A

Adgangskoder
Alle elever skal have en personlig adgangskode for at kunne få adgang til skolens netværk og Lectio. Den udleveres ved skolestart. Hvis der opstår problemer med din kode, skal du henvende dig på skolens IT-kontor eller til administrationen.

Administration
Skolens administration har lokaler i den gamle fløj ved indgangen fra Kongevej. Her kan du henvende dig med problemer og spørgsmål af praktisk art.

Adresseændring
Hvis du flytter, skal du melde din nye adresse til skolens kontor. Se under Flytning.

Aktiviteter
På skolen foregår der ved siden af undervisningen en række aktiviteter, du kan deltage i. Der er bl.a. Åben skole, frivillig idræt, frivillig musik, korsang, skolekomedie/musical, fredagscafé og elevforeningen E-69. Følg med på informationsskærmen i forhallen og i månedskalenderen i Lectio.

Alkohol
Skolens officielle alkoholpolitik, som er godkendt i bestyrelsen: ”På alle ungdomsuddannelser i Sønderborg skelner vi mellem skoletid og fester. Indtagelse af alkohol i skoletiden er ikke tilladt, heller ikke ved særlige arrangementer i skoletiden.” (Vedtaget i Uddannelsesrådet i Sønderborg)

Anskaffelser
Alle elever sørger selv for computer, papir, hæfter og lignende. Skolen stiller gratis online ordbøger til rådighed til brug på skolen og hjemme. http://ordbog.gyldendal.dk/(Benyt Uni-login).

Sønderborg Statsskole opfordrer til, at du ikke køber lommeregner og/eller computerprogrammer til matematik og fysik før skolestart.

Der sker så meget på dette område, så for at undgå fejlkøb skal du afvente indkøb, til du får nærmere besked af dine lærere.

Vedr. bærbar computer (pc eller Mac)

Undervisningen tilrettelægges ud fra den forventning, at elever og kursister har adgang til en bærbar computer.

  • Derfor forventes alle elever/kursister at medbringe en fungerende computer til den daglige undervisning.
  • Computeren skal være udstyret med opdateret virusscanner. Alle elever får en Microsoft Office365 onlinekonto, som indebærer at der kan downloades en gratis udgave af Microsoft Office 2013, der kan benyttes så længe man er tilknyttet Sønderborg Statsskole. Det er derfor ikke nødvendigt at købe Office-pakken inden skolestart.

B

Bestyrelsens sammensætning og arbejdsområder
Se andetsteds på denne hjemmeside, hvor du også finder dagsordener og referater.

http://www.statsskolen.dk/om-skolen/bestyrelse-og-organisation/bestyrelsesreferater/


Blå bog
Den blå bog udgives af afgangsklasserne med billeder og beskrivelser af klasserne.

Bogdepot
Skolens bogdepot ligger i kælderen. Gå ned af trappen ved siden af kantinen og find det overfor toilettet. På døren kan du se, hvornår bogdepotet har åbent. Bøger lånes gratis på skolen, men du skal selv betale for papir, plasticlommer, mapper etc.

Betingelser for udlån: Du er ansvarlig for, at det undervisningsmateriale, du låner af skolen, behandles ordentligt. Hvis en bog bliver væk eller misligholdt, skal du erstatte den. Lad være at skrive i bøgerne – det kan medføre erstatningskrav. Skriv dit navn, klasse og udleveringsår i alle bøger.


Buskort
Buskort
Se www.ungdomskort.dk , eller www.sonderborgkommune.dk.

C

Cykler
Cykler anbringes i cykelkælderen eller i cykelskuret og cykelstativerne ved Kongevej. Cykler må ikke parkeres på parkeringspladsen ved Ringridervej, i indkørslen fra Ringridervej og på kørefliserne ved cykelskuret. Det kræver brandinstruksen.

D

E

E-69
Navnet betyder Elevforeningen af 1969. Den består af 10-12 elever, der har påtaget sig at arrangere skolens fester, undtagen skolens fødselsdag og juleballet.

Eksamensregler
En studentereksamen består af 8 prøver og et studieretningsprojekt (SRP). Alle elever skal op i Almen Studieforberedelse (AT), som er én af de 8 prøver. Efter eksamen i 2.g skal alle elever have været til minimum 1 eksamen. Den enkelte elev skal aflægge minimum 3 skriftlige og minimum 3 mundtlige prøver.

