggende normer og regler for skriftlig og mundtlig sprogbrug og kommunikation, herunder for anvendelse af ordforråd i forskellige kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge

– grundlæggende regler for tysk udtale og intonation.

 

Litterære og ikke-litterære tekster samt materiale fra elektroniske medier, der indgår i kernestoffet, skal være tysksprogede og ubearbejdede.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber elevernes sproglige viden og bevidsthed samt perspektiverer kernestoffets litterære og kulturelle aspekter til en bredere forståelse af tysksproget kultur i europæisk sammenhæng. Det supplerende stof bidrager endvidere til at styrke samspillet med andre fag.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen.

Centralt i undervisningen står elevernes faglige progression. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Arbejdet med de sproglige aspekter sker med stadigt henblik på sproget i anvendelse.

Undervisningen skal fremme elevernes sproglige kreativitet og evne til at tænke utraditionelt.

Undervisningen foregår i størst muligt omfang på tysk.

3.2. Arbejdsformer

Valget af arbejdsformer skal bygge på principperne om variation og progression i henseende til sproglig og indholdsmæssig kompleksitet og graden af selvstændigt arbejde. Der fokuseres på arbejdsformer og opgavetyper, der udvikler elevernes kommunikative kompetencer og kreative evner.

Arbejdet organiseres hovedsageligt gennem seks til otte forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde.

Eleverne skal i forløbet besvare et antal skriftlige opgaver på tysk. Nogle opgaver stilles i tilknytning til de studerede emner.

Det skriftlige arbejde indgår som træning af en central kompetence i tyskfaget, da det skriftlige arbejde styrker elevernes formidlingsevne og sansen for sproglig korrekthed og præcision.

Gennem det skriftlige arbejde opøves eleverne endvidere i at formidle et stof i struktureret form. En del af det skriftlige arbejde skal sigte på autentiske kommunikationssituationer.

Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression, og så der er sammenhæng med det skriftlige arbejde i andre fag.

3.3. It og medier

It og medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af it og medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge. Således bidrager informations- og kommunikationsteknologi og medieanvendelse til at sikre og nuancere elevernes sproglige og indholdsmæssige udbytte, ligesom færdighedstræning understøttes af relevante interaktive øvelser og sprogtræningsprogrammer.

3.4. Samspil med andre fag

Tysk fortsættersprog B er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse i overensstemmelse med de regler, der gælder for disse forløb.

Når tysk fortsættersprog B indgår i en studieretning, skal det bidrage til det faglige samspil i studieretningen, og dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil. Når tysk fortsættersprog B ikke indgår i en studieretning, indgår det – hvor det er muligt – i samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel, historisk og samfundsmæssig art. Specielt indgår tysk fortsættersprog B i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer sprog.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes mundtlige og skriftlige standpunkt.

Elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer evalueres løbende med hensyn til færdigheder, viden og indsats. Screening, test og prøver undervejs i forløbet skal give viden om elevernes standpunkt i forhold til fagets mål og skal styrke elevernes progression i faget.

Grundlaget for evalueringen er de faglige mål.

4.2. Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter:

1) Præsentation på tysk af et ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. seks normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. Der opgives i tekstmaterialet kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det studerede emne inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale på tysk. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt.

2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på én normalside. Der opgives i teksten kun specielt vanskelige gloser og nødvendige realkommentarer. Teksten refereres på dansk. Eksaminator stiller på dansk supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse.

 

Det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

Et sammenhængende og nogenlunde flydende sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.