Information til censorer

Kære censor,

Velkommen til Sønderborg Statsskole! Når du kommer til Statsskolen er du velkommen til at gå ind på lærerværelset, hvor lærerne gerne hjælper dig med at finde den kollega du skal holde eksamen med. Det kan meget vel være læreren finder dig først. 

I juni måned er der altid en god frokost fra kl. 12.00 – 12.30.

Parkering

Du kan parkere på skolens parkeringsplads, som du finder indgangen til fra Ringridervej. Er der optaget henviser vi til Ringriderpladsen på den anden side af gaden.

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål af nogen art er du altid velkommen til at henvende dig på kontoret. Kommer du ind i huset via indgangen fra Kongevej, så skal du gå ned ad gangen til højre og du vil finde kontoret på højre hånd.

Undervisningsbeskrivelser, m.m., finder du på Lectio, som der er et direkte link til venstre på hjemmesidens menu.

Er du sporty?

Statsskolen har mountainbikes og du er velkommen til at låne en mens du er her. En tur på Google Maps vil vise at Sønderborg og dermed også Statsskolen ligger tæt på både vand og skov. Med Gendarmstien, Dybbøl-området og Sønderskoven er der virkelig mange mulighed for fine natur oplevelser. Kontakt kontoret, hvis du ønsker at låne en cykel.

Overnatning

Overnatning Skolen er placeret i det centrale Sønderborg. Hvis du skal overnatte og vil bo så tæt som muligt på Statsskolen er her links til tre hoteller i nabolaget. De er alle i gåafstand fra skolen.

Kultur i Sønderborg

Hvad sker der i Sønderborg? Du står muligvis med lidt fri tid om eftermiddagen, eller aftenen når du er i byen som censor. På www.sonderborg.dk kan du læse mere om selve byen og på kultursiden kan du se hvad der sker i byen i den periode, hvor du er på besøg.

Spisesteder

Der er flere muligheder og prisklasser, hvis du skal have noget at spise i Sønderborg. Der ligger cafeer på Rådhustorvet og flere restauranter ved havnepromenaden mellem Christian X Bro og Sønderborg Slot.

Visitsonderborg.com har en større oversigt over spisesteder i byen og området i øvrigt.