Det er undervisningsministeriet, der fastlægger, hvilke fag den enkelte elev skal op i. I fag på A-niveau med både mundtlig og skriftlig prøve skal eleven aflægge mindst én prøve. Det samlede antal prøver øges med én for hvert ekstra A-niveau fag.

HF-eleverne skal afslutte alle fag med eksamen.

Alle informationer vedrørende eksamen offentliggøres i Lectio. Man har pligt til at holde sig orienteret om eventuelle ændringer til eksamensplanen via Lectio.


Ekskursioner
I løbet af din tid på skolen kan du komme til at deltage i en eller flere ekskursioner. En ekskursion er undervisning lagt uden for skolen og skal have et fagligt indhold. Du skal selv betale for rejse og ophold. Se også Studierejser.

Elevloft
Under skolens skrå tage findes ”loftet”, som er opholdsrum og arbejdsrum for elever. Her kan man slappe af, lave lektier og se film. Loftet kan desuden reserveres til undervisning. Loftet har en biograf med surround sound. På ”loftet” er der selvoprydning.

Elevrådet
Hver klasse vælger en repræsentant til elevrådet, som varetager dine interesser. Elevrådet kan tage sager op og fremlægge dem for skolens ledelse. Elevrådet har selv en række udvalg og kan sende repræsentanter til at overvære Pædagogisk Råds møder (bortset fra enkelte nærmere definerede punkter). Elevrådet har desuden en repræsentant i skolebestyrelsen og sidder i en række af skolens udvalg.

Elevernes ferieplan

Ferieplan 2016/17
Skolestart: onsdag den 10. august 2016
Efterårsferie: 17.- 21. oktober 2016
Juleferie: 21. december 2016 – 3. januar 2017
Vinterferie: 13. – 17. februar 2017
Påskeferie: 10. april – 17. april 2017
Store bededag: 12. maj 2017
Kr. himmelfart: 25.+ 26. maj 2017
2. pinsedag: 5. juni 2017
Sidste skoledag: 23. juni 2017

Ferieplan 2017/2018
Skolestart onsdag den 9. august 2017
Efterårsferie: 16. til 20. oktober 2017
Juleferie: 21. december 2017 til 3. januar 2018
Vinterferie: 12. til 16. februar 2017
Påskeferie: 26. marts til 2. april 2018
Store Bededag 27. april 2018
Kr. Himmelfartsferie 10. til 11. maj 2018
Pinseferie: 21. maj 2018
Sidste skoledag 29. juni 2018

F

Ferieplan

Ferieplan 2016/17
Skolestart: onsdag den 10. august 2016
Efterårsferie: 17.- 21. oktober 2016
Juleferie: 21. december 2016 – 3. januar 2017
Vinterferie: 13. – 17. februar 2017
Påskeferie: 10. april – 17. april 2017
Store bededag: 12. maj 2017
Kr. himmelfart: 25.+ 26. maj 2017
2. pinsedag: 5. juni 2017
Sidste skoledag: 23. juni 2017

Ferieplan 2017/2018
Skolestart onsdag den 9. august 2017
Efterårsferie: 16. til 20. oktober 2017
Juleferie: 21. december 2017 til 3. januar 2018
Vinterferie: 12. til 16. februar 2017
Påskeferie: 26. marts til 2. april 2018
Store Bededag 27. april 2018
Kr. Himmelfartsferie 10. til 11. maj 2018
Pinseferie: 21. maj 2018
Sidste skoledag 29. juni 2018


Fester
Skolen holder flere fester arrangeret af elevfestudvalget, hvor der sidder både lærere og elever, bl.a. skolens fødselsdag i begyndelsen af september. Desuden arrangerer elevforeningen E-69 koncerter og fester.

Flytning
Ved flytning skal adresseændringen straks meddeles på kontoret. Flytning til en anden skole sker gennem henvendelse til rektor og studievejleder.

Forsikring
Skolen har ingen forsikringer, der dækker elever (ansvar, ulykke, tyveri og rejseforsikring). Det er en god ide at undersøge, om du eller dine forældre har en dækkende forsikring.

Forældremøder
Der holdes et forældremøde i 1g. Her gives en orientering om klassen og om studieretningernes fag. Desuden er der mulighed for at tale med de enkelte faglærere om karakterer og evt. problemer.

Der holdes ikke forældremøder i 2.g og 3.g og HF. Forældre er derfor altid velkomne til at henvende sig til skolen – både til rektor og studievejledere.


Forårsfestival
Hvert forår afholder elever og lærere i musik, dramatik og billedkunst en forårsfestival, hvor årets arbejde præsenteres for eleverne. Tid og sted meddeles på hjemmesiden.

Fritagelse for undervisning
Anmodning om fritagelse for undervisning ved særlige lejligheder og under særlige forhold rettes altid til rektor. Fritagelse for idræt p.g.a sygdom aftales med rektor.

Frivillige aktiviteter
På skolen foregår der en række organiserede frivillige aktiviteter efter skoletid i musik, billedkunst og idræt.

Hvert 2. år opfører elever i samarbejde med en lærergruppe en musical. Alle interesserede kan deltage som skuespillere, musikere, scenefolk etc.

Skolens kor deltager sammen med elever fra de øvrige sønderjyske gymnasier og Sønderjyllands Symfoniorkester i de årlige gymnasiekoncerter. Der indstuderes et værk, som opføres ved koncerter i nogle af landsdelens byer.

Efter skoletid organiserer idrætslærerne forskellige former for idræt. Skolen deltager også i forskellige gymnasieturneringer. Nærmere orientering gives af faglærerne.


Fotografering
Alle nystartede 1g og 1.hf elever vil blive portræt- og klassefotograferet kort tid efter skolestart. Skulle enkelte elever ikke være til stede eller ønske omfotografering, vil disse blive fotograferet i løbet af september måned. Alle nye elever, også i 2g, 3g og 2.hf får udleveret et studiekort efter fotografering.
Desuden har får alle 2g, 3g og 2.hf-klasser tilbudt et ’Kaos’foto i januar/februar måned.

Fællestimer
Skolen har hvert år nogle fællesarrangementer (foredrag, teater, koncerter m. v.) for udvalgte klasser/årgange.

G

Glemte sager
Skolen påtager sig intet ansvar for glemte sager. Søg dem i de lokaler, hvor I kan have glemt dem, – eller spørg på kontoret dagen efter. Værdigenstande opbevares 14 dage på kontoret, derefter afleveres de på politistationen. Glemt idrætstøj bliver i hallen. Glemt tøj og lignende placeres på stativet ved bogdepotet i kælderen overfor toiletterne.

I

Information
Flere steder på gangene findes der info-skærme, hvor man kan se daglige skemaændringer, klasseskema og lærerskema i Lectio, som er skolens informationssystem og kalenderprogram. Lectio kan også ses via skolens hjemmeside. I forhallen ved kantinen og i Domhusets indgang, hænger en storskærm, som viser aktuelle meddelelser til elever.

Opslagstavlerne på gangene er beregnet til plakater og meddelelser som har interesse for elever i og udenfor skoletiden. Alle opslag skal godkendes af kontoret, som sørger for opsætning.

K

Kantine
Her kan man købe mad og drikkevarer til rimelige priser. Naturligvis rydder man op efter sig selv. Kantinen bestyres af Susanne Kongsted og et kantineudvalg bestående af lærere og elever. Kantinemedhjælpere er Yasser Mahmoud, Elsemarie Schultz og Susanne Ketelsen.

Åbningstider:
Mandag-onsdag: 7-14, torsdag 7-14, fredag 7-13.

Kantinen har en facebookside.


Karakterer
Alle gymnasieelever får karakterer i november, februar/marts, samt ved skoleårets afslutning, hvor der gives både årskarakterer og eksamenskarakterer. Er man under 18 den dag, karaktererne offentliggøres i Lectio, skal en karakterudskrift med forældreunderskrift afleveres til klassekoordinatoren eller på kontoret. Dette kun ved første karaktergivning i november.

Hvis en elevs standpunkt giver anledning til betænkelighed for det videre skoleforløb, vil rektor eller studievejlederen drøfte med eleven, hvad der kan gøres.


Klasseteam
Hver klasse har et klasseteam med en teamkoordinator, der bl.a. tager sig af nogle praktiske ting i klassen og formidler kontakt mellem klassen og administrationen. Det er ligeledes teamkoordinatoren, der i samarbejde med eleverne og de øvrige faglærere tilrettelægger forældremøder.

Kopiering
Kopimaskinerne i kopirummet må kun benyttes af lærere. Fagligt materiale kopieres af faglæreren.

Kunstudvalg
Skolen har et kunstudvalg, der tager sig af udsmykning af klasseværelser og fællesarealer. Bl.a. udstilles kunstværker fra Skolernes kunstforening løbende på skolen.

Kurser – når læreren er væk
Alle elever vil på et eller andet tidspunkt opleve, at deres lærere skal på kursus. Vi har en årsnorm, så timerne læses af læreren på et andet tidspunkt, eller klassen får en vikar. Kursernes længde kan typisk variere fra en dag til en uge.

L

Lectio
Lectio er et internetbaseret program, der informerer om bl.a. skema, kalender, eksamen, fravær, m.m.

Lektier lægges i Lectio så tidligt som muligt, senest dagen før kl. 16.

Lektier til mandag skal lægges ind seneste fredag eftermiddag.

Opgaveformuleringen til skriftlige opgaver lægges i Lectio min. 8 dage før afleveringen.

Kontakten mellem lærere og elever sker primært gennem Lectio-beskeder frem for webmail.

Ved sygdom aflyser læreren så vidt muligt 1.modul aftenen før.


Legater
Skolen har en række legater, som kan søges af tidligere elever, der er i gang med en videregående uddannelse, samt af afgangsklasser.

http://www.statsskolen.dk/om-skolen/legater/


Lokaleoversigt – Domhuset
Skal du en tur i Domhuset og er du ikke lokalkendt får du her en lokaleoversigt over stueetage, samt 1. og 2. sal. Det er pdf-filer, som er lige til at printe ud. Systemet er så snedigt indrettet at f.eks. ‘DS1′ skal forstås som D-omhus, S-tue og til slut lokalenummeret, her ’1′. Henholdsvis første og anden sal gengives med ‘D-I’ og ‘D-II’ hvorefter lokalenummer følger.

Lokaleoversigt for Domhuset – stueetage
Lokaleoversigt for Domhuset – 1. sal
Lokaleoversigt for Domhuset – 2. sal

Lektiehjælp
 Se oplysninger om tutorordningen her: http://www.statsskolen.dk/saa-er-aarets-tutorordning-i-gang/
Læsevejledning
Skolen har et antal læsevejledere, som læsescreener samtlige elever og tilbyder hjælp, hvis det er påkrævet.

M

Morgensamling
Skolen har normalt en morgensamling om ugen i 2. frikvarter i festsalen. Her gives der meddelelser af fælles interesse om aktiviteter på skolen, og alle elever kan komme med indslag f. eks. musik, sketch, film etc. Morgensamling koordineres af Morgensamlingsudvalget, der består af lærere og elever.

Mødepligt
For at kunne få en studenter- eller hf-eksamen skal man møde til undervisning i alle fag, aflevere alle de stillede skriftlige opgaver til tiden og deltage i skrivedage, termins- og årsprøver. Derfor fører skolen regnskab med dit fravær og skriftlige afleveringer. Dit fremmøde registreres for hver time og forsømmelser / fravær opgøres hver måned. Dit samlede fravær kan du selv se på Lectio og du skal selv angive fraværsårsag i Lectio. For stort fravær vil få konsekvenser for omfanget af din eksamen. Se under Studie- og ordensregler samt under Sygdom.

http://www.statsskolen.dk/studie-og-ordensregler/

O

Oprydning
Det er nødvendigt, at alle prøver at holde orden i klasser og på gange. Det kan rengøringspersonalet ikke klare oven i det øvrige arbejde. Alle er ansvarlige for oprydning i klasseværelser og for at sætte stole op efter sidste time.

Ordbøger
Se Anskaffelser.

P

Parkering
Biler kan parkeres i begrænset omfang på parkeringspladsen ved Ringridervej. Ellers anbefales Ringriderpladsen.

Persondataloven
Opmærksomheden henledes på, at skolen foretager elektronisk registrering af elevdata.

Postrum
Hver lærer har et postrum, ”dueslaget”, hvor elever kan aflevere f. eks opgaver og meddelelser. Postrummene findes foran lærerværelset. Hvert postrum er forsynet med lærerens initial.

Pædagogisk råd
Rådet består af alle skolens lærere og rådgiver rektor i alle væsentlige spørgsmål vedrørende skolens arbejde, f. eks. anskaffelse af undervisningsmidler og inventar, fag- og timefordeling, stillingsopslag, byggesager mm.. Elevrådet kan deltage i møderne i Pædagogisk råd uden stemmeret. Pædagogisk Råd har nedsat en række udvalg. Elevrådsrepræsentanter kan deltage i de fleste udvalg.

R

Rygning
Det er ikke tilladt at ryge på skolens område.

 

REstudy

S

Skema
Skolen har 14-dages skema, hvilket betyder, at skemaet skifter hver anden uge. Lektionslængden er 90 minutter.

Klasseskemaer, elevskemaer, lokaleskemaer og lærerskemaer kan ses på Informationsskærmen og via skolens hjemmeside under Lectio.


Skemaændringer
Skemaændringer i forbindelse med læreres sygdom, kurser o.a. kan ses i Lectio.

Skolens fødselsdag
Holdes en fredag i starten af skoleåret med forskellige arrangementer, bl.a. kaproning mod Alssundgymnasiet samt middag og fest om aftenen.

Skriftlige opgaver
Skriftlige opgaver skal afleveres til tiden. Manglende opgaveaflevering registreres som forsømmelser.

Under særlige omstændigheder (sygdom, uforudsete problemer) kan en elev dog henvende sig til læreren og bede om udsættelse.

Obligatoriske opgaver skal være afleveret, for at en elev kan gå til eksamen i det pågældende fag.


Statens uddannelsesstøtte
Være opmærksom på at du i første omgang selv kan læse og få svar på mange spørgsmål på SKATs hjemmeside for unge: http://www.skat.dk/unge. Den er udformet som en gør-det-selv-guide til, hvordan du selv håndterer din skat.

En anden god hjælp er Din guide – Skat for livet, der bl.a. fortæller om

– Restskat
– Forskudsopgørelse, årsopgørelse og lønseddel
– NemID
– Skattemappen med ændring af forskud
– Hvis du allerede har gæld, og hvad du gør ved det

Med hensyn til selve SU kan du få SU kvartalet efter, at du er fyldt 18 år. Beløbet afhænger af dine forældres indkomst. Når du er fyldt 20 år, kan du få SU uafhængigt af dine forældres indkomst.

Søg tidligst 1 måned inden du er støtteberettiget. Eksempel: Du fylder 18 år d. 2. april og kan derfor få SU fra juli – søg tidligst 1. juni.

Hvis du søger før, vil din ansøgning blive afvist.


Studierejse

Studierejser

Studierejser på Sønderborg Statsskole afvikles normalt i marts måned for skolens 2.g – klasser. Studierejser betragtes som en del af den samlede undervisning, og det forventes, at skolens elever deltager.

Det er de deltagende undervisere i studieturen, som er ansvarlige for afvikling af det faglige og sociale program, og hver enkelt elev er forpligtet til fuldt og helt at deltage heri.

Udenfor programmet kan elever efter aftale med underviserne være uden egentligt opsyn. Regler for elevadfærd uden opsyn er aftalt på forhånd. I særligt påkrævede tilfælde vil indgriben fra de deltagende undervisere kunne finde sted så hurtigt som muligt!

Skolen kan kontaktes på alle tider af døgnet, og herfra vil fornødne foranstaltninger kunne sættes i værk efter behov.


Studievejledning
Studievejledning varetages af skolens studievejledere og Studievalg Sydjylland.

Hver klasse har tilknyttet en studievejleder. Studievejlederens arbejde består af en blanding af de opgaver, klasselæreren og skolevejlederen har i folkeskolen. Studievejlederen giver kollektiv orientering i klasserne, men kan især træffes på faste tidspunkter. Se studievejledernes side på denne hjemmeside.

http://www.statsskolen.dk/kontakt/studievejledere/


Studievalg Sydjylland
Hjælper dig med information og vejledning om alle landets videregående uddannelser, efteruddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Hos Studievalg kan du blandt andet få et overblik over uddannelser, optagelsesregler, specialpædagogisk støtte, SU/SVU, åben uddannelse og erhverv.

Studievalg Sydjylland holder i løbet af året oplæg og har træffetid på din skole. På Studievalg Sydjyllands opslagstavle kan du finde en oversigt over, hvornår vi kommer på din skole næste gang. Du kan også altid finde informationen på vores hjemmeside www.studievalg.dk/sydjylland.

Du kan altid kontakte vores center. Du kan ringe til os, skrive til os eller kigge forbi vores butik, som er centralt beliggende i Kolding centrum. Du behøver ikke bestille tid for at få vejledning.

Studievalg Sydjylland
Jernbanegade 33
6000 Kolding
7632 5500og 7632 5519

sydjylland@studievalg.dk
www.studievalg.dk/sydjylland
Åbningstider: se www.studievalg.dk/sydjylland


Sygdom
Korterevarende sygdom skal ikke meddeles skolen eller dokumenteres, med mindre det drejer sig om en prøve eller eksamen. Derimod bør længevarende sygdom (en uge eller mere) meddeles til kontoret. Der kan gives sygeundervisning f. eks. ved længere hospitalsindlæggelser (over 3 uger).

Sygdom ved eksamen
Hvis du på grund af sygdom er forhindret i at møde til en eksamen, skal du først og fremmest meddele det til kontoret pr. telefon. Hvis du bliver syg under en eksamen, skal du også straks meddele det. Sygdom skal altså være meddelt, inden eksaminationen er afsluttet. Ellers kan du ikke komme til sygeeksamen – uanset, hvor syg du har været. For at kunne melde dig til sygeeksamen skal du aflevere en lægeerklæring til rektor. Du betaler selv for lægeerklæringen.

Sygeeksamen
Sygeeksamen placeres normalt i de første uger af det efterfølgende skoleår. Ved årsprøver skal skolen også underrettes om evt. sygdom, før prøven er afsluttet.

Sygeundervisning
Hvis du bliver ramt af sygdom, der må formodes at vare i længere tid (over 3 uger), kan skolen iværksætte sygeundervisning, hvis du (og evt. dine forældre) ønsker det. Undervisningen aftales inden for fag, som det er svært at læse selv. Den kan højst strække sig over 8 uger med maks. 5 timer ugentligt.

Sønderborg Samfundet
Er foreningen for gamle elever fra skolen. Sønderborg Samfundet arrangerer dimittendfesten, juleballet og jubilarsammenkomster.

T

Teknisk afdeling
http://www.statsskolen.dk/kontakt/teknisk-adm/
Tutorordningen
 Se oplysninger om tutorordningen her: http://www.statsskolen.dk/saa-er-aarets-tutorordning-i-gang/

Tyveri
Se Forsikring.

U

Udvekslingsstudent
Skolen har hvert år udvekslingselever fra forskellige lande. Disse elever følger en klasse og har nogle timer i dansk. Tag godt imod dem. Tal engelsk til dem i starten (evt. fransk , tysk eller spansk), men tal dansk til dem, når de forstår bare lidt.

Du har selv mulighed for at blive udvekslingsstudent og gå i skole i et andet land et år. Tal med din studievejleder, hvis du er interesseret.


Udmeldelse
Udmeldelse af skolen sker efter aftale med studievejleder og rektor. Bøger skal afleveres i bogdepotet eller på kontoret på sidste undervisningsdag.

Undervisningsministeriet
Undervisningsministeriet har det pædagogiske ansvar for undervisningen i gymnasiet og hf. På ministeriets hjemmeside kan man bl.a. se love og bekendtgørelser, vejledninger og fagbeskrivelser samt eksamensbestemmelser: http://www.uvm.dk

Å

Åben skole
Skolen har fra september til maj åbent ud over normal undervisningstid på udvalgte eftermiddage: Du kan læse lektier og arbejde med skriftlige opgaver og projekter, alene eller i grupper. Går du i stå, eller har du problemer i et fag, kan du henvende dig til en tutor (en elev på ældste årgang), som kan hjælpe dig videre. Du kan også søge informationer via Internettet, eller på skolens bibliotek.

Åben skole drives og organiseres af eleverne selv. I åben skole gælder de samme adfærds- og ordensregler som i den normale skoletid. I begyndelsen af skoleåret vil tutorerne orientere om Åben skole.


Årsprøver
Alle elever i 1g og 2g skal til skriftlige og mundtlige årsprøver i maj – juni. Se under eksaminer og prøver.